Zig, tak fordi du blander dig med et yderst relevant indlæg. Bland dig gerne noget mere..!
En handling, der indeholder sit eget dementi. En herlig og meget præcis formulering. Jeg er fuldstændig enig, det er netop sådan det er.
Plinius først: Jeg var helt enormt glad for den, da jeg købte den. Jeg var lige så enormt glad for den i de 4 år jeg har haft den, og på godt og ondt var jeg lige så enormt glad for den, da jeg solgte den. Som jeg skrev tidligere: Det var virkelig vemodigt at pakke den ned i sin store trækasse - for jeg har vitterlig været fantastisk glad for den forstærker - virkelig..! Og jeg er helt åben overfor, at det kan vise sig at blive en af de handlinger, som jeg på et tidspunkt vil tænke tilbage på med et, ''det var sgu dumt''...
Hvis penge var noget jeg havde i mere ubegrænsede mængder, så havde jeg beholdt den, og købt de her conrad-johnson monotrin. Da jeg desværre ikke har så mange penge fordrer en bevægelse i en ny retning også et salg.
Hvorfor..!? Hvad er pointen..!?
Der er flere svar i svaret. En ting er, at jeg er ''plaget af'', at jeg i min fortid har flere elektronikuddannelser. Jeg arbejder kun med elektronik som hobby i dag, men gennem mange år kunne jeg kun acceptere grej, hvor de tekniske løsninger var tæt på optimale. Dengang ville jeg eks ALDRIG acceptere rør, kondensatorer eller transformatorer i signalvejen osv osv osv... Det har taget mange, mange år at aflære denne tilgang og forståelse, men jeg synes efterhånden jeg er kommet til et sted, hvor det er ørerne, som bestemmer. Ikke om lyden kommer gennem den ene, eller den anden type elektronik. Så at gå til store rørforstærkere kan ses som en forlængelse af denne bevægelse...
Et andet perspektiv er, at især efter jeg selv er begyndt at spille musik (bas) er blevet endnu mere opmærksom på, at jeg søger en lyd, der er naturlig. Med naturlig men jeg så tæt på den lyd jeg oplever live som mulig. Det være sig en stemme, en cello eller et bækken bare for at tage et par eksempler... Min oplevelse er, at den lyd som i hifi sammenhæng opfattes som ''neutral'' og ''rigtig'' bevæger sig længere og længere væk fra den naturlige lyd af stemmer og instrumenter. Jeg oplever lyden blive mere og mere tør og lys, mere og mere fokuseret på detajler og at instrumenter skal være præcise og ''små'' i lydbilledet. Der skal kunne ''pin pointes''... Når jeg -eks- lytter til en jazz trio spille akustisk lyder det bare slet, slet ikke sådan... Når vi øver i banded hver tirsdag aften og jeg som bassist står lige ved siden af vores trommeslager, så lyder hans trommer og bækner bare slet ikke sådan... Derfor en sondring om at søge mere i retning af, hvad jeg oplever som ''naturligt'' i forhold til instrumenter og stemmer live, hvilket så også betyder en bevægelse væk fra det, der i hifi sammenhæng opfattes som ''neutralt''.
Jeg kender conrad-johnson som værende noget af det mest naturligt gengivende, omend mange ikke finder det neutralt. Så pointen er dels, at jeg efterhånden føler mig helt aflært for ''teknologi fiksering'' og at jeg ønsker naturlig gengivelse...
Håber det i en eller anden grad svarer på spørgsmål og undren...