RIAA: Roer eller transistor

[allanowich]

SÃ¥ længe vi taler smÃ¥ signaler pÃ¥ linie niveau, kan en rør riaa som en pre ditto gøre det lige sÃ¥ godt som transer. Det er først, nÃ¥r tale om effekt trin, det bliver sværere, da der skal afgives masser af strøm.  

[Bevensee]

Hei Bevensee

Jeg har både rør og transistor i mit setupp. En cary 301 som er kun rør og missing link fra loricraft. Har også prøvet lidt forskægile riaa'er fra f.eks. EAR, conrad johnson, manley, aesthetix, pass labs og flere. Havde også engang michell iso hr som ligner lidt den microgroove.
Jeg er glad i den missing link men den er ikke helt original, den var special bygget for stig inge (lyra) med z-foil i bland andet. Men det er noget helt specielt når man har et godt rør riaa med rør hele vejen, foretrekker det fremfor at bruge trafoer. Den Cary som jeg har støjer masse og spiser rør, den har jeg haft i lang tid og ved ikke helt hvad jeg skal gøre med den. Jeg fikk lånet en Manley Chinook for et par måneder siden, den er rør hele vejen med 60dB gain. Den var super god synes jeg, en af de bedste riaa jeg har hørt og så er den ikke så dyr i henhold til andet i den super klassen. Jeg foretrækker rør men synes det ikke er let at finde et som ikke har problemer hvis man vil undgå trafoer som jeg gerne vil.

Jeg er umiddelbart enig i dine betragtninger om rør. Men jeg er nu meget glad for mine trafoer. Jeg synes faktisk at trafoer er en meget elegant måde at udføre føreste gain-sektion på. Den er passiv, så nul støj (hvis den er ordentligt skærmet), MC'er leverer faktisk ok med strøm, så konvertering fra strøm til spænding giver god mening. Udfordringen ligger naturligvis i at finde en trafo der er tilstrækkelig bredbåndet til at dække hele audiospektret.

[Kristian]

Hei Bevensee

Jeg har både rør og transistor i mit setupp. En cary 301 som er kun rør og missing link fra loricraft. Har også prøvet lidt forskægile riaa'er fra f.eks. EAR, conrad johnson, manley, aesthetix, pass labs og flere. Havde også engang michell iso hr som ligner lidt den microgroove.
Jeg er glad i den missing link men den er ikke helt original, den var special bygget for stig inge (lyra) med z-foil i bland andet. Men det er noget helt specielt når man har et godt rør riaa med rør hele vejen, foretrekker det fremfor at bruge trafoer. Den Cary som jeg har støjer masse og spiser rør, den har jeg haft i lang tid og ved ikke helt hvad jeg skal gøre med den. Jeg fikk lånet en Manley Chinook for et par måneder siden, den er rør hele vejen med 60dB gain. Den var super god synes jeg, en af de bedste riaa jeg har hørt og så er den ikke så dyr i henhold til andet i den super klassen. Jeg foretrækker rør men synes det ikke er let at finde et som ikke har problemer hvis man vil undgå trafoer som jeg gerne vil.

Jeg er umiddelbart enig i dine betragtninger om rør. Men jeg er nu meget glad for mine trafoer. Jeg synes faktisk at trafoer er en meget elegant måde at udføre føreste gain-sektion på. Den er passiv, så nul støj (hvis den er ordentligt skærmet), MC'er leverer faktisk ok med strøm, så konvertering fra strøm til spænding giver god mening. Udfordringen ligger naturligvis i at finde en trafo der er tilstrækkelig bredbåndet til at dække hele audiospektret.

Ja trafo er optimal på mange måde, kan også være at jeg har vært lidt uheldig med trafoer. Men jeg har til gode at prøve mig frem med impedans tilpasning med en Quicksilver trafo, den er ellers meget klar i lyden så måske der er håb

Jeg spillede ellers pÃ¥ min gamle rør cary riaa i gÃ¥r pÃ¥ kaffebrenneriet med nye rør,  savner det lidt i daglig brug mÃ¥ jeg sige.

http://www.hifisentralen.no/forumet/jeg-har-va-rt-pa-besa-k-hos/59542-musikk-pa-bergen-kaffebrenneri-neste-la-rdag-5.html#post1453233

[Bevensee]

http://www.hifisentralen.no/forumet/jeg-har-va-rt-pa-besa-k-hos/59542-musikk-pa-bergen-kaffebrenneri-neste-la-rdag-5.html#post1453233

Ser ellers hyggeligt ud det kaffebrenneri. Hvor er det henne?

