(Jeg skriver dette som svar på tråden på h4a som er lukket.)
Jeg kan se, der er rigtigt mange, der har en mening om denne sag, uden at have set hvad det principielt er, vi klager over fra Densens side. Jeg har derfor valgt at vedlægge listen over udsagn som vores advokat bad Søren Nielsen dementere, og et udkast til det brev Søren Nielsen fik fra vores advokat. Men inden jeg kommer så langt, vil jeg gerne knytte følgende til sagen:
Det har ikke været en rar sag for os hos Densen. Hverken for personalet som dagligt gør deres bedste for at servicere vores kunder så godt som muligt, eller for mig personligt.
Personalet og jeg har mange gange diskuteret om vi har været for nærtagende, vi har jo lagt mærke til, at det er nærmest alle fabrikanter der blev ringeagtet.
Som ethvert andet firma er det jo sådan at jo bedre det går, jo flere medarbejdere er der ansat, tilsvarende må man opsige medarbejdere når det går dårligt. For alle hos Densen er det således vigtigt at vi gør et godt arbejde for at lave perfekte produkter, som kunderne er glade for. Når vi bliver udsat for kritik, tager vi det til os, og forsøger at gøre det bedre. Men oplever vi usaglig kritik, kan vi jo intet forbedre, tilsvarende hvis den usaglige kritik fortsætter i dagevis, kan det få indflydelse på vort salg, og dermed på personalets jobsituation. Det er derfor alvorligt ikke kun for mig personligt, men for alle i firmaet.
For os er det ikke anderledes end, når nogen siger at den lokale pølsemand, bruger pølsevandet som toilet. Selvom pølsemanden er ”den store”, kan han jo ikke forsvare sig mod de påstande der er kommet. Nogen vil sikkert synes at en sådan udtalelse om den lokale pølsemand bare er for sjov, men for pølsemanden er det alvor, som i yderste konsekvens kan true hans eksistens.
Vi kan heller ikke forsvare os når nogen kritiserer os for ikke at opfylde ikke eksisterende tekniske målemetoder, opfundet til lejligheden. Hvordan skal vi det ? når vi (og resten af audiobranchen) ikke har set dem før. Tekniske påstande som de virkeligt teknisk funderede sagtens kan gennemskue er forkerte, men som fremstår som sandheder for dem der ikke har det tekniske knowhow. Bare disse usandheder bliver sagt ofte nok, kan vi jo se at nogle begynder at tro de er sandheder, og gentager dem som sandheder i andre tråde på h4a.
Vi har derfor valgt at om nødvendig må retten afgøre denne sag. Det er værd at bemærke at hvisVI taber en sag skal VI betale modpartens omkostninger. Så hvis vores modpart mener at have ret, er der således intet at miste. Vor modpart er også en højt lønnet forsikringsmand, så der er nok ingen tvivl om, at hvis han mener at have ret, er han villig til at bevise det. Et dementi er derimod et udtryk for at man erkender at have foretaget en strafbar handling.
I det her tilfælde er vi udemærket klar over at vi vil miste kunder på det, vi er også klar over at de færreste vil forstå det fra vores side, men det handler slet ikke om det.
For os handler det om at vi behandler andre mennesker og vores kunder pænt. Det forventer vi imidlertid også af andre overfor os. Når dette ikke sker, og står på i årevis, føler vi at salg eller ej, må vi trække en linje i sandet og sige hertil og ikke længere. Det har vi gjort nu. Alle er velkomne til at synes vores produkter ikke lyder godt, men ingen er velkommen til at drive usaglig hetz på usaglig grundlag, kun for at chikanere os. Vi er derfor også indstillede på at gå hele vejen af den enkle årsag at nogen gange er man simpelthen nød til at slås for sine rettigheder for at bevare sin selvrespekt.
Hvis du ønsker at komme til din egen konklusion, så gør os den tjeneste at læse alle disse 11 sider igennem, hvilket er det vi har klaget over: http://www.gratisupload.dk/show.php?fileId=1355
Tilsvarende er her et udkast til brevet fra vor advokat (jeg har desværre ikke det endelige på pdf endnu, men der var kun små ændringer). http://www.gratisupload.dk/show.php?fileId=1356
Til slut vil jeg sige at jeg ikke forventer at sige mere i tråden her. Ovenstående skulle gerne klart belyse vores motiver. Om I så er enige med os eller ej, er op til jer.
cvo2006 skrev:HØ HØ Den personage til Kurt von Kubik er i sandhed en vatp*k af dimensioner, så meget for stålsatte synspunkter, vor herre bevares
Jeg tro nu at KVK mener det han har skrevet engang førog står ved det.
Men han er jo blevet truet til at ikke mene det.
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst