Hvem har brug for MM, når vi har MC

[Nilau]

[cut]
for mit vedkommende har jeg en mere pragmatisk tilgang til teamet i denne tråd og går inden for den nærmeste fremtid, igang med en større praktisk test af MM pickupper, for at udlodde hvor meget der kan hentes ud af det princip
Hvad der skrives i og gives udtryk for i div. tester og fora rundt omkring i verden, er jeg i den forbindelse fuldstændig ligeglad med (det vil forstyrre unødvendigt i den forbindelse), jeg vil kun forholde mig til den lyd der bliver resultatet af den praktiske test af MM pickupper

Et prisværdigt initiativ, Ramma!
Lad os høre hvordan dit 'forsøg' spænder af. Jeg glæder mig til at høre mere!  

Til ekstra glæde for mig (og Mogens) kunne det være interessant om du kunne inkludere en AT95-E i forløbet.
Jeg mener at denne pickup er i særklasse (mine er i hvert fald!). Til prisen kan den næppe slÃ¥s af andre. Jeg har haft 'besøgende' som har haft meget svært ved at tro pÃ¥ at de faktisk lige har lyttet til en PU til 150 kroner! Et par stykker har krævet visuel garanti for at det faktisk var AT95-E der leverede signalet...  


Mvh.
Niels L.




Mvh.
Niels L.

[Mr.Avantgarde]

Right now not only we can buy " old " MM cartridges ( second hand or NOS ) but we can buy several different today MM designs: Ortofon, Audio Technica, Grado, Reson, Goldring, Rega, Sounsmith, Music Maker, Shelter, Garrot, Shure, Nagaoka, Clearaudio, etc, etc."


Her redegøres for, at MM er forsøgt sat i skammekrogen af industrien selv bl.a. og støtter mine synspunkter generelt.

Undskyld mig, men som jeg læser det skriver han da netop, at man i dag kan købe adskillige MM'er. Hvordan det kan tolkes, som at industrien sætter MM i skammekrogen gÃ¥r over min forstand.  

Du undgik det væsentlige i skriveriet; at industrien ikke har været intereseret i MM delen på phono stage arbejdet og bare har lallet den del igennem og alene har været fokuseret på MC. PÅ den måde sender industrien et meget klart signal om hvad der dur og ikke dur.
Skammekrogen= betyder i min kontekst: andenrangs

[RAMMA]

Right now not only we can buy " old " MM cartridges ( second hand or NOS ) but we can buy several different today MM designs: Ortofon, Audio Technica, Grado, Reson, Goldring, Rega, Sounsmith, Music Maker, Shelter, Garrot, Shure, Nagaoka, Clearaudio, etc, etc."


Her redegøres for, at MM er forsøgt sat i skammekrogen af industrien selv bl.a. og støtter mine synspunkter generelt.

Undskyld mig, men som jeg læser det skriver han da netop, at man i dag kan købe adskillige MM'er. Hvordan det kan tolkes, som at industrien sætter MM i skammekrogen gÃ¥r over min forstand.  

Du undgik det væsentlige i skriveriet; at industrien ikke har været intereseret i MM delen på phono stage arbejdet og bare har lallet den del igennem og alene har været fokuseret på MC. PÅ den måde sender industrien et meget klart signal om hvad der dur og ikke dur.
Skammekrogen= betyder i min kontekst: andenrangs

Hvis du ikke havde skylapper på ville du kunne se at det ikke er tilfældet
det er udtryk for dine egne personlige holdninger i teamet på denne tråd

Der er faktisk blevet frembragt mange fremragende MM alternativer de
seneste 5 år, men det har du tilsyneladende ikke bemærket eller ?
nævner lige her i flæng et par stykker:
Nagoka MP 500 en sublim mm pickup omend dyr
Soundsmith utallige muligheder for at spille MM på et højt niveau
Ortofon 2M Black nok ikke den bedste af de her nævnte
Grado Sonata 1 og opad, sublime MM pickupper
Shelter 201
Sumiko

skal jeg fortsætte med listen eller har du forstået hvad jeg mener

[RAMMA]

[cut]
for mit vedkommende har jeg en mere pragmatisk tilgang til teamet i denne tråd og går inden for den nærmeste fremtid, igang med en større praktisk test af MM pickupper, for at udlodde hvor meget der kan hentes ud af det princip
Hvad der skrives i og gives udtryk for i div. tester og fora rundt omkring i verden, er jeg i den forbindelse fuldstændig ligeglad med (det vil forstyrre unødvendigt i den forbindelse), jeg vil kun forholde mig til den lyd der bliver resultatet af den praktiske test af MM pickupper

Et prisværdigt initiativ, Ramma!
Lad os høre hvordan dit 'forsøg' spænder af. Jeg glæder mig til at høre mere!  

