Der er ingen tvivl om at producenten af Soundsmith strain gaugen ved rigtig meget om analog aftastning.
Men som der nævnes i Vinyl Engine tråden, så ved han nok også mere, end han bryder sig om at dele med andre. Dels af produktionshensyn og måske patenthensyn, og dels for at rette opmærksomheden mod systemets styrker, og vær fra eventuelle svagheder.
At skrive, at forstærkeren fungerer uden RIAA er teknisk set korrekt. Det ville også være korrekt, hvis han skrev, at strain gauge princippet (hvis man udfører det uden elektronisk korrektion) også medfører en afvigelse fra ret frekvensgang på et par dB. Men det vælger han eller marketing afdelingen så at undlade.
Forrige forsøg på high end strain gauge pickupper var Elektro Research EK-1, som brugte Panasonic pickupper, og hvor man i bedste John Iverson stil kunne (skulle?) finjustere elektronikken . Men det er ikke lykkedes mig at finde en manual eller et diagram over den forforstærker. Efter sigende skulle systemet lyde rigtig godt, de gange det virkede.