Hvis vi tager f.eks. forstærkere, målinger, og forskelle i lyd, så er vi her ikke i tvivl. Tidligere har der været fortalere for at de lyder ens (ikke herinde, det er også lang tid siden), sidenhen er forstærkere blevet veldokumenterede. Men når man så læser en given test i Stereophile, hvor testeren ikke kender målingerne på forhånd, og så læser den grundige måletest, hvor John Atkinson måske udtaler at han ville forvente en eller anden karakteristik, så kan man alligevel undres over at testeren slet ikke eller kun i mindre grad bemærkede denne formodede karakteristik. Årsagen kan være mange, at effekten egentlig ikke er så fremtrædende, at den ikke var tydelig med de anvendte højttalere, eller at det ikke var noget testeren bevidst lyttede efter.
Kigger man så på kabler, så er jeg af den holdning at forskellene er der, men de er langt fra så store som mange andre komponenter - det er i hvert fald min erfaring, men jeg har så heller ikke prøvet særligt hundedyre af slagsen. Umiddelbart vil jeg her mene at en konklusion om målinger og deraf resulterende lydkvalitet vil være endnu sværere at fange, fordi forskellen måske ikke er så stor i alle tilfælde. Det skal ikke forhindre at der kommer målinger på banen, men personligt kigger jeg aldrig på målinger, andet end for sjovs skyld.
Jeg kan godt se at målinger måske kunne forhindre humbug og svindel, men som sagt tror jeg det bliver svært i og med at forskellene måske allerede er meget mindre end imellem de andre komponenter.
I denne sag, Entreq, vil jeg dog sige at det er en sag om "guilding the lilly" / "polishing a turd", hvor man skjuler det oprindelige produkt, og dermed overbeviser forbrugeren om at her er tale om et state-of-the-art produkt der adskiller sig fra standard-varen - og det ikke kun på det ydre, men også det indre. Først når (hvis nogensinde) målinger helt og holdent kan underbygge hvordan et kabel lyder vil man kunne forhindre sådan en omgang juks, forbrugeren har ikke en Kina-mands (man forventer det jo fra det land, men ikke fra Sverige) chance for at vide om producenten lige napper en hurtig genvej. Entreq har måske også tænkt at der er ikke er forskel på USB kabler, men at han alligevel ville kunne overbevise sine kunder om at det er der. Synd for dem at nogen rent faktisk havde modet til at være ligeglad med prisen, og i stedet slagte kablet for at se hvad der er inden i - pis
At ingen af Entreq's kunder har returneret kablet kan jo skyldes at kunden med det samme går efter hvad man tror er et bedre kabel, og ikke føler sig motiveret til at skulle sammenligne med et standard-kabel. Der er - forhåbentlig, faktisk - måske mange der køber deres udstyr og så udelukkende hører musik på det, i stedet for hele tiden at skulle stille spørgsmål ved det, og sammenligne med alle mulige og umulige andre produkter. Men det åbner desværre også døren for en snyder.