Pierre skrev:Ducati skrev:Pierre skrev:
Wilson, Sonus Faber og Franko Serblin Ktema er bla. nogle af de højtalere som jeg finder interessante og gerne vil have demo på.
Der står da vist et sæt brugte Wilson - Sophia 3 ved Morten, HPA. Mon ikke de kan lånes til demo..!? Som vi har talt om før, så er det nok næsten så meget i ''den anden retning'' lydmæssigt ift Avalon som man kan komme, og dermed måske ikke helt enkelt at indpasse i en kæde, der er optimeret til dine Avalons. Men det kan vel prøves...
Nu passer Pass og Wilson jo nærmest perfekt sammen, det er ihvertfald brugt oftere sammen end Pass og Avalon. Så der er der jo synergi.
Mine Cardas kabler kunne godt blive et problem, men det vil de nok med det meste
Er ikke bekymret for min Hovland, den skal nok passe ind, ligemeget hvad der kommer.
Men ja, Wilson er noget anderledes end Avalon - Det er jo også det jeg søger.
Jeg er igang med at opstøve forskellige højtalere, hos private. Jeg har været så heldig at finde en som har Sonus Faber og Pass, samt resten i hans kæde kender jeg også rigtigt godt. Ham besøger jeg inden længe. Så finder jeg jo ud af om SF er interessant og om der skal arbejdes vidre med det mærke.
Mangler stadigvæk at finde nogle med Wilson. Ja HPA har Sophia 3 stående og den skal jeg også lytte til. Men det er nu mere Sasha der har fanget min interesse.
Dette er lidt langsigtet opgradering, forstået på den måde at der går nok længe før jeg har fundet frem til den rette. Syntes at det er svært at finde den helt rigtige højtaler og så er det heller ikke altid lager vare, så bliver nød til at vente til forhandlerne har de rette modeller hjemme.
Jeg siger ikke, at der ikke er synergi mellem Wilson og Pass, det har jeg ingen holdning til for jeg har aldrig hørt det. Jeg siger, at Avalon og Wilson spiller vidt forskelligt, og når du har optimeret din kæde til Avalon kan man godt forestille sig, at kæden ikke er optimal til Wilson uden væsentlige ændringer... Med mindre naturligvis er det er en fundamental anden lyd du gerne vil have, så kan det jo fint være et sæt Wilson glider direkte ind.
Hvis Eggleston Andra III er ALT FOR STOR til din stue, så er Sasha nok også, da de er ret sammenlignelige i størrelse / bas-output. Kom i øvrigt gerne forbi til et lyt - der er sket ting og sager...
Og enig: Det er langt, langt vanskeligere at vælge højttalere, end noget som helst andet i kæden. Den ende, hvor elektrisk energi bliver til akustisk energi har bare så meget mere lydmæssig signatur, især da samspillet med rummet jo er med i ligningen... Det kan være en lang rejse, specielt da indtryk man hører ''ude i byen'' ikke nødvendigvis holder hjemme, grundet rummets indvirkning... Men spændende rejse
EDIT... Jeg mener i øvrigt at huske, at Morten fra HPA's favoritmodel blandt Wilson højttalerne er Sophia 3. Kan ikke helt huske, hvad argumentet er, men hvis jeg husker rigtigt er det noget med, at han finder dem mest sammenhængende og homogene...