[Kristian]

http://www.hifisentralen.no/forumet/jeg-har-va-rt-pa-besa-k-hos/59542-musikk-pa-bergen-kaffebrenneri-neste-la-rdag-5.html#post1453233

Ser ellers hyggeligt ud det kaffebrenneri. Hvor er det henne?

Bergen kaffebrenneriet er i Bergen

[Bevensee]

SÃ¥ blev der endelig tid til at skrive et par ord om min oplevelse af min egen World Designs PS3s XL (WD) i sammenligning med Præstens NLE. Forsinkelsen skyldes, at jeg har været pÃ¥ ferie i Prag, hvor jeg blandt andet havde fornøjelsen af Mozarts "Don Giovanni" (Som Mozart dirigerede uropførelsen af netop i Prag). Den jeg og familien oplevede var sÃ¥ en lidt mindre opsætning - for dukker   Underholdende var det, og en smule syret, men meget tjekkisk - Det kan anbefales, hvis man ikke er for kultursnobbet   .

Nå, men tilbage til emnet. Præsten var jo som bekendt forbi med sin NLE, som er transistorbaseret, hvor min WD er rørbestykket. Begge har passiv RIAA, og er fuldt justerbare. NLE'en kan justeres i gain, load og kapacitans med dip-switches, WD'en med en loddekolbe, da den er selvbyg. Jeg have derfor en skjult dagsorden, med at prøve at justere load på NLE'en for at se om de 100 Ohm, jeg har valgt at loade min Rondo Bronce nu også var det optimale. Det viste det sig, at bære, men mere om det senere. Først et par billeder af WD'en...

RIAA_PSU_open.jpg (932.76 KiB) Vist 4335 gange

RIAA

RIAA_open.jpg (204.62 KiB) Vist 4335 gange

De to stakket for fotografen. Normalt står de med behørig afstand på hver sin side af Orben

RIAA_PSU_stacked.jpg (346.62 KiB) Vist 4335 gange

På printet til PSU'en kan man se plads til to extra filterlytter. Det er fodi den samme PSU også kan fungere som strømforsyning til WDs forforstærker. I samlemanualen stod der, at man skulle placere den ene af filterlytterne i RIAA kabinettet. Det samme skal man med forforstærkeren. Den ekstra plads på strømforsyningsprintet er fordi de tidligere havde alle lytterne i det samme kabinet. Hvorfor de har ændret det, aner jeg ikke, men de må vel have konstateret at det var bedre sådan.

Normalt sidder der et relæprint foran på RIAA'en, således at man kan skifte mellem om man vil bruge trafoerne eller ej (MM/MC). Da jeg kun har en PU ad gangen, valgte jeg at bypasse det, og lodde traoen direkte på terminalerne, og at lodde belastningsmodstandene direkte på hovedprintet. Lidt mere bøvlet, men kortere signalvej. De 2X3 grå "Lego-klodser" udgør et subfilter, som kan switches fra fronten - eller helt udkobles.

Når man køber byggesættet, leveres det med de forskellige komponenter i seperate poser, og med en meget (!) udførlig vejledning. Det eneste, der egentlig er lidt svært, er monteringen af kablerne, men med lidt tålmodighed, lader det sig gøre. Da jeg efter at have bygget den målte spændningen på kontrolpunkterne, var højre og venstre side ens på 4 betydende cifre (no kidding!).

Jeg har ingen billeder af NLE'en, men Præsten var så venlig at lade mig få et kig indeni. Et plakatstørrelse foto af dens indre burde hænge på ethvert elektronikværksted, som et ideal man kan forsøge at stræbe efter! Samlekvalitet og opbygning et simpelthen forbilledlig. Alt er velordnet. Alt er symmetrisk.

Nå, men hvordan lyder de så; kom nu til sagen...

Kort fortalt: Som en rør hhv. en transistorforstærker. SÃ¥ cliché'erne stÃ¥r endnu   .
Først til deres ligheder. Der er ingen støj. Zip, nothing, ...Normalt højt lydniveau hos mig er med volumenkontrollen omkring "kl 9". Man skal skrue op omkring "kl 12" før man på nogen af den kan høre en smule sus, og da kun når man går hen til højtaleren. Og jeg har aldrig spillet musik med volumen højere end "10:30" (Så er det MEGET HØJT).

De er også begge to helt udstrakte. Fra den dybeste bas mine Vienna Acoustics BBG kan præstere til den højeste top.

