Hej AUDIOHEAVEN
Jeg har kun hørt DD55000 én gang i mit liv, tilbage i 1988 eller 89, hvor den var på gæstevisit i HiFi klubben i Slagelse, og det var ikke specielt imponerende, men først idag véd jeg hvorfor: Udstyret der var til rådighed dengang stod ikke mål med højttalerens potentiale, for nøjagtigt det samme har jeg oplevet mange gange efter, når jeg har spillet på egne JBL modeller; L-300, 4343, 4345, K2-9800, K2-9800SE samt mine nuværende DD66000. Fælles for alle disse "topmodeller" er, at de er nådesløse over for lytterummet hvori de placeres, elektronikken der spændes foran, men også hvad angår kilde materialet. Og deri mit simple argument for at gå ind i denne tråd. For jeg tror at det samme er tilfældet ved en lille 4307. Giv den det rette lokale og hæld så elektronik for MANGE gange højttalerens pris i rumpen på den, så skal du bare høre.. Faktisk har jeg aldrig hørt en 4307, men jeg kender anmelderen og kan læse hvad han skriver, og konkluderer at en 4307 er tro mod dens forgængere. Det er lidt værre med mine DD66000 som bragte du og jeg i dialog på denne tråd; den er - ganske som du skriver - ikke helt loyal mod dens rødder, og hvor jeg af nød har valgt at tune højttaleren samt udgangspunktet for dens virke, har JBL taget den direkte konsekvens i form af en opgradering til modellerne 65000 (magnesium mid-driver) og 67000 (beryllium mid-driver + nye basenheder). Et iøvrigt ret underligt træk da det har efterladt ret mange ejere af 66000 med en dårlig smag i munden, hvortil man må medgive disse, at en "helt ny" topmodel med andet design osv. osv. havde været en mere hensynsfuld adfærd over for ejere af 66000, al den stund man ikke tilbyder disse et opgraderingskit.
Hej Dreamz
Du har helt ret med hensyn til billedet af mit "nøgne" rum på min hjemmeside, og tro mig, det lyder heller ikke særligt godt, hvis man forsøger at spille under de viste omstændigheder. Billedet er "kontstrueret" til at se godt ud, hvorfor både tæpper foran ht-erne samt sofaer m.m. er flyttet væk/ud af billedet, i forhold til hvis du besøger mig idag.
Idag står 3 tykke tunge lædersofaer i et "u" foran EVEREST højttalerne (som foruden at være flankeret af 2 stk dual 18" subwoofere af egen produktion, er rykket tættere sammen) og et tykt tæppe dækker trægulvet fra den ene EVEREST til den anden. Udstyrsbænken i midten samt AYON højttalerne med de keramiske enheder er væk, da luft imellem EVEREST højttalerne har vist sig at være af afgørende betydning for lydbilledet grundet den ekstreme spredning fra hornet i EVEREST, og det samme er udstyret som idag er placeret på væggen under maleriet.
Endelig har jeg - uden for billedet - monteret auto-skum-dæmpeplader på sidevægge og dele af bagvæg malet i samme farve som disse vægge.
VIGTIGT: Der er reelt ingen bagvæg lige bag lyttepositionen, men til højre og venstre - ca. 2 meter bag lytteposition og ca. midtvejs imellem højttalere og væggen bagest i lokalet, stikker lidt væg ud i hver side af lytteretning hvorpå dæmplepladerne er monteret, og jeg mangler stadig at tveake med lidt tunge gardiner ved glaspartier, og dæmpeplader på dele af loftflader.
Men her kommer det vigtigste; Lokalet er atypisk med en total størrelse på 150m 2 i sammenhæng med andre af husets funktioner, mens stuedelen på billedet andrager ca. 60m2. Fælles for alle 150m2 er lofter (20 grader hældning) til kip, sådan at loftshøjde stiger fra 2.40m ved ydervægge til 4.50m i centrum af huset. Det gode er at afstanden til side og bagvægge men ikke mindst de store skrå loftsflader, er stor nok til at hjernen skelner mellem direkte lyd og reflketerende lyd, og mit EKKO er derfor af den behagelige slags - som i en koncertsal. Jeg oplever med andre ord, og efter at have foretaget en fornøden dæmpning, en positiv effekt af rummets bidrag, en art surround-lyd om man vil, som er naturlig genereret af rummet i rummet, idet jeg lytter i en afstand af 4 meter fra EVEREST med 9 meter fra lytteposition til lokalets bageste væg, mens hele loftsfladen bag lyttepostionen skråner ned til toppen af væggen bagest i rummet. Det skal nok ses (og høres) før man fortår.
