Ducati skrev:
Hvis det var tilfældet skulle malerier af Picasso, Rembrandt osv osv jo i sagens natur sælges for prisen på lærred og nogle klatter oliemaling. Virkeligheden er en helt, helt anden, og det er den også inden for hifi...
Som talt ud af min mund. Men når dét er sagt, så skal man stadig forholde sig kritisk til om der nu også er tale om en Picasso, eller om en 5-årig knægt med en malerpensel. Der har været eksempler på 5-årige knægte der har snydt den etablerede kunst-branche. Jeg har også set et eksempel på at erfarne vin-kendere kan snydes til at mene at en hvidvin farvet rød er en glimrende rødvin. Så længe man KUN forholder sig til den subjektive "smags-oplevelse" af hifi, så er risikoen for at det samme sker hér temmeligt stor. Jeg kan godt komme i tanke om en produktgruppe hvor det er RET nemt at lave den slags stunts, og stadig blive taget seriøst som producent. Så en almindelig sund stillingtagen til om produktet rent faktisk leverer dét man bør forvente af et produkt i dén prisklasse, det skal der naturligvis til.
En pointe jeg kom til at tænke på, som er relevant her: Jeg mener som sagt godt at et produkt kan være 100.000,- værd, uanset hvad det har kostet at producere, så længe det er det bedste produkt til prisen. Men det indebærer jo så også at der VIL være mange produkter på markedet der IKKE er prisen værd, fordi de ikke er de bedste. En pæn stak af dem vil være prisen værd for nogle, men ikke for andre, men rigtigt mange vil bare ret op og ned være dårlige køb. Ikke nødvendigvis fordi de er dårlige produkter, men fordi man kunne have fået endnu bedre. Derfor bryder jeg mig modsat heller ikke om holdningen til at alt er en smagssag, og intet produkt derfor kan kritiseres, for tænk hvis der nu findes én derude der lige præcis synes at dét produkt er verdens bedste. Det er sgu for vattet.
En anden pointe: Som sagt, så afgøres værdien af et produkt af prisen på alternativet. Derfor kan man godt diskutere om f.eks. et kabel reelt kan være 100.000,- værd. Findes der et system hvor selv det bedste kabel i verden gør så meget forskel i forhold til det bedste 1000,-s kabel i verden, at det er dét led i kæden hvor en investering på 100.000,- giver størst afkast? Hvis det gør større forskel at købe en ny CD-afspiller, så er en forstærker til 100.000,- et dårligt køb, uanset hvor godt et produkt det er. Det er så en lidt sideløbende diskussion, for det har selvfølgelig ikke så forfærdeligt meget at gøre med om produktet er rimeligt prissat eller ej. Men produktet kan jo godt være rimeligt prissat i sig selv, uden at der er nogen der har behov for det.
Mvh. Otto