Never underestimate the power of prejudice
Det er egentlig en lidt interessant hændelse du skriver om Kaj, men jeg tror hverken det er første eller sidste gang, folk enten ikke har kunnet høre forskel på forskellige justeringer eller meget dyre tilbehørsprodukter, eller de netop har kunnet høre forskel, selvom der slet ikke var ændret noget.
I det eksempel du her fremdrager, hvor diskantforløbet ændres på RIAA frekvensgangen, så vil jeg mene, at både du og ham Alfahannen har ret.
Der skal ikke særlig store frekvensafvigelser til, før det er hørbart, ligesom det er hørbart, hvis RIAA kurven sidder præcist i øjet.
Men her kommer der et meget stort MEN ind i billedet. Der er ikke meget musik, som har frekvensindhold af betydning over 10KHz, og de fleste optagelser har ikke engang ret meget over 7KHz.
Informationen ved høje frekvenser ligger oftest meget lavt i niveau, og derfor er det meget svært, at få med på optagelserne, og at få det gengivet af afspillesystemet.
Blot fordi du kan høre f.eks. 15KHz, er det ikke ensbetydende med, at det faktisk er tilstede på optageslerne.
En violin som er det instrument i et kammer - eller symfoniorkester, der har den højeste grundtone omkring 4KHz lige på nær triangel, som ligger omkring 7KHz. Så kan det blive svært, at høre variationer, som mest påvirker frekvenser over f.eks. 10KHz og ved -40 dB el. lign.
Det er også et videnskabeligt faktum, at kun ca 5% af mennesker med normalhørelse, med sikkerhed kan skelne en 4KHz og en 8Khz sinus tone fra hinanden.
Hvis man så analyserer lidt på frekvensindholdet i det meste musik, så vil man opdage, at niveauet falder drastisk, når man kommer lidt op i frekvens. Det betyder f.eks. at de højeste overtoner ligger meget langt nede i niveau i forhold til grundtonen.
Når det så netop er deroppe den regulering, på C240 tager fat, så kunne jeg godt forestille mig, at der var mange, som ikke lige hænger på mere.
Min erfaring er, at hvis man gerne vil høre mere energi i de højeste oktaver, så skal man finde den "syntetiske" musik frem. Her er indholdet manipuleret og EQ´et efter behag, og der kan sagtens gemme sig meget høje toner med større energi i den slags.
På vinyl er man nødt til, at komprimere den slags, idet det hverken kan skæres eller aftastes uden skader på enten skærehovede eller vinylplade.
Havde den RIAA justeringsknap taget fat længere nede i stedet, så tænker jeg udfaldet kunne have været anderledes, såfremt lokale og udstyr tillod det, men hvad skal man lige med sådan en feature?

.
Hvilke overvejelser der ligger til grund for reguleringen af RIAA kurven på en forforstærker, kan man undre sig lidt over, men det må have været en intention om, at dæmpe virkningen af resonanser i det høje, jeg kan ikke komme på andet.
Her er i øvrigt et link til manualen, som indeholder diagrammer over de vigtigste kredsløb:
http://www.accuphase.com/cat/c-240en.pdf