Et efter min mening vanskeligt farvand at navigere i - dette med, hvornår et anlæg er bedst i forhold til høj troværdighed (hifi) - "fodtramp" mv.
Jeg føler trang til at give mit besyv, men oplever, at meget allerede er sagt/skrevet og jeg kan nemt sætte mig ind i dilemmaerne og tankerne omkring, hvordan et anlæg "skal lyde".
Man kommer vel ikke uden om de nærmest "politisk korrekte" udmeldinger om, at det (selvfølgelig) er ejeren af anlægget, der skal vurdere dette.
Jeg sidder dog også med en trang til at skrive lidt om, at man vel næppe kan kræve, at noget skal lyde "rimeligt" før man har defineret, hvad "rimeligt" betyder?
Hr. Henriksen har været brugt som eksempel flere gange i tråden, og mon ikke de fleste kan tilslutte sig opfattelsen af, at især hans live-ting er en noget blandet fornøjelse at lytte til - skrigende guitarforstærker - støj og skrammel samt en noget "tilfældig" mixning af bas/trommer/guitar/voc
Jeg tænker dog, at det "er som det er" - og at det måske kommer ret tæt på dén lyd, som rent faktisk blev udgydt over de første rækker på ex. Woodstock. Det kunne jo så netop være, at denne "skrækkelige" lyd rent faktisk er "hifi", da den godt kunne være ret troværdig i forhold til den virkelighed, som herskede under hans show. Musikere er ikke altid sat i verden for at behage lyttere - nogle skal provokere -
fx- jazzmusikere inden for avant garde'n kan bestemt også tage en tørn under en liveperfomance, hvor man tænker lidt på, om de er på syre eller lignende - fok, der synger/råber gennem megafoner osv - jo, der er sgisme langt til de polerede ting. Hvis en megafon lige i bærret lyder ad h. til, så skal den vel også det på anlægget - skulle man synes.
jeg vil lige nævne, at jeg er ret overbevist om, at det ikke sådan var tanken at man ville optage ex. Woodstock - eller andre ting fra Hendrix' liveoptrædener, men at det "bare skete" ved at placere et par tilfældige Shure 565'ere og jage et par jacks ind i en tilfældig udgang på en minimalistisk pult og tappe det råt til en to-sporsmaskine, som sikkert har brækket sig et par gange i indspilleforstærkeren. Dette kunne godt ende med at være pænt tro overfor virkeligheden, som VAR kaotisk.
Hvis man lytter til The Who's "live at Leeds" - kan man vel heller ikke påstå, at det er "de fine fornemmelser" - men i Guder, hvor fedt. Kunne måske godt have lydt sådan ca. sådan - den aften i Leeds - i en tid, hvor man slet ikke havde PA-anlæg, som kunne flytte den luft, som de kan i dag. Det var jo nærmest bare et sæt dobbelte WEM-søjler til sang - resten blev kørt på baggearet - med en tåget lydmand til at give sangen fuld skrue for at kunne trænge igennem John Enthwhistles bas og Hr. Townshends Hiwatt's.
Hifi??
vh
Freddy