Her er artikel fra gaffa -
http://gaffa.dk/nyhed/59491[size=20Young udvikler nyt lydformat 0]Neil
Rockeren er ved at udvikle et HD-alternativ til mp3 og har søgt om varemærkebeskyttelse af produktnavnene De kan måske lyde som gode sangtitler, men "21st Century Record Player", "Earth Storage" og "Thanks For Listening" er ikke nye sange fra Neil Young. I stedet er de varemærker som sangeren har søgt ved USAs patent- og varemærke-departement, og Rolling Stone har fundet ud af, at det tyder på at Young er ved at udvikle et højopløsningsalternativ til mp3-formatet.
Ifølge de indleverede dokumenter har Young søgt om seks varemærker sidste juni: "Ivanhoe", "21st Century Record Player", "Earth Storage", "Storage Shed", "Thanks For Listening" og "SQS (Studio Quality Sound). Beskrivelsen for varemærkerne er som følger: "Online og detailhandel tjenester med musik og kunstneriske optrædener; højopløsningsmusik som kan downloades fra internettet; højopløsnings 'discs' med musik og video; lyd og videooptagelses-opbevaring og afspilning".
Young vil dog gennemgå mindst et år med papirarbejde før staten vil registrere varemærkerne. Sidste uge bliv dokumenterne godkendt til offentliggørelse i 30 dage for at give mulighed for andre at gøre indsigelse mod Young, hvis de finder hans registrering skadelig. Den fulde journal bliver offentliggjort senere på måneden, og hvis varemærkerne ikke møder modstand, skal Young indsende et dokument med detaljer omkring, hvordan han forventer at bruge varemærkerne, hvilket staten tidligst vil kunne registrere omkring jul.
En pressemeddelelse fra forlaget Penguin Group, som udgiver Youngs erindringer, har muligvis afsløret arbejdstitlen for Youngs projekt. Som en tilføjelse til omtalen af erindringerne skriver pressemeddelelsen: "Young har personligt taget styringen af udviklingen af Pono, et revolutionerende nyt lydsystem, som vil frembringe den højeste digitale opløsning mulig, nemlig den studie-kvalitetslyd som kunstnere og producere hører, når de skaber deres originale indspilninger. Young vil give kunderne mulighed for at få fuld udnyttelse af Ponos "cloud-baserede" musikbiblioteker med indspilninger fra deres favoritkunstnere, og med Pono kan man nyde en behagelig lytteroplevelse, som er overlegen i lydkvalitet i forhold til alt der nogensinde er fremlagt".
"Sådan en service (Pono red.) vil tillade fans at downloade lydfiler med den samme høje kvalitet af lyd, som dengang det blev indspillet, i modsætning til de über-komprimerede lydfiler der for tiden tilbydes af mp3-forhandlere som iTunes og Amazon."
Young er kendt for sit øre for høj lydkvalitet. Debut-lp'en fra 1968 var også et af de første albums til at blive mixet med Haeco-CSG teknologi, som forbedrede lyden på stereoalbums spillet på mono-instrumenter. Derudover har Young også været meget involveret i processen af at remixe og "remastere" sit bagkatalog gennem årene.
Kritik af komprimeringI de sidste par år har rockeren også ytret sig mere omkring lydkvaliteten på digital musik. På en mediekonference i slutningen af januar udtalte Young, at en velhavende person burde udvikle en ny iPod, som indeholder studie-kvalitets lydopløsning. "Da jeg startede med at lave albums, havde vi 100 procent af lyden. Og når du lytter til det som en mp3 ved samme lydstyrke – så forlader folk lokalet. Det gør ondt… Det er ikke sådan at digitalt er dårlig eller mindreværdig. Det er måden den bruges på, som ikke er tilstrækkelig til at overføre dybden af kunsten", udtalte Young. Ifølge sangeren indeholder en typisk download kun fem procent af de data, som den originale master-analogindspilning tilbyder, og den gennemsnitlige studiekvalitet, en lydfil kræver, vil tage omkring 30 minutter at downloade, grundet dets ukomprimerede størrelse.
Young fortalte også, at han mødte Apple-chefen Steve Jobs inden hans død sidste efterår, og at de to havde diskuteret muligheden for at udvikle et apparat lig en iPod, som kunne indeholde omkring 30 studiekvalitets albums. "Vi arbejdede på det. Steve Jobs var en pioner inden for digital musik. Men når han kom hjem, så lyttede han til vinyl. Og man er nødt til at tro, at havde han levet længe nok, så ville han på et tidspunkt have udført, hvad jeg nu prøver på", afslutter Young ifølge Rolling Stone.
Mere om Neil Young