Til ekstra glæde for mig (og Mogens) kunne det være interessant om du kunne inkludere en AT95-E i forløbet.
Jeg mener at denne pickup er i særklasse (mine er i hvert fald!). Til prisen kan den næppe slÃ¥s af andre. Jeg har haft 'besøgende' som har haft meget svært ved at tro pÃ¥ at de faktisk lige har lyttet til en PU til 150 kroner! Et par stykker har krævet visuel garanti for at det faktisk var AT95-E der leverede signalet...  


Mvh.
Niels L.




Mvh.
Niels L.

Har du en overskydende liggende , medtager jeg den gerne i testen

[Mr.Avantgarde]

[quot="RAMMA"]

Right now not only we can buy " old " MM cartridges ( second hand or NOS ) but we can buy several different today MM designs: Ortofon, Audio Technica, Grado, Reson, Goldring, Rega, Sounsmith, Music Maker, Shelter, Garrot, Shure, Nagaoka, Clearaudio, etc, etc."


Her redegøres for, at MM er forsøgt sat i skammekrogen af industrien selv bl.a. og støtter mine synspunkter generelt.

Undskyld mig, men som jeg læser det skriver han da netop, at man i dag kan købe adskillige MM'er. Hvordan det kan tolkes, som at industrien sætter MM i skammekrogen gÃ¥r over min forstand.  

Du undgik det væsentlige i skriveriet; at industrien ikke har været intereseret i MM delen på phono stage arbejdet og bare har lallet den del igennem og alene har været fokuseret på MC. PÅ den måde sender industrien et meget klart signal om hvad der dur og ikke dur.
Skammekrogen= betyder i min kontekst: andenrangs

Hvis du ikke havde skylapper på ville du kunne se at det ikke er tilfældet
det er udtryk for dine egne personlige holdninger i teamet på denne tråd

Der er faktisk blevet frembragt mange fremragende MM alternativer de
seneste 5 år, men det har du tilsyneladende ikke bemærket eller ?
nævner lige her i flæng et par stykker:
Nagoka MP 500 en sublim mm pickup omend dyr
Soundsmith utallige muligheder for at spille MM på et højt niveau
Ortofon 2M Black nok ikke den bedste af de her nævnte
Grado Sonata 1 og opad, sublime MM pickupper
Shelter 201
Sumiko

skal jeg fortsætte med listen eller har du forstået hvad jeg mener [/quote]

Ja da. Jeg ved da godt hvad du mener.

Og vi kunne såmænd inkludere min egen Clearaudio Maestro, der er klart bedre end Ortofon 2M black.
Desværre viser det sig, at Clearaudioen er håbløst bagud i forhold til min NOS 1978 pick up.

Soundsmith har af dem, du nævner en lidt specielt status og er nok reelt den eneste af dem, du lister, der kan spille lige op med eller slå min NOS MM.

Jeg deler afgjort ikke, at det er gået fremad for MM'erne generelt. Det har jeg da skrevet før i denne tråd. Jeg mener fortsat at perioden omkring 1980 er og var et højdepunkt for MM'erne

[RAMMA]

ja, nu får vi at se hvad jeg finder frem til
der vil være en del MM veteraner fra slutningen af 1970 erne imellem og et par nyere ligeså
om du så vil acceptere mine konklusioner efterfølgende er så en anden sag

[Mr.Avantgarde]

ja, nu får vi at se hvad jeg finder frem til
der vil være en del MM veteraner fra slutningen af 1970 erne imellem og et par nyere ligeså
om du så vil acceptere mine konklusioner efterfølgende er så en anden sag

Det ved jeg ikke Bjarne.

Nogle af dem, du vil evaluere, har jeg ikke hørt. Eneste nuværende fælle referenceramme, vi har, er Rondo Bronze.
Og den ser vi noget forskelligt på.
Men hvis du forklarer, hvad andre i sammenligning med din Rondo Bronze gør bedre og ringere end den, når du analyserer det, så kan jeg sådan set sagtens bruge den del.

