Lysner det snart? Monotone tider er vist snart overstået. Det bliver rart at få højt til loftet igen (stereo), men på den anden side – mono kan altså noget. Det bliver tættere og dermed uvirkelig virkeligere, måske fordi man lyttet mere opmærksomt. Men skotøjsæskerne (de fleste koncertsale) har fine konturer i mono.
Men det er rart at have valget, også når man har så meget gammelt bras der stadig kan tåle at blive lyttet til.
Måske skulle jeg realisere et lille monosæt på mit lille kontor. Bare 1 højttaler og en gammel receiver der kan det hele?
Tilbage til musikken, stereoanlægget er underlig tavs uden.
Den amerikanske måde er todelt. Det store musikliv i US dyrker de europæsiske mestre i de store koncertsale, men den amerikanske musik kommer stille og roligt mere og mere frem.
Den amerikanske måde kan kort og uprofessionelt beskrives som modpol til den kultur de frivilligt og med glæde sagde farvel da pionererne forlod Europa. Så spillereglerne i dur, mol, og lignende blev ikke fulgt, man opfandt sin egen musik og udtryksmåder. Og i nyere tid har amerikanerne været foran i udvikling af nye måder at bruge instrumenter og teknik på.
Her er et minimalt udpluk at hygge med
Duke Ellington
Er med fra starten af jazz, han blev også inspireret af Bartok, Debussy, Stravinsky o.l., og arbejdede konstant med jazzens muligheder, også i længere former. Her er 4 symfoniske jazzværker: Black, Brown and Beige, Three Black Kings, New World A-comin', Harlem..
.
Ned Rorem's klaver- og cellokoncerter er tilgængelig lytning, strejf af Gershwin. God musik.
Her en komponist der komponerede hele livet, men det han efterlod sig kan være på 2 LPer, lidt men særdeledes spændende og god musik. Men anderledes særpræget musik er det jo fra en særegen person, just like me. Carl Ruggles hed han.
Howard Hanson, der her dirigerer egne værker på Marcury, også tilgængeligt og fin HiFi lyd.
Den næste er lidt svær. Morton Feldman en flittig, engageret og en der flytter grænser, eller retter ikke accepterer grænser.
Og så lidt mere svær:
Elliot Carter døde i November måned, her i December ville han være blevet 105 år. Han komponerede lige til det sidste, stadig nye ideer. Clarinetkoncerten er nemmest tilgængelig, men det hjælper at kunne høre musik i myldretidsstøj.
Her er en god starter, 3 i en (Ives, Ruggles, Piston) med Tilson Thomas som er en af fanebærerne af ny amerikansk musik.
Naxos har en fin American Music serie, og CPO er mestre i at finde sjælden musik samt moderne ditto.
PS. Det er en smuk duo ART. Når Richter bryder stilheden så sker der som du siger – noget.
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.