af Medlyd » fre feb 03, 2006 00:33
Hej
Nu er trådens emne, hvem ejer... og det kan ofte i kampens hede være svært at forholde sig til et eventuelt ejerskab, for ikke at sige trådens emne, hvad denne tråd i sig selv viser. Jeg er egentlig af den mening at en tråds emne og "ejerskab" bør respekteres i videst muligt omfang, der er alt for mange tråde, hvor "trådtrashere" går ind med indlæg, der totalt afkobler "ejermanden". Det er unødvendigt, idet de mennesker, jo selv kan starte en tråd med det emne de så varmt brænder for og så der, med en vis legitimitet, håndhæve ejendomsretten.
Med fare for at forbryde mig mod mine pricipper, så vil jeg gerne understøtte Live 21 i, at lidt humor kan have sin berettigelse, men det er ofte svært at se noget morsomt i en kommentar, hvis man har besluttet sig for ikke at kunne lide afsenderen. Ofte vil grinet, man har iført sig foran tastaturet, ganske simpelt være usynligt. Derfor er der de små søde ansigter ude til venstre, hvis berettigelse, specielt ved ironiske indlæg, er uvurderlige. Mit problem er blot, at jeg helst vil joke hele tiden, men ikke kan finde ud af, hvordan man får de små mænd ind i teksten !!!!! og så går det rent galt. Hvem kan hjælpe en stakkels PC mongol ?
Tilsidst vil jeg støtte op om det at fastholde en lødig omgang med sproget. Vi er så få der har denne interesse, hvorfor det synes tåbeligt at bekrige hinanden, det minder lidt om venstrefløjen i 70`erne, der tilsidst endte med SAP, KAP og PAP og ingen udvikling overhovedet.
Og så helt til sidst. Se Live 21 jeg er med i en tråd der ikke handler om Rega Hvordan får man nu det lille smilende fjæs #%!#"%& herind ?
Venlig og
Musik er sjovere...
MEDLYD
Bent Sejbæk