Anmeldelse af HK 990

[dreamz]

Kommentaren knytter sig til denne anmeldelse af Harman Kardon HK 990 stereoforstærker:

http://nerds.dk/news/?nid=2303

Fin anmeldelse, hvor jeg er enig i mange af dine betragtninger. Savner måske en vurdering af DAC’en samt lidt info om, hvilket udstyr der har været spændt for HK’en.

[Mr.Avantgarde]

Kommentaren knytter sig til denne anmeldelse af Harman Kardon HK 990 stereoforstærker:

http://nerds.dk/news/?nid=2303

Fin anmeldelse, hvor jeg er enig i mange af dine betragtninger. Savner måske en vurdering af DAC’en samt lidt info om, hvilket udstyr der har været spændt for HK’en.

Hejsa.

Har du eventuelt andet, du kunne supplere den udmærkede anmeldelse med fsva. de lydmæssige karakterisika?

[Kim Olsen]

DAC'en, eller, de to AD1955'ere er ikke nævnt idet at de ikke kan skilles fra selve den øvrige forstærkning 100%. Der burde dybest set have været knyttet en kommentar til hvordan de enkelte indgange adskiller sig, men eftersom at der så var mere end en variabel indblandet valgte jeg at lade det hele være da det ville være vanskeligt at "bevise" at der kun var en variabel indblandet. Jeg kan dog se på mine notater at Der ikke synes at være den store forskel på hvorvidt man brugte analoge eller digitale udgange fra eks. cdafspiller. men igen, så er der ingen garanti for at disse er identiske på de brugte cdafspillere.

Grunden til at udstyr ikke nævnes er dels et forsøg pÃ¥ at gøre anmeldelserne mere enkle, der vil ogsÃ¥ komme nogle kortere over efterÃ¥ret, men lidt flere, men ogsÃ¥ fordi at vi har haft perioder med ret meget udstyr inden over. Ved HK 990 blev der brugt fire forskellige sæt højttalere, to forskellige cd afspillere, tre forskellige forforstærkere, tre forskellige effektforstærkere og et væld af kabler. Listerne er simpelthen blevet for omfattende, sÃ¥ det benyttede udstyr vil nok enten forsvinde som punkt eller blive kraftigt reduceret.. Men er der stemning for at det bliver, sÃ¥ lytter vi naturligvis  

[strand]

Længe ventet anmeldelse af HK990, endelig (sÃ¥dan ca 1. Ã¥r siden den blev efterspurgt). Jeg syndes at anmeldelsen er skrevet i et fint og forstÃ¥eligt sprogbrug , længden  er passende, anmeldelsen er ok udførlig uden at blive for teknisk ,dog mangler jeg ogsÃ¥ lidt indtryk om dac`en som for mange kan være en vigtig del i en moderen forstærker, prisklassen er interessant for mange  - lad os fÃ¥ nogle flere af den slags. Stor ros til nerds/Kim  for en god anmeldelse:)

[Kim Olsen]

Mange tak for tilbagemeldingerne.

Vi har fået en del efterspørgsler, så vi vil have en større difference imellem de dyreste og billigste produkter der testes den kommende tid, ned til ca 3400 og endda derunder for de billigste.

[dreamz]

Her kommer mine betragtninger – bedre sent end aldrig. Men jeg har faktisk haft en periode, hvor jeg har været temmelig træt af hifi; eller rettere træt af hifi for hifi’ens skyld. Mine lydidealer og hele min tilgang til området er nemlig ikke nødvendigvis at have det anlæg, der spiller mest transparent eller naturtro. Jeg vil have det anlæg, der i mine ører får min musik til at lyde bedst. Og jeg kan allerede forestille mig en stribe indlæg, der handler om, at hifi ikke er smag og behag. Men det er det for mig.

