Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

High Fidelity lukker???

Generel HiFi-debat & til andet, som du ikke kan finde en anden HiFi-kategori til.

Indlægaf dreamz » tirs dec 08, 2009 00:26

Som så mange andre er jeg også ked af, at Danmark ikke længere har et eneste hifi-magasin, og jeg bærer naturligvis selv en del af ansvaret, eftersom jeg for længst stoppede som abonnent og i det seneste år kun købte bladet ganske sporadisk.

Men det er lidt som at begræde lukningen af den lokale slagterbutik. Alle i lokalsamfundet ærgrer sig, men må samtidig indrømme, at de heller ikke havde handlet der længe – bl.a. fordi udbuddet havde været for dyrt og for dårligt.  Og for at blive ved (slagter)sammenligningen, så synes jeg, at det var det samme, der skete med High Fidelity.

Men måske tiden er løbet fra den slags magasiner. Ikke fordi folk kun vil have ringetoner afspillet fra mobiltelefoner, men med internettet er der opstået en guldgrube af informationer, som man som bruger ganske gratis kan hente hjem. Og for mit eget vedkommende føler jeg da, at jeg bliver ligeså godt, hvis ikke bedre, informeret om, hvad der rører sig på hi-fi-fronten gennem diverse danske og udenlandske sites – herunder norske- som jeg gjorde den gang High Fidelity var min primære informationskilde om hi-fi.

Men det giver stadig ikke svar på spørgsmålet om, hvordan man kan tjene penge på at skrive om stoffet. Men det dilemma er hifi-pressen bestemt ikke ene om.

/dreamz
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Indlægaf P.H. » ons dec 09, 2009 16:35

Hvis man som abbonnent på HF tilfældigvis ikke følger med på diverse fora, kan man vel strengt taget være uvidende om at bladet er lukket. Jeg regner faktisk med at der kommer et "sidste nummer" her i slutningen af måneden med en forklaring, undskyldning og de sidste allerede skrevne artikler - og måske endda restbeløbet for indbetalt abonnement :lol:
(Nu er det jo heldigvis ikke direkte ulovligt at være naiv)
Sony SCD XA333ES/Swoboda Superupgrade+
Ripstreamer XL, SSD/Modif. SoundDefined
Emm Labs Dac2X
BAT VK52SE
BAT VK255SE
Buchardt s400, Dynaudio 6
NLE, Swoboda, Acoustic Revive
Sugden Headmaster (Det hedder den! Det er ikke noget sjofelt)
Grado GS1000
P.H.
Seniormedlem
 
Indlæg: 957
Tilmeldt: søn feb 19, 2006 22:11
Geografisk sted: Midtjylland

High Fidelity lukker???

Indlægaf beta » ons dec 09, 2009 21:05

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor HF lukker, men gerne fortælle hvorfor jeg stoppede med at købe bladet, som jeg har købt hver gang siden 1978. Mit sidste nummer var 8/2008, altså for et år siden.
Når jeg kom hjem med HF, satte jeg noget god musik på stereoen og kastede mig forventningsfuld over bladet. Efter kort tid var jeg nået til sidste side og tænkte uvilkårligt: "Hold da k..., var det, det? Ja, det var det, stort set hver gang, med få undtagelser, hvor jeg syntes de svang sig op til tidligere tiders højder.
Nedenstående punkter har jeg ofte tænkt på at skrive til HF, men dovenskaben eller hvad det nu har været, er kommet i vejen. Jeg har dog luftet nogle af dem i diverse fora.

Da ReferenceCD'en kom, steg bladet 25 kr.. Prisen blev ikke sat tilsvarende ned da man droppede den. Bladet blev heller nævneværdigt bedre, som lovet.
Jeg har alle CD'erne, og det er en rodebutik. Alle stilarter er repræsenteret, men musik bliver jo ikke bedre af at være godt indspillet. Dybest set er det test CD'er, og hvem gider høre testmusik.

Der blev testet alt muligt mærkeligt skrammel, som ihvertfald ikke appelerer til en 2-kanals mand som mig. Jeg syntes også, at Surround har fyldt alt for meget. Der blev favnet så bredt, at det blev noget og ingenting, mest ingenting.

