Hurtig skrev:Du skal ikke uddanne mig i audiodesign.... Du er vel heller ikke selv teknisk uddannet.... eller hur???
Hurtig skrev:Du skal ikke uddanne mig i audiodesign.... Du er vel heller ikke selv teknisk uddannet.... eller hur???
Diamagnetic skrev:von Auspuff skrev:BjarneD skrev:von Auspuff skrev:
Og så længe de mest betydende data på f.eks. PEH 169 er tæt på at være en faktor 100 bedre end alt andet excl. Sikorel, så går det nok altsammen.
Faktisk har de skide svenskere patent på det, ligesom Sikorel tyskerne.Kan du ikke dokumentere den faktor 100 bedre end alt andet ?
OK!
Det må I undskylde, jeg mente 100% altså en faktor 2, hvilket for det mest er tilfældet.Måske måler de bedre end alle andre hvad angår strøm. Men min kilde siger de lyder skrækkeligt. Kan bedst beskrives som " klukkende". Jeg har heldigvis været forskånet for at lytte til dem. Det kunne stadig være befriende hvis i kunne underbygge jeres påstand om de 17,3 A med et link. Jeg har søgt forgæves. Det er rigtigt ,intet kommer i nærheden af og derfor tror jeg det er en "AND".
De klukker ganske rigtigt når men bevæger dem, det er fordi de har fået en ekstra spif elektrolyt at "dyppe tæerne i"
arsenix skrev:Diamagnetic skrev:von Auspuff skrev:BjarneD skrev:von Auspuff skrev:
Og så længe de mest betydende data på f.eks. PEH 169 er tæt på at være en faktor 100 bedre end alt andet excl. Sikorel, så går det nok altsammen.
Faktisk har de skide svenskere patent på det, ligesom Sikorel tyskerne.Kan du ikke dokumentere den faktor 100 bedre end alt andet ?
OK!
Det må I undskylde, jeg mente 100% altså en faktor 2, hvilket for det mest er tilfældet.Måske måler de bedre end alle andre hvad angår strøm. Men min kilde siger de lyder skrækkeligt. Kan bedst beskrives som " klukkende". Jeg har heldigvis været forskånet for at lytte til dem. Det kunne stadig være befriende hvis i kunne underbygge jeres påstand om de 17,3 A med et link. Jeg har søgt forgæves. Det er rigtigt ,intet kommer i nærheden af og derfor tror jeg det er en "AND".De klukker ganske rigtigt når men bevæger dem, det er fordi de har fået en ekstra spif elektrolyt at "dyppe tæerne i"
Thomas Sillesen skrev:Det undrer mig bare at nu du er så dygtig en audiodesigner ikke kunne regne ud at når nu ESR stiger ved højere frekvens, så får lytten også sværere ved at oplagre energi. Eller sagt på en anden måde, jo højere ESR, desto lavere kapacitet ved en given kapacitet, altså jo lavere ESR desto højere kan kondensatoren bruges i frekvens inden spolevirkningen indtræder. Spolevirkning er jo så en stigende impedans desto højere frekvens.Jeg har iøvrigt gennem årene været censor for vel efterhånden 4-500 økonomistuderende og samtidig haft en del unge mennesker ansat, og min erfaring er at det er normalt ikke dem der råber højest der har mest ret, ligesom der findes talrige eksempler på folk uden uddannelse der har størrere kompentencer end folk med uddannelser.
ESR hænger faktisk overhovedet ikke sammen med spolevirkningen, de er faktisk modsat rettede. Der er flere årsager til ESR. Primært er det forbindelsen mellem terminalerne og folien og så også oxydlaget på samme folie.
ESR er ud over kapacitet og spænding, den vigtigste parameter på en elektrolyt, idet den er skyld i varmeudviklingen, og bestemmer derfor levetiden for elektrolytten.
Du kan udvide din horisont ved at bruge ovenfor anførte link. Der er hele forklaringen på, hvorledes data på elektrolytter læses og en anvisning til dimensionering. Der er sågar beregninger på audio relevante eksempler - godt nok med rør.
ESR er hertil meget temperaturafhængig.
Det der stiger med frekvens er Z altså impedansen, som kan udregnes fra L.
Og det er så meget afhængig af selve elektrolytten og dens mål, typisk er den fysisk større elektrolyt for samme værdi den mindre induktive.
Man kan ud fra kondensatorens data beregne resonansfrekvensen for kredsløbet. Over den, kommer kondensatorens spoleeffekt ind i billedet.
Og lige netop for Sikorel, OS-CON (små værdier) og PEH169 er disse data i deres egen klasse.
Ekstremt lave L værdier, IR max med behagelig margin til alle andre.
Man kan faktisk hive mere energi igennem disse typer elektrolytkondensatorer end man kan fra nogensom helst andre ved enhver given frekvens.
Men når alt det er sagt, så gør en god lyt ikke nogen god forstærker.
Oftest finder man bare ud af, at man desværre ikke har nogen god forstærker, hvis man smækker Rifa eller Sikorel i den. That´s just life.
Put den i noget digitalt eller i noget småsløjt analogt grej, så får man et vink om hvor langt man er kommet.
For det første bør man nok genberegne de værdier der bør indgå og holde sig i nærheden af dem. Overdimensionering med faktor 4-5-10 stykker resulterer i, at elektrolytten ikke anvendes ideelt, og det hører man så bare lidt for tydeligt.
