Jeg har lyst til at fortælle om mine erfaringer med JBL 4307.
Jeg blev forelsket med det samme, da jeg så dem, og indenfor en uge havde jeg bestilt dem på internettet - uden at have hørt dem eller læst en anmeldelse. En uge senere ankom de.
De var tunge, og da de blev fjernet fra kasserne viste de sig at være smukke. De er ikke for store og de er ikke for små og de rammer et eller andet gyldent snit - så selv kvinder kan lide dem.
"Made in China" kan selvfølgelig give nogle betænkeligheder - men jeg må sige, at det udvendige fit-og-finish med valnøddefiner er perfekt. Jeg ved dog ikke, hvordan de er indeni - og jeg må også sige at hverken specifikationen på bagsiden eller firmaets logo på forsiden var klistret ordentlig fast. Dem har jeg så fjernet, og nu har jeg en ægte "no-name" højttaler.
Lyden?
Puha! Jeg har aldrig haft en komponent, der har lavet så meget om på det hele.
I 10 år havde jeg en BBC mini-monitor og nu lige pludselig har jeg en 10 tommers enhed og en ret bred front. Umiddelbart giver dette lyden en umiskendelig autoritet. Lyden er solid, og jeg har aldrig hørt mine jazzplader spille så godt. Alt er skilt ad og samtidig hænger godt sammen. I et år har jeg næsten ikke hørt jazz, fordi mine midlertidige gulvhøjttalere ikke magtede opgaven.
Men disse underlige højttalere har lavet om på mine præferencer. I hele mit liv har saxofon været mit yndlingsinstrument.....og nu er det blevet trompet. Sikke en gengivelse. Men saxofonen har til gengæld mistet meget af sin magi. Hvorfor dog det?
Tilsvarende med mit metal-katalog. Alt det, jeg har elsket, lyder forfærdeligt, mens ting jeg har smidt væk og så hentet tilbage lyder fremragende.
Jeg har lært at skrue ned for lyden og sidde off-axis, når jeg sætter f.eks.
"Them Cultured Vultures" på.
Jeg har heldigvis ikke mange kabler liggende, for så vil det hurtig blive uoverskueligt med diverse lydeksperimenter.
Men når jeg tilkobler min rørforstærker, så vender billedet tilbage til det gamle. Så kan jeg godt høre mine "walls of sounds" mudret godt sammen på en ganske tilfredsstillende harmonisk måde. Jeg har ikke hørt sax endnu.
Alt i alt er jeg godt tilfreds.
4307 er en moderne klassiker og den har givet mig lysten til at købe ny musik og lytte til gamle udslidte plader.
Hifi er blevet spændende igen......
Zig