For langhåret til højtalerne

[LH2A]

Jeg har en bred musik smag lige fra det let tilgængelige, det mere avancerde til decideret "langhåret", den slags musik som er ret mærkeligt men alligevel dragende. Men sjovt nok så bliver det på en måde "for meget" ud over højtalerne. Jeg foretrækker derfor at få den slags musik "ind i hovedet" via høre bøfferne. På den måde kan jeg fordybe mig i alle de små detaljer og bedre leve mig ind i musik universet. Sådan har det altid været med nye plader/CD'er. Langt de fleste bliver nydt højt i stuen, men med noget, tænker jeg så: "det er for langhåret til højtalerne". Andre som har det på samme måde? Kunne være sjovt at høre om.

[allanowich]

Hmmm...nu nyder jeg godt nok min musik lige meget over ht'erne sÃ¥vel lyttebøfferne ligegyldigt genren. Men skal man pille noget fra, som er sjovere i bøfferne, sÃ¥ er det FutureSound of London og noget af det lidt spacy musik Miles Davis laver. Kitaro og det ældre syrede Pink Floyd lyttes ogsÃ¥ i bøfferne. Mine AKG 280 Parabolic, er indrette pÃ¥ en særlig mÃ¥de med 2 højttalere i hver pÃ¥ skrÃ¥ lodret over hinanden. Dette giver et større og mere rummeligt lydbillede, som ikke kun lige er mellem ørene, sÃ¥ der er mere end lige blot afstand. Men sÃ¥ virker det ikke sÃ¥ kompakt.  

[Ney]

Sådan har jeg nu aldrig haft det. Jeg hører meget langhåret musik og alternativt elektronisk musik som nævnte Future Sound of London. Begge lyder glimrende over højtalerne. Jeg har en lille stue og har derfor ikke det bredeste stereoperspektiv, og derfor kan det engang imellem være sjovt at have et par bøffer på med meget bredt perspektiv (jeg sæt Beyer 770 studie bøffer der er meget brede i perspektiv). Men jeg tager ikke bøfferne på fordi det bliver for meget på anlægget, jeg foretrækker rent faktisk at musikken spiller til mig, som var der et band, i stedet for det foregår inde i hovedet.

Og sÃ¥ for at være lidt grov, hvis du fÃ¥r flere detaljer pÃ¥ hørebøfferne sÃ¥ kunne det være der er noget i anlægget som ikke er helt iorden? Jeg har oplevet mange højtalere som havde store problemer med at afspille noget dobbeltpedal samtidig med der skete andre ting i lydbilledet, som f.eks. en bas, sÃ¥ hvis du foretrækker dine bøffer kunne det være fordi du egentlig ikke er tilfreds med hvordan dit anlæg spiller langhÃ¥ret musik? (jeg aner intet om hvad du spilelr pÃ¥, det er bar en iagtagelse sat ud pÃ¥ en spids   )

Men hvis du godt kan lide det foregår inde i hovedet, så kan du hvis du har et surround sæt, sætte 5 kanals stereo på, langt de fleste surroundforstærkere har en mode der gør at lydbilledet bliver flyttet fra fronthøjtalerne ind i hovedet, så man får hovedtelefoneffekten uden at gå glip af højtalerne formåen.

[LH2A]

Nej, det er skam ikke fordi musikken ikke gengives ordenligt på højtalerne. Tværtimod. Det er netop de mange detaljer og avancerede instrument soloer som simpelthen bliver for meget når det er højt. Så kunne jeg jo bare skrue ned, kunne man indvende, men så mister musikken sin "magi" for mig. Musik skal være højt hvis jeg skal sidde og fordybe mig i det (baggrunds musik er noget andet) Derfor får jeg mere ud af at få det over bøfferne, der er det jo ikke højt på samme måde, men mere nærværende og gør at jeg kan fordybe mig i det avancerede univers. Det er nok lidt ligesom nogle vilde kunst værker som man går og fordyber sig i på et museum, men som ville blive lidt for meget at have hængende hjemme i stuen.. eller sådan noget i den stil

[Otto J]

Hvis simpelt musik lyder godt men kompleks musik lyder dårligt, og/eller kompleks musik lyder godt ved lavt niceau men dårligt ved højt, er det et typisk tegn på for lang efterklang i lytterummet. Det problem har du selvsagt ikke i hovedtelefonerne. I min kælder synes jeg bestemt at også kompleks musik lyder bedre end på hovedtelefoner (bortset fra et par nasty basresonanser).

[hbuus]

Hvis simpelt musik lyder godt men kompleks musik lyder dårligt, og/eller kompleks musik lyder godt ved lavt niceau men dårligt ved højt, er det et typisk tegn på for lang efterklang i lytterummet.

Det kan også være et tegn på, at forstærkeren har problemer med at trække de højttalere, der er spændt for.

SÃ¥dan var det her hos mig.

Løsningen var, at koble et sæt Vincent mono effektblokke på.

[LH2A]

Det handler ikke om lydkvaliteten eller rum akustik, kompleks musik lyder helt fint hos mig. Jeg tror ikke jeg kan forklare det, så. Jeg kan høre heftig noise rock, elektronisk musik med masser af små detaljer og tung bas, groovy jazz med vilde soloer højt, såvel som de mere populære genre. Men lige med nogle albums er der noget i sammensætningen af musikuniverset som bare gør at jeg sådan rent emotionelt ikke kan gå ind i musikken når det er højt over højtalerne. Men omvendt så nyder jeg at blive "suget ind" i den samme musik over høretelefonerne og slapper meget af til det. Så måske er jeg den eneste som har det sådan. Men jeg beskrev det nok også forkert, for en god del af det musik som jeg ynder at spille højt og fordybe mig i, lyder temmelig mærkeligt i min kærestes ører, hun er generelt til mainstream pop og rock.

[eag1]

Så har du jo forklaringen det. Du slipper for at kigge dig over skulderen til din kæreste der sidder med øjenbrynene formet som små lyn over den mærklige musik der buldre ud.
NÃ¥r du har kopperne pÃ¥ hovedet, slipper du for den del af samvittigheden der siger du bør tage hensyn, og derved slapper du helt af, og kæresten for ro til at hygge i sofaen ved siden af med desperate housewifes.