ZIG skrev:NÃ¥
superetik - der kom ikke meget debat om det psykiske.
Det psykiske har åbenbart ikke høj kurs. Men jeg vil holde fast med min tese, at 95% af det, der foregår i vores hobby, er psykologisk. Det kan siges på en anden måde - 95% er marketing.
Jeg er ikke klar over, hvorfor jeg har bibragt dig den holdning, at jeg ikke tillægger det psykiske nogen vægt. For det er da lige omvendt. Jeg har jo netop skrevet, at den del af vores indre virkelighed, der er bevidst, er en forsvindende lille del af vor realitet.
Men jeg har et problem med, når vi debatterer naturtro gengivelse/reproduktion, hvor der en klar objektiv fysisk underlæggende verden, bare at sige, at alt kan opfattes psykisk ubevidst og dermed som værende genstand for psykologiske manipulationer.
Havde vi drøftet mere eksistentielle problemstillinger ville jeg nok i højere grad have givet dig ret i, at det snarere er psyken og den dertilhørende indre psykologi, der styrer os mere end vi styrer den.
Du bryder dig helt åbenlyst ikke om marketing og mener endda, at dennes tilstedeværelse beslaglægger 95 % af vores hobby, hvor det bliver underforstået, at marketing ikke har forholdt sig til den lyd og lydfilosofi, den enkelte producent kan tilføre markedet og videre ikke har forholdt sig til lyd, som sådan.
Det er jeg uenig i. Jeg oplever ikke marketing som noget, der principielt er uden mening. Der er budskaber af lydmæssig karakter i megen marketing og kan egentlig ses som en opfordring til at den enkelte får lyttet til de nye teknologiske landvindinger. Naturligvis skal forbrugeren være kritisk og tænke selv. Men det nytter ikke med den dér holdning, at al marketing og alle nye produkter er udslag af det rene ingenting. Efter min bedste opfattelse, så skabes der hver dag nye muligheder og der opstår derved bl.a. mulighed for at implementere ny teknik og nye materialer til gavn for lyden. Dette ønskes naturligvis kommunikeret ud til offentligheden og er strengt taget marketing. Men tilbage står, at en nye serie eller mk2 udgave måske rent faktisk besidder en bedre lyd end forgængeren.
Og min hovedpointe er, at folk er nødt til at lytte til det nye og så naturligvis udstyre sig med en portion skepsis. Kan et nyt produkt skabe begejstring, kan jeg ikke se, at man skal sætte sig hen i hjørnet og være sur over det. For vi skal vel alle være glade, når nye produkter kan tilføre bedre musikoplevelser. At der så tjenes penge på det, kan jeg ikke se noget galt i.For sådan fungere verden jo. Producenter skaber produkter, der evalueres og det besluttes om prisskiltet er fair. Er det, det og du og jeg kan opnå noget af det, der savnes i lydperfomancen, hvorfor så ikke tillade os selv at komme det skridt videre?
zig skrev:Det løb koldt ned ad ryggen på mig, da du skrev.
Jeg bør nok undlade at diskutere placebo, da jeg ikke mener, jeg selv nogensinde kan snydes. Nu gjorde jeg det alligevel ..heh. Men iøvrigt anerkender jeg, at der findes mennesker, der af underfundige grunde lader sig "biase" af ofte forestillingsmæssige årsager. Men der findes , som sagt også de, der ikke kan passes ind herunder. Jeg er iøvrigt også uhypnotiserbar.
Vi snydes hele tiden superetik. Selv-bedrag og verdens bedrag. For ellers cogito ergo doleo. Sindets veje er ikke kun bundet til hjernen og dens stof. Det er alt for atomistisk kun at kikke på den enkeltes hjerne, når det er det sociale, der er det primære. Det er hvorfor sproget er så vigtigt, for sproget opdrager os til at kunne færdes i vores landsby. Folk med hjerneskade kan være meget afhængig af, at deres sokker bliver lagt det samme sted, for en stor del af deres hjernefunktion ligger uden for deres hjerne og i miljøet. Du må også have prøvet at sidde sammen med een, der forstyrrer din lytteglæde - uden at vedkommende behøver at sige noget.
Jeg er meget enig i dine betragtninger om hjerneskadede. De har en hjernefejl, der har "skåret" neurale forgreninger over uhensigtsmæssige steder.
Men derudover så tenderer du at bringe debatten ud i mere eksistentiel retning og det er også fint nok. Men når vi taler lyd og reproduktionen heraf, så er både du og jeg nødt til at akceptere den fysiske verden. Det ville ikke give nogen mening at benægte, at reproduktionen altså foregår i den samme fysiske verden, som den blev skabt i.
Derudover er jeg ikke nødvendigvis enig i, at ethvert menneske har en skjult plan om at snyde sig selv. Sprogets betydning er koloossal, men lige netop ved musik overskrider vi sprogcentrene og tilhørende neurale forgreninger i hjernen - og i dette ligger musikkens kraft og styrke : At "slippe" for sprogcentrets indblanding, når der sanses musik.
zig skrev:
Det er også tydeligt, at dette forum folkes med mænd, der kan lide no-nonsens kontant afregning.
Der er da mange typer her.Der findes også masser af personer, der besynger det subjektive. Men nogle af dem er sikkert på ferie pt.
zig skrev:OK - jeg har selv argumenteret for, at vores hobby er befængt med placebo. Og vores hobby er også under et hårdt angreb - nemig commoditisation - var det ikke ElGiganten der ville sælge Abrahmsen? Teknologi og "kinesisk" produktion betyder at go' lyd kan fås for ingen penge. Og hvor er vores hobby så hen?
Som jeg skrev tidligere, så er placebo noget, der hersker overalt i samfundet. Men det bør være et mål i sig selv, at alle gør sig mest muligt ufølsom overfor dette. Jeg har ikke nogen plausibel forklaring på hvorfor de, der ryger på placebofælden , gør det.Altså hvilke faktorer i den enkelte, der gør, at dette fænomen forekommer hos lige netop dem. Men det sker. Spørgsmålet er dog blot, hvad vi kan bruge denne videnskabelig metode til indenfor vores hobby, Det har jeg meget svært ved at se meningen med. Vi må arbejde bevidst og ærligt med tingene og er man i tvivl, så er det fordi der er "støj" på linjen. Eller tvivl.
Men overfor alle disse indvendinger, vi kan have, så er der eet eneste fænomen, som vi bør give førsteparketten , når vi skal vurddere og det "begejstringens styrke". Hvorfor stille hindringer op for begejstringen, når vi taler musikreproduktion. Begejstrer noget os, så behøver vi egentlig ikke forklare det videre.Man kan bare købe det.Og høre musik, begejstret. Men det er som om, at også det skal forklares , analyseres og endda muligvis tillægges en "placebokraft". Og så ender vi i en gordisk knude.
Nej, lad da begejstringen være i fred.Og nyd den, når den indtræder.
zig skrev:
Så hvis vores hobby (fascination med dyre maskiner der formidler musik) skal overleve - er vi nødt til at finde gode argumenter for at begrunde de mange penge, vi ellers har smidt ud af vinduet.
Det er ikke at smide penge ud af vinduet at købe noget, der kan begejstre.
zig skrev:
Jeg tror faktisk at the boys and their toys fremover bliver nødt til at finde tilbage til mystikken i musikken.
Men mystikken i musikken skal stadig formidles. Og det sker bedst på ordentligt grej. Og det er jeg ret sikker på, du er klar over.