Diverse test- og besøgsartikler var sovset ind i billeder, rigtig mange billeder, og det skrevne ord fyldte mindre og mindre. Vil man have billeder, kan man jo bare gå på nettet, og det helt gratis.

Deltagelsen i EISA. Er der noget mere uinteressant, end en branche, som hylder sig selv. Hvert efterår kom der så et udvidet nr. af HF. "Fedt", tænker man, men man ved jo straks, at bladet bare er sovset til med hel- og dobbeltsiddede billeder af vinderne indenfor vores område. Det kunne man klare på en enkelt side.

Pladeanmeldelser har aldrig været HF's stærke side. Fordi man anmelder udstyr, er man ikke nødvendigvis en god musikanmelder og det var HF's anmeldere ikke.

Pladeanmelder, Henrik Ørnstrup har haft mange og lange artikler om hans musikalske kæpheste. Alt sammen noget, der var noget, en gang. Hvor interessant er det?
Bliver vi ved musikanmelderne, har Mogens Wenzel Andreasen haft artikler om mere eller mindre ukendte kunstnere, som måske interesserer et par promille af bladets læsere - det er altså ikke det man sælger blade på.

Det kan godt være der har været for få annoncer, jeg har nu altid syntes der har været for mange, bladets størrelse taget i betragtning. Det sammenholdt med de (alt) for mange fotos, ja, så gav det mere indtryk af et billedblad, end et seriøst HIFI-magasin.

Korrekturlæseren har heller ikke været på overarbejde - der har været mange fejl, og det er bare ikke i orden, når man skal betale 90 kr. for et blad.

Jeg må dog tilstå, at jeg fortsatte med at læse bladet, på biblioteket og når næste nummer kom, kunne man låne det foregående med hjem. Men at betale 90 kr., der følte jeg mig en smule til grin.
Jeg synes i øvrigt også, at det er mere interessant, at høre musik, end at læse on det. Det blev også en smule trættende, at læse de samme beskrivelser igen, og igen, og igen ...

Sluttelig vil jeg sige, at jeg er imponeret over hvad norske FIDELITY kan præstere, så hvem ved, det bliver måske mit næste HIFI-magasin.

Med venlig hilsen




beta
Nyt medlem
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: fre feb 15, 2008 15:38
Geografisk sted: Sydjylland

Indlægaf diheor » tors dec 10, 2009 11:46

Hej Beta

Jeg er da oprigtig ked af, at mine anmeldelser for dit vedkommende er en del af forklaringen på, at HF gik ind for nylig.

At jeg ikke er 20 år mere, skal jeg ikke forsøge at løbe fra. Heller ikke, at min musiksmag ikke omfatter den helt nye musik, som jeg også gennem de sidste mange år helt har afholdt mig fra at anmelde i bladet. Den var der så andre, der tog sig af.

Uanset de sikkert mange gode forklaringer, så synes jeg, det er en skam, at bladet er gået ind. Det var enestående på det danske marked, og det var et blad, som kunne bringe sindene i kog. Der er vel ikke noget andet blad i kongeriget, som i den grad er blevet hadet af forskellige grupper af herlige, engagerede hi-fi nørder.

Jeg har med glæde skrevet for bladet i over 18 år. Måske var det for længe, men det er jo så under alle omstændigheder slut nu.
Hilsen
Henrik Ørnstru
diheor
Nyt medlem
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: tors dec 10, 2009 11:38

Indlægaf P.H. » tors dec 10, 2009 12:30

Jeg er så en af dem der har været meget glad for Henrik Ørnstrups anmeldelser, som jeg altid har fundet meget "pålidelige". Men vi er måske også samme aldersgruppe. Især er jeg ham dybt taknemmelig for at have gjort opmærksom på Jeff Beck's "Live at Ronnie Scotts" i et par af de seneste numre af HF. Også hans fine artikel om Genesis satte jeg pris på.
Godt arbejde Henrik Ørnstrup :D
Sony SCD XA333ES/Swoboda Superupgrade+
Ripstreamer XL, SSD/Modif. SoundDefined
Emm Labs Dac2X
BAT VK52SE
BAT VK255SE
Buchardt s400, Dynaudio 6
NLE, Swoboda, Acoustic Revive
Sugden Headmaster (Det hedder den! Det er ikke noget sjofelt)
Grado GS1000
P.H.
Seniormedlem
 
