Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Wimp på vej med FLAC

Wimp på vej med FLAC

Indlægaf dreamz » ons feb 13, 2013 15:39

Omsider lader det til, at de digitale streamingtjenester også begynder at konkurrere på lydkvalitet. Wimp har i hvert fald meddelt, at det tabsfrie format FLAC nu indgår i deres sortiment; foreløbig dog ikke på alle platforme, men det er måske på vej.

Læs mere om det her:
http://wimpmusic.com/wweb/specials/audio/?mt_=enu_i
/dreamz
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Re: Wimp på vej med FLAC

Indlægaf Kim Olsen » ons feb 13, 2013 15:51

Apple platforme understøtter ikke FLAC på nogen måde, desværre, for selv på mobil platforme kan man høre forskel.

Det er dog dejligt at FLAC understøttelsen kommer, det kan helt klart få en stok-konservativ som mig til at overveje den slags streaming tjenester.
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"
Brugeravatar
Kim Olsen
Administrator
 
Indlæg: 2576
Tilmeldt: ons okt 19, 2005 19:17
Geografisk sted: The man cave

Re: Wimp på vej med FLAC

Indlægaf dreamz » ons feb 13, 2013 16:06

Det er tåbeligt og typisk Apple ikke at understøtte FLAC.

Det er endnu et eksempel på, at Apple vægter sin markedsdominans højere end brugernes ve og vel. Og den manglende FLAC-understøttelse er en af årsagerne til, jeg aldrig bruger iTunes (der er 497 andre grunde, men lad nu dem ligge...)

Jeg vil dog aldrig proppe min iPhone med Apple's Lossless; dertil fylder de for meget, så når jeg er på farten, er mp3 fint nok. Men skønt, hvis man kunne streame i lossless; det kunne i hvert fald være et vægtigt argument for at forlade iPlatformen, selvom jeg ellers er godt tilfreds med min iPhone.
/dreamz
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Re: Wimp på vej med FLAC

Indlægaf fonnesbek » ons feb 13, 2013 19:15

Det er ikke helt rigtigt at apple ikke understøter FLAC, der findes mindst to seriøser stykker software som gør:
http://audirvana.com/?p=22
Som kan køre standalone eller integreret i itunes.

http://www.channld.com/puremusic/

Med disse to stykker software kan der laves high end media afspiller med lækker brugerflade  :wink:
fonnesbek
Nyt medlem
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: fre aug 24, 2012 20:51

Re: Wimp på vej med FLAC

Indlægaf Otto J » tors feb 14, 2013 14:47

Kim Olsen skrev:Apple platforme understøtter ikke FLAC på nogen måde, desværre, for selv på mobil platforme kan man høre forskel.


Det er nu ikke helt rigtigt, der findes flere apps til iOS der kan afspille FLAC. Det sker så bare i software, hvilket går væsentligt ud over strømforbruget og dermed batteritiden. Om det betyder at man ville kunne lave en FLAC-streaming app, det ved jeg ikke, men umiddelbart synes jeg ikke der er noget der tyder på at Apple sætter begrænsninger for hvilke formater en app kan bruge, så længe der er processorkraft til at afvikle det i software.

Noget helt andet er så at Apple Lossless ikke længere er et lukket format, så hvis Wimp vil, så burde de kunne tilbyde dette sideløbende med FLAC. Og jeg vil gætte på at de vil gøre dét hvis de vælger at bringe det ud af beta, i betragtning af hvor mange Apple brugere der er i norden. På den anden side, så kan det være de vurderer at de fleste af dem der er kræsne nok til at bekymre sig om FLAC, bruger stationært udstyr af en slags, og at 320 kbit AAC vil være godt nok til transportabelt brug.

Det ender nemt i en Apple love/hate diskussion, men lige præcist på dette område synes jeg faktisk at Apple har en god sag, når de holder sig til låste formater frem for FLAC. FLAC er et dårligt standardiseret format, hvor jeg f.eks. har oplevet at én afspiller i butikken kun viser coverart fra nogle filer, mens en anden afspiller kun viser fra andre filer, og en tredje viser fra alle... Jeg har ladet mig fortælle, uden at jeg kan lægge ryg til om det er korrekt, at det er svært/umuligt at lave hardware dekodning af FLAC, på samme måde som Apple gør det med AAC og Apple Lossless, og det har en væsentlig indvirkning på batteritiden.

Jeg forstår godt de ulemper det giver ikke at understøtte FLAC, men jeg forstår også godt hvorfor Apple har taget det valg, og jeg synes faktisk det er helt fint at de forsøger at gennemtvinge en ordentlig standard, i stedet for såkaldt åbne standarder der som regel er noget rod. Jeg mener bare det er snævertsynet at sige at Apple vil være lukkede bare for at være det. Jeg mener bestemt ikke at det er "tåbeligt", selv om der naturligvis er fordele og ulemper ved alle valg man foretager. Ingen har hidtil bevist at det kan lade sig gøre at lave et lige så brugervenligt, stabilt og sikkert system med åbne standarder som med lukkede. Tværtimod.

Og iøvrigt, så mener jeg slet ikke det drejer sig om at udnytte sin markedsdominans. Apple har haft samme indgangsvinkel også dengang de bestemt ikke var markedsledende. Selvfølgelig har de måttet sluge et par kameler, f.eks. kunne de næppe have fået succes med iPod uden at understøtte MP3, men at de f.eks. ikke understøtter Blu-Ray, har ikke ret meget med markedsledende position at gøre.

Mht. Wimp, så mener jeg i forvejen at det lød bedre end Spotify allerede med 256 kbit AAC, så at de går til 320 kan man jo kun rose, uanset hvordan det går med FLAC beta'en. Og uagtet ovenstående, så håber jeg da ved gud at de får det til at fungere tilfredsstillende, og bringer FLAC streaming til masserne.
Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Re: Wimp på vej med FLAC

Indlægaf Kim Olsen » tors feb 14, 2013 14:51

Hvordan lægger du så filerne over på din iphone/ipad?

For mit itunes nægter at læse/acceptere FLAC filer uanset hvad, en ting er at afspille, men det skaber lidt af en begrænsning når jeg ikke kan overføre filerne til at starte med.
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"
Brugeravatar
Kim Olsen
Administrator
 
Indlæg: 2576
Tilmeldt: ons okt 19, 2005 19:17
Geografisk sted: The man cave

Re: Wimp på vej med FLAC

Indlægaf Otto J » tors feb 14, 2013 14:54

Kim Olsen skrev:Hvordan lægger du så filerne over på din iphone/ipad?

For mit itunes nægter at læse/acceptere FLAC filer uanset hvad, en ting er at afspille, men det skaber lidt af en begrænsning når jeg ikke kan overføre filerne til at starte med.


Nu har jeg ikke selv prøvet at lægge filerne over på min telefon, men der findes tredjeparts software der skulle gøre det muligt. Du kan ikke gøre det med iTunes. Jeg har prøvet at streame FLAC fra en NAS server til iPhone og iPad via forskellige apps, og det virker fint, inkl. at Airplay'e det videre til en Airport Express. Og umiddelbart må det være dét der er nærmest konceptet i at streame FLAC fra nettet.
Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07


Tilbage til Digitale kilder


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.