Hvad hører du nu ?

[dreamz]

Denne hvad-hører-du-nu-tråd er klart mit foretrukne tilholdssted, når jeg skal finde inspiration til ny musik.

Men måske synes nogle, at deres smag afviger for meget fra de bud der kommer fra diverse bidragsydere - herunder undertegnede.

Til dem – og alle andre – vil jeg foreslå at lægge vejen forbi et nyt, smart websted med det sigende navn Boil The Frog. Webtjenesten arbejder ud fra princippet om, at alle kunstnere – akkurat som alle mennesker på Kloden - er forbundet mindst i sjette led.

Så alt, hvad man skal gøre, er, at skrive navnet på to kunstnere, hvorefter der genereres en spilleliste på 15 numre.

Det er faktisk ret sjovt.

Link til tjenesten:
http://static.echonest.com/frog/

[ZIG]

Jeg opdagede et nyt ord i går.

MUSICALITY.

Jeg gik straks i gang med at finde en definition for det.

The Felicitous meeting between Sound and Ears.

Felicitous fordi sådan noget kan ikke planlægges med præcision. Den kan højst iscenesættes, og hvis man er heldig opstår den lykkefornemmelse, som musikalitet er.

Vejen til musicalitet for nogle er D.I.Y., eller den rigtige pickup....eller en ny plade, eller et glas rødvin..... eller tusindvis af andre ting. Det er hvad der end "primer" vores nervesystem til at synge med den frembragte lyd, og anlægget som helhed skal fortælle en god lydhistorie, der appellerer til dine ører.

Jeg læste om et eksperiment forleden dag. Gamle nedslidte mennesker blev indkapslet i et kontrolleret miljø, hvor de gik i tøj fra deres ungdom, spiste mad fra dengang og lyttede til musik fra ungdommens vår.

Efter en uge havde de flere kræfter, større appetit og en bedre kropsholdning.

Jeg tror, dette er et dybere eksempel på MUSIKALITET.

Nu vil jeg lytte til Joni Mitchel, for jeg har også brug for en foryngelseskur, og hun taler til mit hjerte.



Jeg kan næsten mærke ungdommens safter løbe igennem mine årer, og når jeg havner på plejehjem bliver der en fast diæt på CSN og Joni.

Zig

[gurdet]

Jeg læste om et eksperiment forleden dag. Gamle nedslidte mennesker blev indkapslet i et kontrolleret miljø, hvor de gik i tøj fra deres ungdom, spiste mad fra dengang og lyttede til musik fra ungdommens vår.

Efter en uge havde de flere kræfter, større appetit og en bedre kropsholdning.

Jeg tror, dette er et dybere eksempel på MUSIKALITET.
Zig

Jeg tror nok nærmere, det er et eksempel på placebo... Eller, i det mindste vil jeg da slås for vedblivende at kunne samle kræfter og appetit og få boostet kropsholdningen også med noget nyt og ukendt.

Alligevel vælger jeg bagstræberisk i kategorien "bedste 2012-album". Den bedste her var nemlig pÃ¥ vej til udgivelse allerede i 1976, da kontraktmæssige uoverensstemmelser sendte den pÃ¥ hylden de næste 35 Ã¥r.  


Captain Beefheart: Bat Chain Puller

Rigtige fans vil have hørt det meste på diverse bootlegs, men ikke jeg. De fleste af numrene fandt vej til Beefhearts sidste tre albums, men i anderledes, genindspillede udgaver. Ikke alle er bedre i første udgave, men anderledes er de, og kaptajnens stemme er HELT på toppen...

Godt Nytår!

[gurdet]

Og bare for god ordens skyld: der er ikke noget i vejen med hverken CSN, Joni eller med placebo... If it feels good it is good..

[ZIG]

PLACEBO??????

Det er søreme et fy-ord, gurdet.

Man kan ikke sige til et menneske, "Her er en placebo, den skal nok gøre dig rask."

Placebo er lig med Tweaking....og det gider vi ikke snakke mere om, vel?

Denne nymodens brug af ordet placebo stammer fra dobbel-blind testning i lægevidenskab...og det vil sige, at selv lægerne ikke ved, om de har med en placebo at gøre.

Og folk bliver ofte rask, anyway....tiden skal bare gå.

Så jeg er meget uenig med dig. Placebo eksisterer kun blandt lidenskabelige tilhængere af kinesiske kabler og deslige.

Men der er selvfølgelig tale om, at folk reagerer positivt på "nyheder", der giver ekstra komfort, opmærksomhed og variation i dagligdagen. Hvilket jeg synes blot er i forlængelse af konceptet "musikalitet".

At løfte en væltet cykel på strøget er også et eksempel på musikalitet.