Jeg er også blevet klar over, at ikke alle anlæg spiller forskelligt slags musik lige godt. Et setup med 15 tommer basenheder er gode til en slags musik, mens et par velkonstruerede stativhøjttalere kan skabe en nærhed og autenticitet, når det gælder akustisk musik, som store gulvhøjttalere ikke er i stand til. Jeg er således ikke i tvivl om, at jeg vil finde det sjovere at danse til et nummer af Trentemøller, hvis det er et sæt Cerwin Vega, der satte fut i dansegulvet, end hvis det var et par Dynaudio Focus 160. Men sidder jeg og vil hører en gammel Eagles plade (måske den med de to congas’ vil jeg så absolut foretrække 160’eren.

Desuden har den megen snak om hifi, indspilninger og lydformater haft den for mig negative konsekvens, at jeg for det første har siddet og lyttet efter, om den pågældende indspilning nu var ordentligt optaget eller om den nu var lidt vel rigeligt dynamikkomprimeret. Og hvad værre er; jeg har hørt alt for meget musik, hvor jeg lagde vægt på, at der var god lyd. Lad mig give et eksempel: Faktisk er jeg ganske begejstret for bandet Arcade Fire, der med sit debutalbum Funeral skabte en masse musik i spændingsfeltet mellem pop og indie-rock. Bandet har siden lavet to efterfølgere – også med fremragende musik. Men optagelserne er udynamiske og slet og ret ringe. Og som det fremgår af tråden om cd’ens snarlige død, gælder det jo for stort set det meste nye musik. Jeg hare derfor taget mig selv i at sætte musik på, hvor det som et vigtigt parameter skulle være en ordentlig lyd. Og jeg så mig selv om føje år sidde og lytte til Chesky-indspilninger i sjældne japanerpresninger. Og det har jo aldrig været meningen med min tilgang til hifi.

Denne lange indledning er nødvendig for at forstå mine betragtninger i forbindelse med HK 990. Det er nemlig ikke sådan, at jeg har haft snesevis af forstærkere gennem mit setup, så mit sammenligningsgrundlag er forholdsvis begrænset. Jeg havde også en Yamaha A-S2000 hjemme på prøve, men valgte altså HK - hvad jeg ikke har fortrudt.

Udover lyden er der også andre ting, jeg vægter højt ved en forstærker: den skal være robust og ikke sætte ud selvom der spilles føromtalte Trentemøller til klokken fire om morgenen. Den skal have de nødvendige tilslutninger (for mit vedkommende var det ganske tiltalende med indgang til to subwoofere). Endelig skal forstærkeren gerne få mig til at føle en vis grad af ejerglæde. Alle disse elementer er opfyldt med HK 990.

Og hvordan synes jeg så, den lyder?

Jeg har to sæt højttalere: Et sæt Audiovector Mi3 Signature som understøttes af to Mi Signature sub’er – og så mine ’fest-højttalere, Dali 850, som hives op fra kælderen, når skal spilles op til dans.

På mine AV’ere var det, som først imponerede mig, forstærkerens evne til at spille dynamisk og fylde rummet, selv når jeg spiller lavt. Det er en egenskab, jeg ikke altid oplever på selv meget dyre anlæg. Men naturligvis ansporer de mange kræfter til at skrue ekstra op for. Og her fornemmer jeg fuld kontrol og masser af punch. Jeg vil nu ikke kalde det en ren rock n’ roll-forstærker – og det fornemmer jeg, når jeg har den spændt for 850’erne; så er den faktisk ikke helt så underholdende som min ældgamle NAD 7400, som i mange år var min højtelskede forstærker.

Jeg vil faktisk kalde HK 990 lidt doven i sin signatur; og derved er den jo et perfekt match til Audiovector, som jeg er meget fremme i skoene.

Og netop den kombination finder jeg fantastisk vellykket; jeg har selvsagt ikke hørt alle forstærkere, og vil da heller ikke afvise, at en anden forstærker vil kunne gøre det mindst lige så godt. Men for mig er HK 990 et fantastisk kompromis. Om det kan kaldes high-end eller transparent er for mig underordnet; jeg er ovenud tilfreds.