Indlæg: 957
Tilmeldt: søn feb 19, 2006 22:11
Geografisk sted: Midtjylland

Indlægaf beta » tors dec 10, 2009 17:18

Hej Henrik

Jeg skriver indledningsvis i mit indlæg, at jeg ikke skal gøre mig klog på hvorfor HF har måttet dreje nøglen om, og det håber jeg da stort set er lykkedes. Jeg har givet udtryk for, hvorfor jeg har droppet bladet og der fylder musikdelen ikke ret meget.

Jeg er bestemt heller ikke 20 længere, hvilket også fremgår af, at jeg har købt bladet hver gang, i 30 år.

Har man som jeg, interesseret sig for musik en stor del af livet, kender man også rock historien, og de artikler du har skrevet, handler jo om de bands og solister som var store for 20, 30, 40 år siden. Selvfølgelig med nogle nye detaljer, men...
Vi ved jo, at den musik unge vil høre, ikke er den musik som deres forældre hørte. Tænk blot tilbage, da du selv var 20 år.

Bladets medarbejdere har jo også været i den modne alder - der skulle man måske have satset anderledes og tænkt på, at skulle bladet have en fremtid, skulle man have satset på fremtidens læsere og mere på internettet, som jo i dag, og i fremtiden, er et uomgængeligt medie.

Med venlig hilsen
beta
Nyt medlem
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: fre feb 15, 2008 15:38
Geografisk sted: Sydjylland

Indlægaf P.H. » tors dec 10, 2009 20:19

Hm, det siges ellers at en del unge mennesker investerer i pladespillere for at kunne høre deres forældres Lp'er...
Men med fare for at lyde som en rigtig gammel sur gnavpotte synes jeg nu at med meget af den musik unge lytter til i dag, der kan det  være lige meget hvilket anlæg det bliver spillet over. Her er der ikke brug for noget "High Fidelity"... (ups .. sådan ville min far nok også ha' sagt :lol: )
Sony SCD XA333ES/Swoboda Superupgrade+
Ripstreamer XL, SSD/Modif. SoundDefined
Emm Labs Dac2X
BAT VK52SE
BAT VK255SE
Buchardt s400, Dynaudio 6
NLE, Swoboda, Acoustic Revive
Sugden Headmaster (Det hedder den! Det er ikke noget sjofelt)
Grado GS1000
P.H.
Seniormedlem
 
Indlæg: 957
Tilmeldt: søn feb 19, 2006 22:11
Geografisk sted: Midtjylland

Indlægaf lcd12 » tors dec 10, 2009 20:50

Jeg er en af de læsere som blev introduceret til hifi af High Fidelity. Først på læsesalen i det lokale folkebibliotek. Derefter som fast kunde i bladkiosken på udgivelsesdagen. Højdepunkterne var for mig hjemmebesøgene hos de seriøse og kompromisløse hifinørder, anmeldelserne af nye og eksotiske produkter, og så det suveræne forsidelayout hvor månedens produkter blev fremhævet i fantasifulde og ofte humoristiske opstillinger. Jeg åbnede altid bladet med spænding og blev sjældent skuffet.
Det er 20 år siden..
Jeg stoppede med at købe bladet og det er egentligt ligemeget hvorfor.. Mine grunde er der alligevel ingen som bliver klogere af..  
Jeg vil nøjes med at takke den gamle redaktion for at have plantet 'bacillen' og ønske for alle skribenterne, at de nu kan nyde deres musik og hifi som en hobby!
lcd12
Profil Lukket
 
Indlæg: 147
Tilmeldt: ons nov 30, 2005 22:00
Geografisk sted: København

Indlægaf beta » tors dec 10, 2009 21:44

Der var også en gang, hvor forsiderne var prydet at unge smukke kvinder.  Ved nærmere eftertanke, tror jeg faktisk det begyndte at gå ned ad bakke, da det ikke længere var politisk korrekt.