Endnu et eksempel er den her nye plade:



Wilson T King: The Last of the Analogues.

Innovation i den hæderkronede Blues Tradition.

A must for folk, der virkelig holder af the guitar.

Zig

[gurdet]

Nænæ, den hopper jeg ikke på.
Man får et skud et eller andet, der linker til ungdommen og voila, ryggen retter sig. Hjernen er helt med på ideen, den sammensunkne rygsøjle nok i mindre grad - i længden.

Jeg vil skynde mig frækt at påstå, at mennesker med en al-musik-var-bedre-i-en-fjern-fortid tilgang i virkeligheden rammes af den grimme NOCEBO-effekt, når de bliver udsat for noget "moderne"...det KAN simpelthen kun være noget lort, og ganske rigtigt: det bliver det så...!

Alt dette naturligvis i en lægmands forståelse af begreberne.

Og ZIG - tak for Wilson-tippet, han har godt nok godt fat i spaden!

[gurdet]

hr. zig... hr. ZIG... HR. ZIIIG... DE SKAL OP NU! (...øv, altså, det kan sgu godt være, han har fået mere appetit, men stokdøv - det er han stadigvæk...) SÅ - WAKEY WAKEY - IKKE LIGGE DER OG DRØMME OM FORTIDEN. NU SKAL DE OP OG LEVE DEN, HR ZIG!

SE HER! SKAL DET VÆRE EN LYSEBRUN ELLER MØRKEBRUN BUKS I DAG, HR. ZIG? DE MÅ HELT SELV VÆLGE:



MNNNNHNNMMHRRFF!!!!

JAMEN HR. ZIG DOG!!! DE VED JO GODT DØREN ER LÅST OG VI ER ET HELT INDKAPSLET OG KONTROLLERET STED....SÅÅÅÅÅÅH...KOM NU BARE HERHEN, SÅ SKAL VI REDE DERES BAKKENBARTER FOR DEM. HVOR ER DE FLOT OG RANK!!!

[ZIG]

NOCEBO?????

ZIG - Life is one long nocebo.

gurdet - But does it hurt?

ZIG - Only when I laugh.

Jeg vil også lige sige, at det er SES til højre og ZIG til venstre.

Og du har fat i noget gurdet, når du påpeger at hverken SES eller ZIG vil reagere særlig positivt i et kontrolleret og indkapslet miljø, hvor folk kun har vores bedste for øje.

Men jeg vil stadig påstå, at det er en ungdommelig gevinst at stå på barikaderne, selv om man inderste inde er iført ble.

Gamle damer, hvis sind er ædt væk af Alzheimer får det vitterlig bedre, når de får en bamse at pleje og nusse.

Barokt....ondt.....surrealt kan man sige - men det er altså subjektivismes objektive virkelighed.

En vigtig del af din musikalitet, gurdet, er nyhed, så derfor vil den unge socialrådgiver anbringe dig på et sciencefiction plejehjem, hvor folk har tre øjne, indopererede mobilteleffonchip og en X-box i røven. Her kan du mimre til den seneste Gangnam Jitterbug, og de vil forsyne dig med gryder og låger så du kan spille med.

PÃ¥ mit plejehjem bliver vi opfordret til at vande vores hashplanter og rulle vores egne joints, mens vil lytter til:



Heaven man.....

Zig

[ZIG]

Musicality is an attitude of mind.

Vi sad godt nok og hang på plejehjemmet i går. Vi var alle mand ramt af vinterdepression.

Men så kom vores kære forstander ind i fællestuen og læste et lille digt af Benny Andersen. Det gjorde kun tingene værre. Forstanderen smækkede bogen i og med en anelse desperation i stemmen sagde:

"Chaps its Springtime for Nerdies in Dänemark."

Så kom der gang i os. Ukrudtsbrænderen, plæneklipperen, saks, papegøjenæb og deslige. Og vinterdepressionen var som blæst væk.

Bagefter var der vores ugentlige indkøbstur til SuperBrugsen i Odder. Slik, smøger og pulverkaffe bliver hurtigt købt, hvorefter vi går ind på det lokale genbrugsbutik lige ved siden af. Her får vi købt vores new old stock.

Uden min vinterdepression kastede jeg mig ud i den her:



Swing Lo Magellan af Dirty Projectors.

Ingen spindelvæv her på Jensens Plejehjem, selv om vi måske ikke forstår det hele.

Zig

[ZIG]

Let's Deepen the Mystery.

Jeg håber, jeg har demonstreret, at Placebo ikke er noget, der er virksomt. (Lykkepiller er dermed heller ikke noget, der er virksomt, for de fleste metaundersøgelser viser, at de ikke er mere virksomme end placebo!)

Der er dog et punkt mere, hvor vi ikke er enige, gurdet.

