Sådan en andelslejlighed dukkede så pludselig op for et lille års tid siden, endda kun ca. 150 meter fra hvor vi boede. Perfekt. Eneste minus var at den var slidt helt i bund, og der havde boet et par storrygere, så ALT var gult af nikotin. Så det var altså en større omgang der ventede os. Den musikalske fordel består i et værelse på 38 m2 øverst oppe, uden naboer til nogen af siderne. Ikke verdens mest hifi-egnede rum, som det kan ses af billederne, men vi besluttede at det måtte være godt nok. Til gengæld har vi ikke gældsat os op over begge ører - vi vil faktisk begge kunne blive arbejdsløse uden at behøve at flytte, i hvert fald ikke lige med det samme. Det giver ro i maven …
Rummet har fået lagt flydende gulv, selvfølgelig med no-noise underlag. Desuden er består skråvæggene af gips med mineraluld på den anden side. Med andre ord: rummet har indbygget basfælde
Og det skulle jeg da lige love for det havde! Da jeg fik sat anlægget til, blev jeg først meget glædeligt overrasket over den afgrundsdybe bas, som Fidelioerne pludselig viste sig at kunne spille. Men da jeg fik lyttet lidt mere, var det som der manglede noget bare lidt højere oppe i basområdet og op i nedre mellemtone. Det gav en lidt gjaldende lyd, og på de fleste klassiske værker manglede basserne fylde.
Nåh, men det var så stadig mens rummet endnu var fyldt helt op med alskens flyttegods. Efterhånden som jeg fik ryddet rummet, ikke mindst da jeg fik flyttet mine to guitarer ind i rummet ved siden af, hjalp det ganske gevaldigt. Selvom guitarerne lå i kufferter, sugede de åbenbart alligevel bas. De lå nu også i et hjørne bagved den ene højttaler, det har nok heller ikke gjort det bedre ...
Men nu er den tonale balance ved at være på plads. Så mangler der at blive tweaket. Specielt tror jeg at jeg skal have gjort et eller andet ved skråvæggen til venstre. Jeg synes godt at man på en eller anden måde kan høre at den gør lydbilledet lidt mindre. Vi mangler dog stadig at færdiggøre de sidste ting på lejligheden, så det må vente lidt.
Lidt nyt er der også sket på grej-fronten. For et stykke tid siden fik jeg uopfordret et seriøst bud på min Parasound A21, som jeg ellers var glad for. Men jeg tænkte at det måske var et tegn
Så ind kom i stedet en YBA Passion 650. Først var den lidt skuffende, men jeg skal love for at den tog revanche efter et par uger! Den spiller utroligt medrivende, levende og velopløst, den virker som om den har uanede kræfter, selv crescendoet i Mahlers 2. symfoni, som kommer efter en stille passage, hvor man typisk har skruet op, klarer den uden at lyde klemt. Og så bruger den ikke ret meget strøm - ca. 30-40 watt. Det betyder at den kan stå tændt hele tiden, så man ikke behøver at vente på opvarmning, noget jeg lægger meget vægt på. Forarbejdningen er også fornem, selvom man diskutere køleribberne, som må være planket fra Pathos. Jeg ser ikke meget til dem sådan som den står, så mig generer de ikke. De mange kræfter kommer mig til gode nu, for det nye rums akustik gør at man har det med at skrue op. Dejligt 
Alt i alt virker det til at det så absolut har været besværet og flytningen værd. Vi kommer ikke på skiferie mellem jul og nytår i år, men ved I hvad? Det er jeg faktisk ikke så ked af …
[attachment=1]Encores musikværelse-2085.jpg[/attachment]
[attachment=0]Encores musikværelse-2087.jpg[/attachment]
Lækkert set up og flot indrettet rum. Kender godt det at skulle tilpasse Ht efter skråvægge, men det er heldigvis muligt. Gipsvægge er bedre end mursten rent akustikmæssigt. Det er i hvert fald er min erfaring da vi flyttede fra forrige lejl. til denne som netop har gipsvægge.
