Jeg har lovet min gamle mor at forbedre og koble hendes halvgamle Sony hjemmebio op optimalt, så hun kan have glæde af digitale kanaler og ikke mindst surround sound fra Stofa kabel-TV via sin 5.1 AV receiver.
TV'et har ikke indbygget DVB-C, så første tilkøb/nødløsning var en simpel boks, der fungerer udmærket direkte via HDMI. Jeg tænkte, at det at få signalet kørt igennem receiveren bare var et spørgsmål om at skaffe en håndfuld standardkabler, men så let er det vist ikke.
DVB-C: Clint AC1
Receiver: Sony STR-DH500
TV: Sony Bravia KDL-37S4000
DVD: Sony RDR-HX750 (har jeg vist styr på = HDMI + coax)
Receiverens HDMI-input er "pass-through", så lyden fra en dekoder (SAT IN) skal føres separat via Toslink (SAT IN OPTICAL), og sådan en udgang har den billige DVB-C boks ikke. TV'et har ingen digital lydudgang, der kan føres tilbage.
Findes der en slags splitter/adapter, HDMI til HDMI + Toslink? Der er vistnok noget udstyr beregnet til spillekonsoller som Xbox 360, som kan noget lignende, men ville det virke og hvordan?
Jeg ved godt, at en SmartTV-boks fra Stofa har Toslink-udgang, men den er ret dyr og har en overflod af funktioner, som ikke ville blive brugt. Jeg håber nogen kan foreslå en mere simpel løsning.