Nemlig konflikten eller konkurrencen mellem ny og ukendt musik contra gammel og velkendt musik.

Det endte med, at jeg sendte Swing Lo Magellan af Dirty Projectors tilbage til genburgsbutikken. Jeg vil ikke afvise, at det er en ganske hæderlig plade, men jeg orkede ikke at engagere mig i den. Jeg er i hvert fald midlertidig mæt af nye plader her i januar måned.

Jeg tror problemet er, at der er alt for mange nye og ukendte plader. Jeg faldt over endnu en best of liste med 12 nye plader, som jeg ikke kendte (og jeg prøver jo at holde mig ajour). De var da også ganske respektable alle 12.....men jeg orkede heller ikke at engagere mig i dem. Og så kom Stephen Mejas med en længere liste af plader han havde købt med sin sidste løn. De var som sædvanlige skrækkelige, og jeg kunne slet ikke høre forskel på dem. Efter min mening kunne han nøjes med én (eller slet ingen for han har dem i forvejen).

Inspireret af min bog om Jimmy Page er jeg gået tilbage i tiden og lytter til hans bagkatolog.



Og der er en helt masse, som jeg ikke har hørt før, der nu dukker op...fordi jeg har læst hans bog!

Ja, der skal nyheder til.....men med mådehold.....og lad os gå dybere ned i dem, vi allerede har.

Det er der, hvor den virkelige Musikalitet ligger.

Zig

[ZIG]

Men til marts er jeg måske klar til at købe noget nyt.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=FOyDTy9DtHQ

Som måske ikke er så nyt endda.

Zig

[ZIG]

Vi gamle på plejehjemmet kan lidt endnu.....

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=PD-MdiUm1_Y

På lørdag har vi en temafest: Ludere og Præster.

Det skal nok blive sjovt.

Zig

[dreamz]

Om Bowie: Manden leder vist efter et plejehjem i Berlin. Måske I kan slå jer ned sammen der, ZIG? Men nummeret er da en ægte langgaber, der bestemt ikke får mig til forvente mig det store fra den tynde hvide hertug - ikke at forveksle med Jack White.

Om Zeppelin: Større band findes næppe. Lyden er dejlig dårlig og har en klart desinficerende effekt på hifi-bacillen. Og ingen Jimmy Page, ingen Jack White.

Og hvad hører jeg så nu? Tja, jeg hører nu også til dem, der mener, at 2013 var et middelmådigt år på pladefronten, så jeg er hoppet tilbage til 80erne, hvor vellyd og postmodernisme havde sine velmagtsdage.

Pat Matheny First Circle. På mange måder en vederstyggelig hifi-plade, men alligevel serveret med spilleglæde, man sjældent finder på den slags. Virtuositeten kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Indledningsnummeret Forward March er et studie i grotesk humor, hvor en march spilles pivende humpende falsk. Nummeret minder mig af en eller anden grund om Hendrix’ Star Spangled Banner.

Senere bliver pladen mere behagelig, bl.a. med Tell it all:

https://www.youtube.com/watch?v=AHgj6AqNPLE

[gurdet]

Placebo virker da fremragende - men i sagens natur kun i en begrænset periode...
Hvad den øvrige polemik omkring comfort zones og ukendt/velkendt musik angår, har Eels udtrykt det definitivt:

THE BAD GIRLS THINK I'M JUST TOO NICE,
AND THE NICE GIRLS CALL ME DICK

To each his own! Og lad os så komme videre.

Eels kommer med nyt album i februar og spiller i Den Grå Hal d. 6. april - det vil jeg gå og glæde mig til. Her er en lettere fjoget Mark E. Everett (snart plejehjemsklar?) fra det nye album:

https://www.youtube.com/watch?v=_vS_By_ZZ0g

[Kristian]

PÃ¥ rejse ned "memory lane" med Miss America, Mary Margaret O'hara som er en af mine favorit plader. Faktisk pladen som jeg og min kone lyttede til sammen nÃ¥r vi begynde at mødes i slutten af 88'tallet. Perioden i livet hvor man troede man vidste alt, levede i ego'ecstasy, gik i zebra skind jakke og sorte spidse skind sko, sorte jeans, las melody makers, gik til koncerter i hver uge og arbejdede i radio med sit eget program. Perioden man selv troede at man var en cool dude.    

Efter at Ã¥rene er gÃ¥et sÃ¥ kan man kun smile over sin egen dumhed  
Men i aften er det Fruit Ale fra brew dog og let dans med konen mens hun laver mad. Jeg tror jeg stadig er forelsket. Mary spiler sine fine toner igennem et par Harbeth højtalere som er på lån her. Fantastiske musik højtalere hvis du spørger mig.