Jeg vil gerne understrege, at i rigtig mange år, var HF bladet, som blev imødeset med spænding hver måned og som blev læst på kryds og tværs. Det bliver det i øvrigt stadigt, da jeg har alle numre, fra de omtalte 30 år.

Med venlig hilsen
beta
Nyt medlem
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: fre feb 15, 2008 15:38
Geografisk sted: Sydjylland

Indlægaf Amorte » fre dec 11, 2009 10:06

beta skrev:
Bladets medarbejdere har jo også været i den modne alder - der skulle man måske have satset anderledes og tænkt på, at skulle bladet have en fremtid, skulle man have satset på fremtidens læsere og mere på internettet, som jo i dag, og i fremtiden, er et uomgængeligt medie.

Med venlig hilsen
Det virker nu også som om de forsøgte sig med et generationsskifte en gang i 90érne, hvor der også blev flirtet med bilstereo. Det havde de jo ikke det helt store held med, tværtimod.
Amorte
Nyt medlem
 
Indlæg: 47
Tilmeldt: lør jan 20, 2007 22:15

Indlægaf Karsten Sømand » fre dec 11, 2009 16:57

P.H. skrev:Jeg er så en af dem der har været meget glad for Henrik Ørnstrups anmeldelser, som jeg altid har fundet meget "pålidelige". Men vi er måske også samme aldersgruppe. Især er jeg ham dybt taknemmelig for at have gjort opmærksom på Jeff Beck's "Live at Ronnie Scotts" i et par af de seneste numre af HF. Også hans fine artikel om Genesis satte jeg pris på.
Godt arbejde Henrik Ørnstrup :D
 
Et menneske som skriver godt om Jeff Beck kan ikke være nogen helt skidt person ;-). Har både omtalte Jeff Beck koncert på CD + Blu-Ray Disk - nu mangler jeg bare BD-afspilleren
 
Karsten
“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.
Brugeravatar
Karsten Sømand
Seniormedlem
 
Indlæg: 909
Tilmeldt: tors nov 10, 2005 20:28
Geografisk sted: Sjælland

Indlægaf P.H. » fre jan 08, 2010 21:22

Nå, endelig kom der brev fra HF. Har man nogle numre tilgode kan man vælge at modtage T3, Alt om Data eller Datatid.. Hm... en halvvåd klud i ansigtet? Men dog rart at få en officiel meddelelse om lukningen af HF.
Sony SCD XA333ES/Swoboda Superupgrade+
Ripstreamer XL, SSD/Modif. SoundDefined
Emm Labs Dac2X
BAT VK52SE
BAT VK255SE
Buchardt s400, Dynaudio 6
NLE, Swoboda, Acoustic Revive
Sugden Headmaster (Det hedder den! Det er ikke noget sjofelt)
Grado GS1000
P.H.
Seniormedlem
 
Indlæg: 957
Tilmeldt: søn feb 19, 2006 22:11
Geografisk sted: Midtjylland

Indlægaf Raskolnikov » ons feb 10, 2010 13:25

Det nyeste nr. af Fidelity har et dansk bidrag. :D http://www.audiofidelity.no/

"

Redaktøren har ordet:


     

Skandinavisk hi-fi


     Danmark, Sverige og Norge er betydelige aktører på vedensmarkedet
når det
     gjelder toppkvalitets musikkanlegg. Over hele verden oppleves den
typiske
     skand-inaviske ”sound” som naturlig, ærlig og ufarvet. Det er derfor
neppe
     tilfeldig at den betydelige danske høyttalerprodusenten Dynaudio i
store
     reklame-oppslag omtaler seg som ”de ærlige dansker”. Deres siste modell

     Consequence pryder forsiden av dette Fidelity og får betydelig
oppmerksomhet
     også inne i bladet. Den er da også lydmessig det flotteste og noe av
det
     ærligste vi har hørt. Størrelsen er imidlertid et problem, men ikke for

     Trond Torgnesskar som i sin ”second opinion” innrømmer at han uansett
ikke
     har råd til en så rådyr musikkgjengiver!