Jeg har selv tegnet og bygget huset - deraf det særegne og unikke lokale, og når så stor energi blev lagt i netop denne udformning, skete det med afsæt i perioden på 14 år før indflytning i vort nye hus, hvor jeg har boet, og drevet min forretning, i en typisk lejlighed på 80m 2 med små kubiske rum, hvoraf stuen var 24m2.
Den stue var rektangulær, og mit evige mas med at afgøre om jeg skulle spille på tværs eller langs afhang af højttalertype, mens det vel nok største irritationsmoment var den umulige kamp med stående lavfrekvent bølger. En kamp man er dømt til at tabe uden DSP eller rum korrektion såfremt lokalet er typisk dansk middelstandard som mit var i 14 år, men en kamp som jeg har vundet i de nye lokaler, hvor resonanser og stående bølger trods 4 stk 15" og 4 stk. 18" membraner er reduceret til et minimum, eller faktisk er helt uden betydning, da de kun optræder langt borte fra lyttepositionen.
Og når dette er lykkes mig, skyldes det en unik (men simpel) metode; at gøre brug af alm. sund fornuft, ved byggeriets grunddesign, sådan at jeg helt kan slippe for at føre det sarte lydsignal - uanset det er af analog eller digital oprindelse, igennem en digital korrektion. For jeg har endnu ikke oplevet en sådan der ikke i ét eller andet omfang forringer signalet*.
* Modsat en lydinstallation i hjemmebio øjemed hvor digital lydkorrektion er afgørende for at opnå et godt resultat, er digital lydkorrektion jf. min subjektive holdning ikke af det gode til optimal gengivelse af 2 kanal lyd, især ikke hvis kildematerialet er rent analogt fra sin fødsel, men... man kan nå rigtig langt med at bruge sin sunde fornuft, og blot forstå/følge naturlovene, når man udvælger, designer og møblere sit rum og sine højttalere. Og hvis dette bare ikke KAN lykkes, kan man gør som jeg såfremt man får muligheden; byg om, byg til, eller flyt og byg nyt..
For uanset hvor meget mønt man råder over, er der en naturlig begrænsning for god lyd dikteret af det lokale hvori man opstiller sin afspille kæde af hi-Fi legetøj. Mere end de fleste bryder sig om at tænke over..
Og Kære ZIG;
Tak for de vise ord, men jeg tænker om du mon er faldet i lag med én eller anden halvreligiøs sekt som har puttet noget "over-jeg" i dit drikkevand, for jeg kan slet ikke følge med op på dit avancerede niveau. Hold da op en tilgang du har til simpelt legetøj som Hi-Fi, men sikke dog en slige tilgang til os som forsøger at opretholde indkomst til livets eksistens ved salg af dette legetøj.
Jeg er et simpelt menneske med nogle simple holdninger. Jeg er oftere drevet af mine følelser end af min forstand, og derfor hænger jeg fast i "det med lyd", da jeg ellers havde planlagt en helt anden retning for mit liv, lige indtil jeg engang som 18 årig i 1984 landede i en stor blød sofa foran et sæt store JBL monitors fra 1975 hos en rigtig god - men ældre ven (min daværende arbjedsgiver), og denne oplevelse endte med at forandre mit livs forløb radikalt. Godt gættet, jeg er ikke nået videre - sidder stadig foran et sæt store JBL højttalere..
LYD - eller rettere "musikken" som udgør lyden, er for mig er det vigtigste, og oftest når musikken og lydens kvalitet som frembringer musikken er god, lader jeg mig engagere og rive med. Jeg bliver - og blev som ung - ganske enkelt så begejstret at jeg råbte til venner og bekendte " kom lige her, kom og lyt - er det ikke skønt?. Nogle sagde bare jo, andre sagde "hvor kan vi købe sådan noget fedt noget..?", og dermed startede min karriere.
