CITAT@ lydarne
Så har der været en del diskussion om nyt er bedre end gammelt også på indspilnings siden.
Synes det kunne det være interessant hvis nogen havde disse tre plader Bela Bartok Concerto for Orchestra eller måske bare to af dem og kunne sige hvilken en optagelse man tror er tættest på Kilden, eller hvilke som evt. skiller sig ud.
Optagelses år 1955:
http://www.cduniverse.com/search/xx/mus ... etches.htmOptagelses år 1991:
http://www.theclassicalshop.net/Details ... HAN%209462 Optagelses år 2005:
http://www.theclassicalshop.net/Details ... =OD%201072lydarneSeniormedlem Indlæg: 648Tilmeldt: ons mar 24, 2010 10:40Geografisk sted: Nordsjælland
for mig er der sådan set ingen tvivl om hvilken indspilning der kommer tættest på original instrumentlyd og det er indspilningen fra 1955 på Mercury Living presence, det skal i samme åndedrag siges, at selvom det er en tudsegammel indspilning som denne er behæftet med div tekniske mangler og ikke er helt lydefri , der er er båndsus og svag brummen fra det benyttede udstyr, men det væsentligste er nok at der ikke er redigeret og hekset med masteren som det er dagens standard for at skabe en "lækker lyd" og følgelig får man en indsigt i instrumentklang og sammenspil på de gamle indspilninger, som er en helt glemt diciplin i moderne indspilninger, hvor det primære kodeord er "lækker lyd" og altså meget langt væk fra det korrekte og ærlige udtryk, som vel kun kan findes på gamle indspilninger også selvom de må siges at være teknisk begrænsede, så skinner håndværket igennem alligevel og man kommer tættere på det man hører live.
Jeg har en omfattende samling af disse tudsegamle indspilninger som erfaringsgrundlag for mit synspunkt og har endvidere mange af de samme indspilninger på cd, så jeg har et fornuftigt sammenligningsgrundlag at basere mit udsagn på.
Nu er det jo en tråd om personlige præferencer og hvorvidt man har en subjectiv eller objektiv tilgang til lyd og musik
Jeg har bemærket at der er mange tilgange til dette emne i tråden og som er summen af de erfaringer man har tilegnet sig gennem livet og det forklarer ret godt hvorfor bølgerne tit går højt når der diskuteres lydfilosofi og naturlig klang og musiksmag.
Endvidere er der beviseligt 2 typer lyttere iflg en større videnskablig afhandling på Uni Braunschwieg i Tyskland, tysk Audio har lavet en længere artikel omhandlende denne undersøgelse og endvidere bilagt en cd så man selv kan tage stilling til om man tilhører den ene type eller den anden, ifølge undersøgelsen findes der grundtonelyttere og overtonelyttere.
Jeg har artiklen og cden hvis nogen skulle have interresse i at finde ud af hvilken gruppe de tilhører, subjekt kan høres på min adresse, så send en pb ,hvis du skulle være interressseret, jeg sender ikke blad og cd ud, det vil være for omfattende og besværligt at håndtere.
Nogen har en nærmest religiøs tilgang til lyden og teknikken og der findes kun en vej til korrekt lyd og gengivelse.
andre lader sig forføre af lækker lyd og er helt fuldstændig ligeglad med hvilket medie der er tale om eller om det måler rigtigt eller ej eller bliver gengivet korrekt, bare det lyder lækkert.
så er der dem der er nødt til at have tal og målinger på bordet før de kan acceptere det de hører og alt skal helst kunne sættes ind i en vandtæt box
så man har fakta frem for lyd som udgangspunkt, så er man på sikker grund.
Mine egne præferencer er primært erfaret gennem akustisk live musik som reflekterer min musiksmag, som primært er jazz/blues og klassisk musik og jeg har gennem tiden hørt et større antal koncerter live i div koncertsale og små intime jazzsteder og selvfølgelig et antal rockkoncerter.
Den første udfordring man står overfor når man forsøger at gengive instrumenter/vokaler/orkester/sammenspil/nerve i musikken, er at kunne gengive hele frekvensområdet, det er noget af en hurdle, for det betyder 20-25000 hz minimum(det er noget vi allesammen kæmper med for det koster penge,sved og tårer at opnå dette basale krav til gengivelse af korrekt fuldfrekvent lyd)
Skulle dette mål så være opnået, er næste punkt at få fjernet alt hvad der kan bidrage med farvninger af det vi ønsker at gengive, det er simpelthen en nødvendighed for at kunne høre hvad der egentlig gemmer sig på vores medier uanset format(undtaget er mp3 for mit vedkommende, det format er simpelthen mangelfuldt)
det næste man så skal forholde sig til er den lyd der så bliver resultatet af fuldt frekvensområde og mangel på farvninger og det kan godt blive en barsk oplevelse når ens favoritmusik pludeslig lyder som en kat der bliver trukket i halen, men det er den pris man betaler for at ville have lyden gengivet som den er udgivet og masteret på det medie man afspiller lyden/musikken med.
Fordelen er at man så til gengæld kommer meget tæt på den ægte musikoplevelse og gengivelse, når mediet indeholder det der skal til for at få den oplevelse, det er noget man kan blive afhængig af, der vil så til gengæld være en del medier man ikke kan nyde på samme måde mere, da fejlende er for åbenlyse og ødelægger musikoplevelsen helt eller delvist.
I har sikkert regnet mine præferencer ud nu og det er nok det man kan kalde for en objektiv tilgang og jeg vil høre hvad der ligger på pladerne, hverken mere eller mindre, godt eller skidt
Min tilgang til lyd er helt sikkert ikke for alle og jeg har ikke nogen problemer med at andre ser det anerledes, der skal jo være plads til andre synspunkter og tilgange til musik og lyd