Men danske
     høyttalerprodusenter gir seg ikke så lett, og fra Dali opplever vi den
     kanskje ”beste” minimonitoren vi har hørt på denne siden av titusen
norske
     kroner. Begge benytter råelementer hvis teknologi i utgangspunktet
     nedstammer fra 60-tallets SEAS i Moss. Som igjen ble startet av en herr

     Madsen fra Danmark!

Begge disse artiklene og flere andre
artikler om
     danske produkter, eller utstyr fra danske importører, var planlagt i
god tid
     før vi fikk vite at kollega High Fidelity gav opp videre drift. Hi-Fi
     stormakten Danmark var uten eget blad!

Fidelity var nesten
ferdig da
     vi ble kontaktet av flere av de gamle High-Fidelity skribentene som
gjerne
     ville skrive for oss. For å få til dette, besluttet vi derfor å utvide
     sideantallet. Men også for å trykke det i et betydelig større antall
enn
     før. Vi prøver simpelthen å øke vår utbredelse i Danmark nå som det
ikke
     lenger er noen tær å tråkke på. Tvert imot håper vi at både tidligere
     medarbeidere, som vil skrive på sitt morsmål, pluss de mange danske
hi-fi
     entusiaster, vil ha glede av dette. Også for andre lesere vil dette
være
     veldig positivt da det kan sikre fortsatt stabil drift av Skandinavias
     største hi-fi blad.

I dette bladet vil du derfor finne artikler

     alle tre skandinaviske språk! Men siden bladet har sin opprinnelse i
Oslo,
     blir de fleste artikler skrevet på norsk. Vi vet at mange i Sverige
ville
     kjøpe Fidelity om vi oversatte det til svensk og har derfor dette til
     kontinuerlig vurdering. Dansk og norsk skriftlig burde være mye nærmere

     hverandre sprog/språkmessig, men vi har allerede sett noen leserinnlegg

     internett
i Danmark hvor man uttrykker skepsis til å lese norsk. I
     fremtiden tror vi uansett at langt flere artikler vil bli skrevet på
dansk.

     
Men vi har allerede tusen lesere i Danmark som ikke opplever dette
som
     noe problem. Og vi må uansett sette tæring etter næring. Hver eneste
     utgivelse av Fidelity har sitt eget regnskap slik at vi er sikret et
     overskudd – lite men godt – FØR vi går i trykken. Det er i praksis
     annonsørene i det enkelte land som bestemmer hva som videre skjer.

Vi

     vil uansett bli flinkere til å innhente relevante priser fra både
Danmark og
     Sverige for å ta mer på alvor at Fidelity faktisk er et SKANDINAVISK
hi-fi
     og musikkblad. Vi har mange planer, men det vil ta enda litt tid før vi
har
     skapt det skandinaviske hi-fi og musikkblad som vi drømmer om.

Men

     vi drømmer!

Mvh
Knut V, red. og utgiver"
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Indlægaf Chr. R. » ons feb 10, 2010 13:54

^^^ Nogen der kan oversætte det ^^^    :D




Nej det går skam fint med at læse teksten (og bladet), dog er jeg bestemt ikke er enig i flere af deres vurderingen (test), men vurdering af lyd bliver der nok heller aldrig enighed om. Jeg har gennemlæst flere numre af Fidelity, dog er jeg ikke nået til en afgørelse om jeg skal begynde at abonnere på bladet. Måske en nu mere nordisk version vil fange mig  :)
M.v.h.
Christian
Brugeravatar
Chr. R.
Udelukket fra forum
 
Indlæg: 1056
Tilmeldt: søn jan 11, 2009 14:48
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlægaf Raskolnikov » ons feb 10, 2010 13:56

Det samme tænke jeg og jeg tror da lige jeg skal have fat i det nyeste nr.  :D  :D
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

ForegåendeNæste

Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 6 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.