Mellemtonen var et område, hvor man måske på forhånd kunne forvente, at den transistorbaserede NLE ville få baghjul. Rør er efter min erfaring ofte transistorer overlegne i mellemtonen. De er ofte mere dynamiske her. Samtidig vil højreordens forvrængningskomponenter fra bassen lande i mellemtonen, og her er cross-over forvrængning fra transistorer generelt en stor synder. Pga det store gain i bassen på en RIAA er dette punkt efter min erfaring særlig kritisk. NLE'en bestod med bravour. Mellemtonen oplevedes meget ens fra de to RIAA'er. Jeg kan faktisk ikke sætte ord på at der her skulle være nogen forskel. Præsten og jeg snakkede heller ikke meget om mellemtonen, da han var her. Den var bare "rigtig" på begge to. Jeg går du fra, at det skyldes at begge RIAA'er er meget velkonstruerede, med masser af headroom, og nærmest ikke eksisterende højereordens forvrængning. Både stemmer og akustiske instrumenter blev gengivet meget naturtro med god sammenhæng mellem grundtoner og overtoner.

De formår også begge at gengive dynamikken i musikken til UG med kryds og slange. Det var f.eks. meget tydeligt at høre at den nysteste Dave Matthews plade er dynamisk komprimeret. Det er altså synd. Sting "The Soul Cages" fremstår til gengæld med en meget naturtro dynamik på begge RIAA'er. Et flot eksempel på, at der i firserne også blev produceret vellydende plader.

Perspektivet gengives også umiddelbart godt fra begge. Her kan jeg ikke udtale mig så meget om NLE'en, da "sweet-spot" var blevet overladt til Præsten, og jeg selv sad ude i siden. Men jeg ved at WD'en kan præstere et meget flot lydbillede med højde, dybde, bredde, luft osv., forudsat naturligvis at det er til stede på pladen. Sidder lige nu og nyder Tchaikovskijs "Tornerose" i en Decca indspilning med Bonynge og NPO. Fremragende!

Hvor adskilte de to RIAA'er sig så?

Som jeg tidligere skrev, så holder clichéerne endnu. NLE'en havde mere kontrol i bassen. Der var simpelthen lidt mere hug. Ikke at WD'en decideret mangler noget. Den har eksempelvis mere hug end Tom Evans Microgroove, som jeg havde tidligere. Det viser bare, hvor stærk NLE'en er i den henseende. Til gengæld måtte NLE'en i mine ører se sig slået af WD'en når det kom til diskanten. Selvom alt var med på NLE'en, var det som om det blev lidt mere naturligt på WD'en. Men som med bassen: Vi snakker om marginaler. Hvis jeg med få ord skal karakterisere forskellen på de to RIAA'ers spillestil, vil jeg sige at NLE'en er en smule mere dynamisk i bassen, og at WD'en er en smule mere letflydende i diskanten.

Med hensyn til indstillingsmulighderne, er det altså er fornøjelse, at have et "værktøj" som NLE'en ved hånden. Vi testede belatninger på 90, 100 (Ortofon anbefaling) og 150 Ohm. Forskellen var overraskende stor. Med 90 Ohm lød det som om Sting havde forstoppelse, og ved 90 Ohm voksede stortrommen til DAD'ske størrelser. Ved 100 Ohm, var alt i pænt balance, så vi kan ihvertfald konkludere at de kloge hoveder på Ortofon ved hvad de taler om når de anbefaler 100 Ohm...

Jeg hverken kan eller vil kåre en egentlig vinder. Til klassisk vil jeg foretrække WD'en, til techno vil NLE'en nok være at foretrække. I sidste ende er det en smagssag. Jeg ville ikke bytte, og jeg føler mig ganske overbevist om, at Præsten heller ikke vil. Så det er jo godt. Men vi kan da ihvertfald som danskere tillade os at være stolte af NLE'en. Den er den ubetinget bedste transistor-RIAA jeg nogensinde har hørt. Og en af de bedste RIAA'er jeg har hørt.

Ud over det nævnte, blev der hørt musik af blandt andre Massive Attack, Kraftwerk og Marianne Faithfull. Og der blev drukket te. Uden sukker.

[Mr.Avantgarde]

Tak for den gennemgang Bevensee,

Kunne du knytte nogle kommentarer til mellemtoneområdet. Det er sådan set næsten helt udeladt i dine beskrivelser og erfaringsmæssigt kan der være store forskelle her.

På forhånd tak

[Bevensee]

Tak for den gennemgang Bevensee,

Kunne du knytte nogle kommentarer til mellemtoneområdet. Det er sådan set næsten helt udeladt i dine beskrivelser og erfaringsmæssigt kan der være store forskelle her.

På forhånd tak

Er tilføjet. Jeg tror jeg havde glemt at skrive om det fordi det "bare var i orden" pÃ¥ begge RIAA'er