[RAMMA]

citat@ mr avantgarde

Jeg deler afgjort ikke, at det er gået fremad for MM'erne generelt. Det har jeg da skrevet før i denne tråd. Jeg mener fortsat at perioden omkring 1980 er og var et højdepunkt for MM'erne




Det baserer du jo primært på Rauls skriverier om emnet
hvormeget praktisk aftestning og afprøvning har du selv foretaget, udover med Maestro og NOS 1978 mm pickuppen og muligvis Ortofon Black ?
Er det ikke ret begrænset, hvis du skal være helt ærlig

[Mr.Avantgarde]

citat@ mr avantgarde

Jeg deler afgjort ikke, at det er gået fremad for MM'erne generelt. Det har jeg da skrevet før i denne tråd. Jeg mener fortsat at perioden omkring 1980 er og var et højdepunkt for MM'erne




Det baserer du jo primært på Rauls skriverier om emnet
hvormeget praktisk aftestning og afprøvning har du selv foretaget, udover med Maestro og NOS 1978 mm pickuppen og muligvis Ortofon Black ?
Er det ikke ret begrænset, hvis du skal være helt ærlig

Nej, jeg baserer det ganske meget mere bredt end blot enkeltes udsagn.

Det altafgørende er imidlertidig den voldomme afstand, der er lydmæssigt ml. Maestro og NOS MM og for den sags skyld en række MC'ere.

Du kan rolig regne  med, at ting er testet til bunds her inden jeg udtaler mig. Særligt nÃ¥r udsagnet er kategorisk som i denne sag.

Jeg lytter for tiden ene og alene på min NOS MM. Alt andet er suspenderet, idet det er for ringe i sammenligning. Og det er ganske chokerende.
Jeg skal forresten ikke undlade at gøre opmærksom pÃ¥, at en ven, der ogsÃ¥ har NOS MM'en har testet den op imod en AT95 med williamthakker's  supernÃ¥l. Til en samlet pris pÃ¥ cirka 600 kr.

Resultat; AT 95 er helt ligegyldig i sammenligning med NOS MM og også ligegyldig i forhold til ganske meget andet interessant, der kan fåes.

Hvis du inkluderer en AT 95, så kan jeg dog sige, at den ved jeg nøjagtig hvordan spiller, og mine udtalelser over årene vedr. denne pick up er fremdeles gældende: det er lige nøjagtig hifi lyd.

[Bevensee]

Du undgik det væsentlige i skriveriet; at industrien ikke har været intereseret i MM delen på phono stage arbejdet og bare har lallet den del igennem og alene har været fokuseret på MC. PÅ den måde sender industrien et meget klart signal om hvad der dur og ikke dur.
Skammekrogen= betyder i min kontekst: andenrangs
...

Desværre viser det sig, at Clearaudioen er håbløst bagud i forhold til min NOS 1978 pick up.

Soundsmith har af dem, du nævner en lidt specielt status og er nok reelt den eneste af dem, du lister, der kan spille lige op med eller slå min NOS MM.
...

Mogens, vil du ikke enten afsloere navnet paa din "hemmelige ven" eller holde op med at aevle om den. Det er taabeligt, userioest og patetisk!

Hvad er det i oevrigt for noget sludder om RIAA'er? Der findes da masser RIAA'er, der baade kan MM og MC.  

[Mr.Avantgarde]

Du undgik det væsentlige i skriveriet; at industrien ikke har været intereseret i MM delen på phono stage arbejdet og bare har lallet den del igennem og alene har været fokuseret på MC. PÅ den måde sender industrien et meget klart signal om hvad der dur og ikke dur.
Skammekrogen= betyder i min kontekst: andenrangs
...

Desværre viser det sig, at Clearaudioen er håbløst bagud i forhold til min NOS 1978 pick up.

Soundsmith har af dem, du nævner en lidt specielt status og er nok reelt den eneste af dem, du lister, der kan spille lige op med eller slå min NOS MM.
...

Mogens, vil du ikke enten afsloere navnet paa din "hemmelige ven" eller holde op med at aevle om den. Det er taabeligt, userioest og patetisk!

Hvad er det i oevrigt for noget sludder om RIAA'er? Der findes da masser RIAA'er, der baade kan MM og MC.  