Jeg hører meget forskelligt musik på mit anlæg; I øjeblikket kører Frank Oceans Channel Orange i fast rotation; og som så meget andet ny musik er den ræderligt optaget; men jeg nyder musikken og mit anlæg – herunder HK 990.

[Mr.Avantgarde]

Her kommer mine betragtninger – bedre sent end aldrig. Men jeg har faktisk haft en periode, hvor jeg har været temmelig træt af hifi; eller rettere træt af hifi for hifi’ens skyld. Mine lydidealer og hele min tilgang til området er nemlig ikke nødvendigvis at have det anlæg, der spiller mest transparent eller naturtro. Jeg vil have det anlæg, der i mine ører får min musik til at lyde bedst. Og jeg kan allerede forestille mig en stribe indlæg, der handler om, at hifi ikke er smag og behag. Men det er det for mig.

Jeg er også blevet klar over, at ikke alle anlæg spiller forskelligt slags musik lige godt. Et setup med 15 tommer basenheder er gode til en slags musik, mens et par velkonstruerede stativhøjttalere kan skabe en nærhed og autenticitet, når det gælder akustisk musik, som store gulvhøjttalere ikke er i stand til. Jeg er således ikke i tvivl om, at jeg vil finde det sjovere at danse til et nummer af Trentemøller, hvis det er et sæt Cerwin Vega, der satte fut i dansegulvet, end hvis det var et par Dynaudio Focus 160. Men sidder jeg og vil hører en gammel Eagles plade (måske den med de to congas’ vil jeg så absolut foretrække 160’eren.

Desuden har den megen snak om hifi, indspilninger og lydformater haft den for mig negative konsekvens, at jeg for det første har siddet og lyttet efter, om den pågældende indspilning nu var ordentligt optaget eller om den nu var lidt vel rigeligt dynamikkomprimeret. Og hvad værre er; jeg har hørt alt for meget musik, hvor jeg lagde vægt på, at der var god lyd. Lad mig give et eksempel: Faktisk er jeg ganske begejstret for bandet Arcade Fire, der med sit debutalbum Funeral skabte en masse musik i spændingsfeltet mellem pop og indie-rock. Bandet har siden lavet to efterfølgere – også med fremragende musik. Men optagelserne er udynamiske og slet og ret ringe. Og som det fremgår af tråden om cd’ens snarlige død, gælder det jo for stort set det meste nye musik. Jeg hare derfor taget mig selv i at sætte musik på, hvor det som et vigtigt parameter skulle være en ordentlig lyd. Og jeg så mig selv om føje år sidde og lytte til Chesky-indspilninger i sjældne japanerpresninger. Og det har jo aldrig været meningen med min tilgang til hifi.

Denne lange indledning er nødvendig for at forstå mine betragtninger i forbindelse med HK 990. Det er nemlig ikke sådan, at jeg har haft snesevis af forstærkere gennem mit setup, så mit sammenligningsgrundlag er forholdsvis begrænset. Jeg havde også en Yamaha A-S2000 hjemme på prøve, men valgte altså HK - hvad jeg ikke har fortrudt.

Udover lyden er der også andre ting, jeg vægter højt ved en forstærker: den skal være robust og ikke sætte ud selvom der spilles føromtalte Trentemøller til klokken fire om morgenen. Den skal have de nødvendige tilslutninger (for mit vedkommende var det ganske tiltalende med indgang til to subwoofere). Endelig skal forstærkeren gerne få mig til at føle en vis grad af ejerglæde. Alle disse elementer er opfyldt med HK 990.

Og hvordan synes jeg så, den lyder?

Jeg har to sæt højttalere: Et sæt Audiovector Mi3 Signature som understøttes af to Mi Signature sub’er – og så mine ’fest-højttalere, Dali 850, som hives op fra kælderen, når skal spilles op til dans.

