Tænk sig, at jeg aner så lidt at jeg rent faktisk mistænker mig selv for at have oprettet emne i forkert forum.
Vi har et Panasonic TV, ret nyt og ret dyrt. Har været skuffet over lyden i al den tid vi har haft det, ca 6 måneder, og har i dag netop opdaget at det muligvis er fordi det ikke er indstillet og alle indstillinger står på 0
Hvis man skal lave en generelisering - bare for at gøre det lidt bedre end det er i dag - hvad skal jeg så gøre?
Det er muligt i lydindstillinger, at indstille MUSIK - TALE - BRUGER
Inde i alle tre kategorier, er det muligt at indstille BAS, DISKANT, BALANCE
Basindstillingerne går fra -15 til +15
Diskantindstillingerne går også fra -15 til +15
Balancen er noget med L & R (Left og Right??)
Så kan jeg vælge at slå surround til, automatisk gainkontrol, lydregulering (også noget med at indstille + og -) og så kan jeg indstille afstand til væggen. Det sidste er i det mindste gjort korrekt!
Hvis det skal blive bare en anelse bedre end det er i dag, hvad mener I så at jeg skal indstille BASSEN og DISKANTEN til? Det er vel de parametre jeg har at stille med indtil jeg møder en magisk ven der har forstand på det som kan komme og hjælpe fysisk.
Titusind tak til dig/jer der gider svare mig. Jeg har helt sikkert samme problem med billedindstillingerne og det er jo lidt en skam når nu man har givet 10.000 for et tv. Men det må blive en anden gang der bliver taget højde om det!!
/Hanne