MM delen har i årevis været underprioriteret af producenterne pga. konsensus om, at det var MC, man skulle satse på, da man mente det var det (vedtagne) overlegne og det, der kunne sælges.

Jeg har selv en række vidnesbyrd om det iblandt de riaa'er, jeg har til rådighed.

Min Whest og Acoustech er MM/MC riaaer, men på disse er det sådan set kunne MC delen , der virkelig synger.
PÅ VinL er det nærmest omvendt. Her synger begge, men med en fordel til MM. Tak til MF for det.

[Mr.Avantgarde]

Apropos Nagaoka, så har jeg sakset anmeldelsen fra Hifi News her:

mp 500.jpg (28.58 KiB) Vist 5494 gange

It’s easy to forget that movingcoils were once the minority cartridge choice (not least because the best of them were low-output types needing complicated step-ups). For most hi-fi enthusiasts, moving-magnets ruled.
    In between MMs and MCs were other types: variluctance, movingflux – with Nagaoka providing, with its ‘Moving Permalloy’, one of the more successful alternatives to straight MM operation. Common to all, or nearly all, non-MCs was a higher output that would work with the standard 47kohm phono input then prevalent. Among the hottest of the day were Nagaoka’s least expensive models, which must have fed tens of thousands of NAD3020s via Duals ‘back in the day’.
   This wholly modern flagship Nagaoka appears to be the 21st century’s answer to the original MP-50, with only an extra zero and new stylus carrier colour to distinguish between them. Their basic architecture is identical, including a large, flat top surface and parallel sides to aid alignment, and the cartridge features ruggeder-than-thou bolts to hold the replaceable stylus in situ.
   Apart from an increase in the manufacturer’s stated output – the MP-50’s was 2.5mV, whereas the MP-500’s is specified as 3.0mV – these two cartridges are nearly identical. Line-contact stylus on a boron cantilever, solid body, samarium cobalt magnet, carbon fibre reinforced plastic ‘shoe’ for the stylus assembly … and nothing about this cartridge presents many problems either for tonearms or standard phono inputs.
   Tested with the MM stage in the McIntosh C2200, and via NAD PP2 and Audio Research PH5 phono amps, gain was never an issue. Tonearm cable and phono stage capacitance offer some latitude for tweaking, although with the 100pF loading or less suggested by the Editor, treble remained sweet and sharp, without rolling off or turning sibilant. Arms tried included the Linn Ekos on the LP12, and the SME Series V on the SME 30/12.

BALANCING ACT
Set-up was painless and tracking force ideal at 1.5g (the middle of the manufacturer’s recommended range), the MP-500 never showing a hint of mistracking. If anything emerged that was even marginally related to a caveat, it was the balancing act between classic moving-iron/magnet levels of retrieval of detail and squeakyclean sound versus a tendency to exaggerate highs on certain LPs.
   To ensure VTA was not an issue, we stayed with identical-thickness LPs during the tests. It soon became clear that this was far less critical than capacitance loading, but we’re talking about splitting hairs. A cluster of LPs by both The Band and Little Feat, all of which possess sophisticated, syncopated rhythms, found the Nagaoka able to deliver the kind of textured, tactile lower registers normally associated with the richness of Koetsus and the like, but the snap and decay had a different character.
   It may have been over-damping or a slight removal of warmth, but it was not enough to reprove the Nagaoka. If anything, it added to a sense of modernity from a cartridge that, more than once, provided flashbacks of 1979. Vocals offering some ‘shout’, such as the chorus on Little Feat’s breathtaking ‘Oh, Atlanta!’, backed by a tight section with percussive keyboards and a swampy rhythm section, remained distinct and individual even within the mass of harmony.
   With the recent Yep Roc releases of a trio of Nick Lowe albums, the Nagaoka demonstrated that it is not mired in the 1970s. If the costlier Linn Arkiv MC had more warmth and greater stage depth, the Nagaoka could match or exceed it in areas such as transient attack and bass control. Which you’d prefer is where personal taste enters…



VERDICT
Nagaokas were always better than ‘merely competent’, and this latest model throws the hat into the current analogue-revival ring with panache. It will certainly appeal to listeners with preamps lacking gain for MCs, and will surely mate beautifully with vintage units of the Radford SC22/McIntosh C22 variety. It also bears a sane price tag.