På mine AV’ere var det, som først imponerede mig, forstærkerens evne til at spille dynamisk og fylde rummet, selv når jeg spiller lavt. Det er en egenskab, jeg ikke altid oplever på selv meget dyre anlæg. Men naturligvis ansporer de mange kræfter til at skrue ekstra op for. Og her fornemmer jeg fuld kontrol og masser af punch. Jeg vil nu ikke kalde det en ren rock n’ roll-forstærker – og det fornemmer jeg, når jeg har den spændt for 850’erne; så er den faktisk ikke helt så underholdende som min ældgamle NAD 7400, som i mange år var min højtelskede forstærker.

Jeg vil faktisk kalde HK 990 lidt doven i sin signatur; og derved er den jo et perfekt match til Audiovector, som jeg er meget fremme i skoene.

Og netop den kombination finder jeg fantastisk vellykket; jeg har selvsagt ikke hørt alle forstærkere, og vil da heller ikke afvise, at en anden forstærker vil kunne gøre det mindst lige så godt. Men for mig er HK 990 et fantastisk kompromis. Om det kan kaldes high-end eller transparent er for mig underordnet; jeg er ovenud tilfreds.

Jeg hører meget forskelligt musik på mit anlæg; I øjeblikket kører Frank Oceans Channel Orange i fast rotation; og som så meget andet ny musik er den ræderligt optaget; men jeg nyder musikken og mit anlæg – herunder HK 990.

Den med de 2 congas var ret morsom og viser måske i virkeligheden hen til essensen af det, du prøver at kommunikere; at man i sin ildsjælede bestræbelser er så fortabt i sit DIY projekt, at man slet ikke får hørt musik ud over korte AB test og dermed slet ikke får trænet sine færdigheder udi at lytte til helheden.

Der er, som du bemærker i debatterne rundt omkring, også mange, der forsøger at tage ejerskab af bestemte egenskaber såsom transparans og naturtrohed m.m.fl. og dette gøres med nærmest reliigiøst tilsnit som var det en sekt, der kommunikerede.

Det virker ofte i debatterne, som du også antyder, som om, at musikken og musiknydelse er fuldstændig fjernet som fokuspunkt. Det kan i stedet være erstattet af evige AB tests på om et bestemt piano nu også lyder som et piano og lignende historier.

Jeg mener fortsat, at ingen kan tage ejerskab af noget som helst. Man kan formidle sine synspunkter og lytteerfaringer. Andre kan så have andre erfaringer. Og det er sådan set ganske udmærket.
Problemet er så blot at nogle pludselig inddrager de objektive kriterier og forsøger at tage ejerskab af dem som om at alle må høre det samme. Og det er efter min mening en systemfejl. Nok er der visse fysiske objektive forhold, men hovedparten af det, der sælges idag lider ikke af børnesygdomme, ligesom vores individuelle neurale processering af lyd er different.

Jeg kender ikke din HK, men jeg bemærker at du har forsøgt at finde en forstærker , der kan matche bestemt højttalere for skabe en fonuftig helhed.

Nu får jeg sikker også på puklen for mine synspunkter. Det er som om transparans og piano-nøjagtighed skal køre i alle tråde.

Jeg nægter at sidde og fifle med et piano. Det er løst for længst. Jeg vil  høre musik. Masser af forskelligt musik.
Og jeg hører dig ytre det samme

[strand]

Har i testet hk 990 sammen med hd 990?
Ellers en udemærket test af hd 990 i har lavet.

[Kim Olsen]

Ja. De kom som "et sæt" for at kunne bruge Harmans master clock funktion.

[strand]

Hvorfor har i så ikke konkluderet på der som en samlet produkt løsning, det ville da være relevant?

[Kim Olsen]

Det skyldes at vi ikke testede det som en pakke, men som to separate produkter.

Herudover ville testen blive meget lang og ikke særlig læsevenlig.

vi forsøger kun at teste som "pakke" når det er relevant, eks. int. forstærker+cd, tre sæt i en a/b test, to forskellige pladespiller kombination til XXXX kroner eller et sæt highendhovedtelefoner med tilhørende forstærker/DAC.

Der vil dog komme en del flere samlede tests i stil med vores iPhonehøjttaler tests, også af væsentligt dyrere produkter.