Flere kikser fra 2112:
Kynisk tilrettelagt bestillingsarbejde med et mix af lidt hårdt, lidt blødt, en dame og en ven.
Frank Ocean virker som et sort overklasseløg, der mellem nogle hårde tenniskampe ryster det her ud af ærmet uden noget som helst originalt andet end dygtig marketing. Han trænger til falsk overskæg, hat og briller samt en rød næse.
En analogmand, der har fundet sin højere magt, 12 trinsprogram, en smuk kone og nogle dejlige børn. Han har dog ikke fundet noget interessant musik, der tåler at blive hørt mere end en halv-gang med det ene øre.
Et mindeværdigt album jeg ikke kan huske noget som helt om andet end at der var en eller anden kvinde, der sang om noget, der ikke interesserede mig med en skærende stemme.
Jo jo, det var også året, der gik, gurdet.
Zig
