Når nu der snakkes om pris vs ydelse, så har mange allerede udtrykt en opfattelse jeg deler.
Salg af få højttalere nødvendiggør en højere pris når man kigger på pris af udvikling og komponenter vs. opnået lydkvalitet. Udviklingen er måske (sandsynligvis) endda meget dyrere, idet man afprøver dyrere løsninger og bruger mere tid på at få små detaljer på plads. "Storsalg" af en vare muliggør at alle omkostninger ud over selve de komponenter der indgår i produktet kan fordeles ud over langt flere solgte enheder. Derfor vil der være tale om at de sidste procent lyd er omvendt proportionale til prisen - de sidste 5% kan koste 95% af den samlede pris
Producentens størrelse spiller naturligvis også ind - er man større har man også større ressourcer, og bedre mulighed for at gøre processen mere effektiv. Hertil må man ikke regne hobby-producenten, der ikke regner sin tid for noget, hvilket er en af årsagerne til at DIY'ere oftest kun kigger på prisen af de anvendte komponenter i et produkt inden de brokker sig over at det koster alt for meget.
Vi skal selvfølgelig heller ikke glemme alle de øvrige omkostninger... Der nævnes fragt, men også sådan noget som at et topprodukt skal være ekstra-godt forarbejdet og lækkert, plus at indpakning, manual og service skal være i top, vil koste ekstra.
Men... Kigger vi så på de store højttalere, fra Wilson, Sonus Faber, B&W, Dali, og en del andre, så vil der stadig være kompromisser der skal indgås, og ikke mindst vælges. Det vil skabe en del af lydkarakteren, og så vil de fleste producenter også have et lydideal der ikke nødvendigvis er 100% neutralt - at man kan gøre musik lidt mere sjov og interessant ved ikke at være 100% neutral. Hvis alle gik efter ultimativ neutralitet ville forskellene formentlig være mindre. Og hvis man vil sælge er det nemmeste at skille sig lidt ud fra de andre, med noget (lydkarakter, historie, m.m.) som den enkelte forbruger kan identificere sig med.