@gurdet - Jeg har lige haft et skænderi med min gamle kompagnon om sætninger. Han er imod kloge sætninger, og han er endnu mere skeptisk, når de er på engelsk.
Jeg svarede igen:
"Sætninger er vigtige for mig. De kan pege på større forståelser - og det kan sagtens være, at det er deres "magiske fortættethed", der giver mig en fingerpeg på en abstraktion, jeg kan bruge til noget, fremfor selve ordene i sig selv.
Ja ja, sætninger er lumske, forræderiske og forføriske......men de er dog mit hovedværktøj. Men jeg synes, de viser hen til noget andet....."mening" - og mening er en personlig sag. Ja, mening er din egen "mash-up".
At kikke på skyer tilføjer mig ingen ekstra mening. Det er vist kun ord, der kan det. Så jeg fik stort udbytte ud af de to sætninger, jeg sendte dig.
Og jeg har trods alt en forventning om, at du også fanger den samme mening med dem. Men det er vist forkert. Dine mash-ups er knap så sproglige og langt fra altid i resonans med mine.
Dette er en tragedie for en som mig, der sagtens kan leve med afstand, men trods alt en gang imellem forventer og har brug for "sympatiske resonanser" over for nogle vigtige og grundlæggende ting.
Jeg forstår ikke, at de kan udeblive!!!!!"
Ang. Haidt - Han startede ud som venstre orienteret akademiker, men har flyttet sig mod midten. Han skelner mellem venstre og højre ved hjælp af nogle fundamentale psykologiske dimensioner.
omsorg
retfærdighed
anti-dominans
loyalitet
respekt
helligdom
Nu har han fået øjnene op for, at folk bruger mange ressourser på at forblive uvidende, så de kan fortsætte med at holde fast med det, de allerede tror. Venstre og højre kan ikke tale sammen, fordi de sætter pris på forskellige ting og sørger for at holde fast med disse ting.
Og lad mig lige anbefale
Den er ganske simpel - MAGISK.
Zig