For det andet må skal man også lige vænne sig til overarmen.
de skal sjovt nok være meget mindre end andre, for at være optimale, og så skal man lige passe på sit værktøj og de komponenter, der kan sluge mere strøm end de kan tåle.
En kortslutning hen over sådan et bæst får simpelthen metal til at fordampe. En af mine målepinde er 3 mm for kort d.d. So beware of the force.
Thomas Sillesen skrev:Det med stigning af kapacitet eller fald.
man skal sondre mellem før og efter resonansfrekvensen.
Før resonansfrekvensen vil kapaciteten stige, efter resonansfrekvensen vil spolevirkningen indtræffe, hvor kapaciteten jo så er faldet, til en negativ kapacitet, som jo egentlig er noget vrøvl, da det jo er en spolevirkning som måles.
Jeg satte en af vore udviklere til at måle lidt, og f.eks en papir i olie 0.33 uF målte således.
1 kHz 0,3 uF 100 kHz 0,3 uF 400 kHz 0.423 3 mHz -0,172
så det der skaber miseren er at nogle taler om kapacitet før resonansfrekvensen og andre om hvad der sker efter resonansfrekvensen.
Rifa skriver det jo selv, i det link du skriver:
If the capacitor is used at a frequency greater
than the resonant frequency the capacitor works like
an inductor.
Så kan du og Hurtig ikke lige forklare mig hvad det er for en trykfejl hos Rifa ? For de er da åbenbart enige med Arsenix og jeg i at kapaciteten falder over et vist niveau...
Noget andet Von Aufpuff, jeg kan se du har stor erfaring i at skifte kondensatorer i konstruktioner, og dermed afsløre gode og dårlige konstruktioner. Kan du ikke fortælle os bare lidt om hvilke konstruktioner du selv har udviklet, og hvilke kondensatorer du selv har sammenlignet ved at udskifte i konstruktioner ?
von Auspuff skrev:Thomas Sillesen skrev:Det med stigning af kapacitet eller fald.
man skal sondre mellem før og efter resonansfrekvensen.
Før resonansfrekvensen vil kapaciteten stige, efter resonansfrekvensen vil spolevirkningen indtræffe, hvor kapaciteten jo så er faldet, til en negativ kapacitet, som jo egentlig er noget vrøvl, da det jo er en spolevirkning som måles.
Jeg satte en af vore udviklere til at måle lidt, og f.eks en papir i olie 0.33 uF målte således.
1 kHz 0,3 uF 100 kHz 0,3 uF 400 kHz 0.423 3 mHz -0,172
så det der skaber miseren er at nogle taler om kapacitet før resonansfrekvensen og andre om hvad der sker efter resonansfrekvensen.
Rifa skriver det jo selv, i det link du skriver:
If the capacitor is used at a frequency greater
than the resonant frequency the capacitor works like
an inductor.
Så kan du og Hurtig ikke lige forklare mig hvad det er for en trykfejl hos Rifa ? For de er da åbenbart enige med Arsenix og jeg i at kapaciteten falder over et vist niveau...
Noget andet Von Aufpuff, jeg kan se du har stor erfaring i at skifte kondensatorer i konstruktioner, og dermed afsløre gode og dårlige konstruktioner. Kan du ikke fortælle os bare lidt om hvilke konstruktioner du selv har udviklet, og hvilke kondensatorer du selv har sammenlignet ved at udskifte i konstruktioner ?
Det er altså stadigvæk ikke kapaciteten der falder, hvilket heller ikke er det RIFA skriver. Det de skriver er, at spolevirkningen får betydning over resonansfrekvensen.
Kapaciteten er nøjagtigt den samme som den hele tiden har været.Mht. hvilke forstærkere og elektrolytter jeg har prøvet, skal jeg da gerne være behjælpelig, hvis jeg samtidig kan få at vide, hvad du har udviklet i Fischer & Tausche elektrolytterne, der anvendes eksklusivt i Densens produkter.
Thomas Sillesen skrev:Du bringer nu igen en påstand frem som du ikke har belæg for.Vil du være venlig at dokumentere at Densen bruger Fischer & Tausche kondensatorer ?I modsat fald vil jeg meget gerne have en berigtigelse.
von Auspuff skrev:Thomas Sillesen skrev:Du bringer nu igen en påstand frem som du ikke har belæg for.Vil du være venlig at dokumentere at Densen bruger Fischer & Tausche kondensatorer ?I modsat fald vil jeg meget gerne have en berigtigelse.
Det troede jeg vist jeg havde læst et sted tidligere i tråden, men jeg kan da have taget fejl. Men det er da vist faktisk sådan, at Densen bruger Densen capacitors fremstillet efter egen recept.
Og nu endda med frekvensafhængig kapacitet.
Citat taget fra:
http://www.rubycon.co.jp/en/products/alumi/pdf/Performances.pdf
3.6 Frequency Characteristic
Characteristics of aluminum electrolytic capacitor are also frequency dependant. Capacitance and ESR reduce as measuring frequency increases. The change of impedance is described in 3.4. However the rate of the change is not constant, the presumed reasons are as follows:
1) Condition of etched surface of aluminum foil
2) Property of aluminum oxide film as dielectric
3) Property of electrolyte
4) Construction of capacitor
Frequency-response curves of capacitance and ESR are shown in Figs. 3.8 and 3.9 respectively.
Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst