Grunden til at jeg synes, at der også her på "kanalen" skal være en debat om kabler, er at jeg efterhånden er yderst irriteret over det "trip" nogle ganske få personer udøver i kabelspørgsmål og som kan sammenfattes til, at alle kabler lyder ens. Og dernæst drukner de iøvrigt i teori og "udmærker" sig ved, at lade teorien stå over deres egen sans. Ja, det virker nærmest som om, at det teoretisk læste stof fuldstændig har blokeret for, at de omtalte personer faktisk overhovedet ønsker at lytte og dermed udvikle deres eget sanseapparat, hvorimod paratheden til at drukne egen psyke i andres bias om emnet (hvis den passer ind i krammet, vel at mærke) virker uendelig.
Der er et par forhold, vi indledningsvist i sådan debat, skal have slået fast og eventuelt debatteret:
1) ingen blindtest fortæller noget som helst. Alene det, at man deltager i en sådan og er vidende om, at "eksperimentet" er designet til at efterprøve , om der kan høres forskel, gør, at den enkelte ikke er fri i ordets egentlige betydning: han er overvåget og deltagende i et eksperiment. Som følge heraf får vi, at al placebo i virkeligheden kan tilbageføres til, at man ved, at man deltager i et eksperiment og deraf fremkommer placebo'en. Placebo'en er noget i eksperimentet iboende!!!. Dette diskvalificerer blindtests. Vi mangler blot at hardcore-blindtestsfreaksene erkender det og det ser ikke ud til at ske foreløbigt. Desværre.
2) det tjener intet formål at diskuttere på den præmis, at alle sælgere er fulde af løgn i kabelspørgsmål. For det er langtfra alene sælgere, der har gjort sig erfaringer med området.
3) der er forskel på billige (midianlægs) og dyre high-end anlægs evne til at demonstrere kabelforskelle. Derfor tjener det intet formål, at lægge et midianlæg, som de fleste - også de , der ytrer sig i fora, rent faktisk til dagligt lytter på - til grund for en kvalitativ debat. Dermed reducerer jeg de omtaltes udsagn til at være alt for subjektive og inædavate og faktisk også diskussions-forplumrende og her ser vi internettets ubetingede dårlige side: alle har ret til at ytre sin mening og endnu værre; alle forventer at netop deres mening og erfaring skal være genstand for nøjagtig samme værdi som mere professionelle og korrekte vurdering i det omfang sidstnævnte besidder en empiri med anlæg i alle prisklasser og kvaliteter over tid.
4) mærkeligt nok er der udbredt enighed om, at forskellige apparater besidder forskellig lyd iblandt stort set samtlige deltagere på alle danske fora, hvorimod det kniber mere med en enighed om, at denne forskel også kan udbredes til kabelproblematikken og for den sags skyld alt, der kan ændres på. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg f.eks. skabte en del furora ved at hævde, at jeg kunne høre forskel på hvilken sikring, der sad i et apparat og endnu værre om 2 identiske sikringer var forskelliggjort ved, at den ene blev poleret. At der ikke kan opnås denne enighed, kan udelukkende skyldes et af 2 forhold; nemlig at antikabelfreaksene simpelthen enten ikke er i stand til at høre de oplagte forskelle ved kabelskift og dermed har en ringere hørelse end nogle af os andre og tilmed bruger dette i debatten ved at håne os (herunder sælgerne i branchen), der sagtens kan høre forskel (og tilmed benytter teorier, tåbeligheder om blindtest og utallige andre groteske forhold i deres forsøg på at miskredittere os) eller også at de er så styret af det, de øjensynligt har læst om emnet og har fundet stor sympati for (da det sparer dem for penge), at de betvinger deres hørelse og konsekvent "konsulterer" deres teori, når deres hørelse overhovedet får lov at lytte frit, hvilket man rimeligvis kan sætte spørgsmåltegn ved om overhovedet foregår; for al lytning er ifølge disse fanatikere noget, der alene kan anskues som autentisk, dersom den kan verificeres i en blindtest, der iøvrigt, når de taler herom, er designet til at skrige en hvilken som helst lille fejl ud i æteren, hvorved fejlen ved nævnte blindtest bliver tydelig for alle andre, end dem selv.
5) Alle lytter ikke lige godt. En af mine sysnpunkter har - selvom det hos nogle virker kontroversielt - været -og er fortsat - at hørelsen skal trænes. Musik eksisterer ikke i andet end mennesket. Ja, du læste rigtigt. Hvad mennesket efter neurologisk bearbejdning . tolker som musik, eksisterer faktisk ikke uden nævnte bearbejdning. Men den gode nyhed er, at man kan lære at blive bedre til at tolke musik, herunder også musikkens iboende lydkvalitet. Faktisk kræves der oceaner af træning og dog er nogle dygtige udi denne disciplin, hvorimod andre er de rene novicer. Men vi starter alle et sted og al træning og udvikling vælger jeg at anskue som ubetinget positivt uanset hvorfra startpunktet er. Hvis vi i debatten kunne bringes til at akceptere, at nogle lytter musik, herunder dens leverede lydkvalitet, bedre end andre, ville vi være kommet langt. Der er forsåvidt ingen grund til at ringeagte de, der kan høre lidt udover jantelovsgrænsen og naturligvis skal vi da også tilgå de, der har svært ved at høre forskellene af den ene eller anden grund, uden at håne. Vi starter alle et sted.!!! Men problemet er, at antikabelfreaksene har taget patent på, at netop de, besidder både korrekte sanser og evnen til at gennemskue, at det, andre sagtens kan høre, giver en forbedring, slet ikke gør det. Og det fordi de enten ikke selv kan høre det eller er bevet overtalt af visse teoretikere til at mene det - og dermed virker det, som det er set hyppigt i debatten, som påtaget. Og dermed får vi en skindebat, hvor selve sansningen af musikken igennem vores ører og neurologiske bearbejdningsapparat pludseligt forsøges reduceret til noget sekundært. Og det er en afsporing, der er fuldstændig uakceptabel og utålelig. Det mindste, man kan forlange, er vel, at de debatterende som minimum faktisk evner at bruge eget sanseapparat uden at have sat det i en skruetvinge fra starten. Det er trods alt Hi-FI-fora, hvor lydkvalitet er høj skattet og at viderefomidle til helt unge mennesker, at de bliver snydt , hvis de køber et kabel til udover 5 kr/meter, er det samme som at forsøge at stjæle oplevelsesvalitet fra dem - både nu og her men så sandelig også på sigt, hvor det må antages, at deres økonomiske formående gør det muligt for dem, at få stadig bedre lydkvalitet. Antikabelfreaksenes påvirkningsforsøg og bearbejdelse af helt unge mennesker, der ofte er uden synderlig empire, er en skændsel. Af dimensioner.
6) proportioner skal slås fast hyppigt. Det er ikke ligegyldigt hvor godt dit anlæg er, når man skal vurdere, hvor meget det er rimeligt at bruge på kabler. Der har været nogle "regler" om, at cirka 10% skal bruges på kabler af det samlede anlægs pris. Jeg synes ganske vist det er lidt i underkanten, men dog en rettesnor, der særligt kan have betydning for de uerfarne, som gerne vil skrue tingene rimeligt sammen.
Grunden til dette er, at et anlæg på f.eks. 10.000 kr. aldrig vil være i stand til at vise potentialet af de bedste signal- og højttalerkabler. Deraf følger jo naturligt at folk, der lægger deres synspunkter om kabler an på deres eget midi-20.000krs setup ikke kan tages for pålydende, når vi taler egentlige high-end kabler. I sådan et setup vil kablets potentiale udi opløsning og soundstage-formidling aldrig -gentager aldrig- blive synliggjort. Heraf følger jo, at kabler til et sådant system skal være i en "klasse", der harmonerer med opløsningen i anlægget som sådan. Der er ingen logik i at bruge mere end anlæggets faktuelle potentiale kan retfædiggøre.
7) vi skal allesammen blive bedre til at akceptere, at selv unge og uerfarne også har et "skjult" lydideal (under udvikling), der gør, at de måske bedre kan lide fabrikat A end B og C og endda i nogle tilfælde bedre kan lide billigudgaven af fabrikat A fremfor højprisudgaven af Kabel B. Det er der intet odiøst i. Enhver rutineret nørd har det vel gradueret nøjagtigt ligeså. Det er således akceptabelt, at person A ikke bryder sig om fabrikat B, selvom det kan svært at forstå for den, der netop synes at fabrikat B er stjernegodt.
Derudover skal alle også i højere grad være mere åbne for råd om, at f.eks Fabrikat C er bedst sammen med grej bestående af fabrikat D/E/F kombo'en i et specifikt lytterum. Nogle debattører er efterhånden gode til også at tale om rum/akustik og om hvilke kabler, der kan være fornuftigt sammen med fabrikat det-ene.og-det-andet.
.............................................................................................................................
Og der er sikkert ganske mange andre indgangsvinkler, som jeg ikke medtog, der kan være relevante. Har du nogle, så fyr løs...
.............................................................................................................................
"moralen" :
Kabler betyder noget. Nogle gange ALT.