Mercury skrev:hørte forleden Grado Reference-1 og det var ikke den store succes, men sjovt nok kan jeg kende det AvantGarde udbreder sig om næsten ordret fra butiken. Måske er AvantGarde en god dreng og fortæller om sit nærmet hifimæsisge religiøse tilhørsforhold til Lydbutiken?
Der er mange "Guruer" i vore hobby og det jeg personligt synes er ulækkert er at den butik åbenbart er den eneste som ikke er bukket under for det store komplotagtige press der ellers lægges på mindre standhaftige og voksne hifinørder, nemlig at "præke" den sandhed at MC er unaturligt og det man køber i den lille butik er naturligt og absolut ikke hifi-agtigt.
Det man kan købe i den butik er synes jeg meget langt fra neutralt, men bevares det sparker max på "FellGood" faktoren og boogiewoogie effekten.
Hvis man bare en gang imellem går til helst live akustiske koncerter vil man opdage at naturen er uendelig detaljeret, men disse har et "korrekt" leje hvor hvis man nærmer sig dette synes jeg vi kan snakke om HiFi.
Det jeg synes er dobbelt synd er at man dømmer ting/principper "ude" uden at forholde sig kritisk til den aktuelle performance. Når man søger at miskreditiere andre produkter end lige dem man selv har er det for mig en tyk indikator af at man er presset og mennesker som er pressede taler sjældent fornuft.
MC vinder nok flest test fordi de lyder bedst!
Hvorfor i alverden skal jeg blandes ind i dine problemer med en bestemt butik, som jeg ikke har noget at gøre med overhovedet?
Det var dog en noget ejendommelig omgang.
Mine kilder til, at MM lyder bedst er slet ikke fra nogen butikker. Kilden er derimod primært Raul og dernæst egne ører.
Faktum er, at den MM, jeg aktuelt spiller på, er så markant meget bedre end nogen MC, jeg har hørt, at det er så tragikomisk som noget kan være.
Afstanden er så voldsom at selv den mest hjernevaskede udi MC'ernes såkaldte overlegne lydkvalitet, bør få sig et chok.
Det er forresten iøvrigt fra netop livekoncerter, jeg ved, hvordan et orkester skal lyde. Og det kan de MC'ere, jeg har hørt, slet ikke imitere troværdigt. I det mindste ikke de af dem, jeg har hørt.
Her må man blot konstatere, at det kan den MM pu, jeg aktuelt spiller på med bravour. Fraværet af betoninger, som MC'erne er så overfyldte af, bliver så udstillet, når man får lyttet til denne fantasitske MM, jeg spiller på nu. Her er ægte ikke kunstig tranpsarans lige så selvfølgeligt som var det virkelighedens koncert, man hørte.
Og sådan skal det være. Ingen betoninger og kunstige forstørrelsesglas-effekter på detaljer, som MC'er excellerer i. Desværre er der en bieffekt ved dette(MC lyd): transparansen og naturligheden falder sammen med det til følge, at vi bevæger os langt væk fra det, jeg har kaldt masterbåndskvalitet.
Ps Grado har jeg ingen erfaringer med, men noterer mig, at mange omtaler Grado som pick upper med farvet mellemtone.
. Men kan du ikke afsløre hvad det er for en?
