Der gik lang tid, hvor jeg var meget imponeret af Lavardins historie om "Memory Effect". Altså idéen om at et elektrisk signal efterlader et spor i de forskellige elektroniske komponenter, som er med til at utydeliggør det tidligere rene signal, man forsøger at forstærke. Et slags spøgelse i maskineriet. Og jeg overvejede længe at købe en Lavardin, for denne historie lød så rigtigt, indtil jeg en dag hørte om en mand, der havde solgt sin Lavardin til fordel for noget andet. Ja, men, hvad med den memory-effekt tænkte jeg, er han ligeglad med det? Og så har historien ad uransagelige veje ikke virket på mig siden.
Jeg er lige løbet ind i en anden historie, der virker stærkt på mig:
Lad mig citere fra en anmeldelse i 6 moons:
Were you to approach Shindo components purely instrumentally, you would be in a sense simply missing their point. For these are no mere instruments built for the enjoyment of music as parts of a playback system; they represent for Ken Shindo artistic creations, expressions of value, attitude, ways of approaching music and its reproduction and in the end, ways of integrating music and its reproduction into a reflective and well-lived life...
If you don't see their "product" this way -- if you look at it, as of course you are entitled to, as an instrument for reproducing music -- you will miss something about the component that is intrinsic to it and part of its distinctive value....
Dét er en historie. Man lytter ikke kun til musik men til.....et kunstnerisk udsagn. Det kan meget vel blive min næste forstærker.
Kender I andre gode historier, der er tilknyttet hifi og dens brands?