Hej Nerds!
Nu står jeg med et problem som jeg håber I herinde kan hjælpe med eller komme med et godt råd om.
Sagen er kort og godt den at jeg er på jagt efter et godt TV surround højtaler system(Blu Ray afspiller har jeg allerede). Om det har nogen betydning, så skal det kunne sættes sammen med et Panasonic fladskærms TV der er ca. 3 - 4 år gammelt.
Prislejet må være omkring 7 - 8.000,- kr.
Da jeg aldrig har haft sådan et system før, så vil man gerne have det bedste for pengene. Jeg har tænkt på et af mærket Bose, men er det så godt som man hører? Hvis der findes bedre systemer er jeg lydhør.
Så er jeg mest til sådan et 4 højtalers system. Højtalerne skal helst ikke være store(da vores stue ikke er så stor), men heller ikke helt små med mindre det ikke har nogen betydning for lyden.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Jesper Kragh