Sound Quality: 78%
"Editor's Choice"

[Mr.Avantgarde]

Og her sakses en anden (måske) spændende test af MM pick up:(fra hifi news)

grado.jpg (51.98 KiB) Vist 5483 gange

New York’s Grado Labs is truly a family business with John Grado, nephew of founder Joseph Grado, taking the company’s presidency in recent years. Alongside phono cartridges, Grado also manufactures a selection of audiophile headphones to suit a range of budgets [HFN May ’11].
   The Grado Gold1 cartridge updates the previous Gold model and sits atop Grado’s entry-level Prestige Series, with five other models beneath, all named after colours with corresponding coloured dots that sit either side of the stylus assembly. These six models should actually be considered as three pairs, each comprising a standard version and a higher-end variant drawn from the same production run, but which achieved a higher specification. All styli within the range are both replaceable and interchangeable.
   While the output of the Gold1 is typical of a MM design, Grado actually adopts moving-iron technology across all its cartridge ranges. Rather than have a magnet attached to the upper end of the cantilever, moving according to the stylus, with fixed coils in the cartridge body (as with MMs – vice-versa for MCs), Grado uses a piece of iron attached to the cantilever while a permanent, bigger magnet sits over the coils, providing the necessary magnetic flux to generate a signal. Both Gold1 and Silver1 models use ultra-high purity long crystal oxygen-free copper wire in their coils with an elliptical diamond mounted within a brass bushing on the alloy cantilever.

BACK TO NATURE
Beginning with the Mahler, the Gold1 really enabled the music to breathe and I felt the way this cartridge allowed the piece to build was exactly how Barbirolli had intended. Unlike the forward-sounding Audio-Technica and Nagaoka models which ‘demanded attention’, the Gold1 drew the listener in with naturally reproduced instruments, and in a way that particularly complemented the PJ Harvey album, adding to its ethereal quality. Moving on to the rock material, the Grado’s mellow sound aligned with its powerful bottom end to really bring home how the walking bass lines drive the rhythm of ‘Sweet Surrender’ and ‘Devil Eyes’ in the Buckley album.
   Its ability to separate instruments was also notable with Bonham’s individual drums on ‘Down By The Seaside’, and the Grado rendered the hi-hats with a softness that was pleasant but lacked the accuracy of the Benz Micro. Plant’s vocals were natural and had real timbre, although these were pushed back into the mix, allowing the lead guitar to dominate more than was the case with some other cartridges on test. The Gold1 lacked the more refined treble detail of the Ortofon or Benz, while its warm nature arguably lends itself to acoustic material rather more than the other pick-ups in our test.

Sound Quality: 82%
"Highly reCommended"

[Mr.Avantgarde]

Og her et uddrag (konklusion) fra hifi news test af Soundsmith MI pu fra juni dette år:

ss.jpg (40.11 KiB) Vist 5470 gange

According to Hi-Fi News, moving iron pickups are worth at least the same recognition as moving coil designs, and Soundsmith's Boheme-M impresses thanks to its smooth presentation and the incredible amount of detail it digs up from recordings. The soundstage is deeper than it is wide, but this cartridge's attention to texture makes up for it in spades.


Sound Quality: 80%
"Highly Commended"

[Bevensee]

MM delen har i årevis været underprioriteret af producenterne pga. konsensus om, at det var MC, man skulle satse på, da man mente det var det (vedtagne) overlegne og det, der kunne sælges.

Jeg har selv en række vidnesbyrd om det iblandt de riaa'er, jeg har til rådighed.

Min Whest og Acoustech er MM/MC riaaer, men på disse er det sådan set kunne MC delen , der virkelig synger.
PÅ VinL er det nærmest omvendt. Her synger begge, men med en fordel til MM. Tak til MF for det.

Nu kender jeg ikke ret meget til opbygningen af de RIAA'er du her omtaler. Langt de fleste RIAA'er er opbygget som en MM RIAA med et step-up trin til MC. Step-up trinet kan saa vaere enten aktivt eller med trafoer. Medmindre dine RIAA'er foelger en anden opbygning giver det du siget ingen mening. Overhovedet. Signalet fra alle pickupper vil gennemgaa MM delen af RIAA'en.

Hvis dine RIAA'er har seperate - som i adskilte - forstaerknings- og korrektionskredsloeb for MM og MC, og MC signalet saaledes ikke gaar gennem MM delen, saa kan der vaere fornuft i din paastand. Ellers er det noget sludder.