Begejstringen er min drivkraft, bag min "pushertilværelse", og var det først i Lydkilden i Slagelse med salg af primært KENWOOD som dengang var supergode, og ditto FOSTEX, og senere på indlæring i HiFiklubbens kælder-demo-rum på Tomsgårdsvej, hvor det var mine yndlinge fra JBL, Mikro Seiki, og Threshold det gjaldt, da Accuphase desværre lige var "smuttet" for klubben, indtil jeg deltog i at åbne Slagelse filialen af HiFi klubben sammen med "Sund" (sidstnævnte vil ældre læsere herinde huske) i 1987.
Og véd du hvad - efter 20 år som selvstændig med DYNAMAX samt en anden forretning i anden branche (hifi salget kan jeg ikke leve af..), er jeg ikke kommet et HAK videre i mit liv. Jeg er som du skriver "addicted", og min glæde og fornøjelse ved musikken og teknikken der frembringer den er stadig intakt - og tilmed i en helt barnagtig størrelse. Især det sidste når jeg udformer hele mit (og familens..) hus, efter optimal opstillingsmulighed for stereoanlægget.
Rationelt set, og ved at kanalisere min energi og mine evner i en anden retning end at pushe HiFi paralelt med driften af anden lille geshæft, kunne jeg nå meget længere hvis målet var ussel mammom. Men jeg nyder at fornøje mig, og mine kunder, med det jeg gør, jeg har en god tid, og jeg bliver sgu trist af at læse din kyniske og overrationelle vurdering af mit virke. Profit jagt er ikke det overordnede mål med mit virke, omend profit er nødvendigt. Kvalitetstid og omgang med produkter som andre mennesker har fornøjet sig med at frembringe til gavn for de mange der køber, er vigtigst for mig, paralelt med det "fix" jeg får af selv at lytte til den lyd og den musik der falder i min smag.
Faktsik er det så galt fat med mig, at hvis ikke jeg har kunnet spille på mit anlæg i en måneds tid eller 3 (små børn i familien betyder øget fravalg af egne behov), så er jeg nærmest ustabil, men glædes da ekstarordinært over musikken når jeg får alenetid og kan lade den folde sig ud. Jeg bliver rolig og glad efter en god musikaften - nogle kalder det endorfinforløsning, andre kalder det bare nervemedicin, men JA, du har ret, jeg er "addicted" og jeg skammer mig ikke over det.
Men pusher? Nej, det er jeg ikke, blot fordi jeg søger afsætning af mine produkter til mennesker hvormed jeg har et interessefællesskab, for jeg søger ikke at skabe en afhængighed af mine varer, men jeg glædes i al simpelhed over at kunne enes med andre mennesker om at glædes om det samme.
Hvad dine JBL oplevelser angår, behøver jeg ikke stå på mål for JBL selvom jeg er forhandler deraf. Smag er individuel, og jeg elsker mange andre højttalere end lige JBL, da flere byder på unikke facetter, og jeg søger ikke at gøre mig (eller JBL) til et orakel med patent på sandheden. Jeg jagter den lyd jeg kan LIDE - senest ved konstrukltionen af subwoofersystemet til mine EVEREST, snarerer end den lyd der er "rigtigst", og du får aldrig mig til at sige at jeg er den bedste til det jeg laver, eller at mine produkter er de bedste for kunderne at vælge. Hvis kunderne derimod kan spejle sig i mine idealer, og ønsker at opnå hvad jeg har opnået, hjælper jeg til med mine erfaringer, og ser naturligvis gerne at produktordrer lander hos mig.
Og hele mit formål med at træde ind i din debat om kvaliteten af JBL 4307, burde måske være kogt ned til budskabet om at forhandleren hvor du har købt dine 4307 har hjulpet dig dårligt, og derfor burde du måske, da det der først var så godt siden viste sig ikke var så godt - lade din oplevelser henstå i privatsfæren. For det vægger sgu' undren når en tilsyneladende voksen, intelligent og "rask" person skriver indlæg på fora og deri svinger så voldsomt i sine oplevelser af samme højttaler. For JBL 4307 burde være dømt ude allerede ved første prøvelyt hos forhandleren. For jo da, der er da visse karaktértræk ved JBL lyden, som nogle mennesker bare ikke KAN tåle at have i deres ører, og respekt om det, men hvorfor tilsvine produktet og dermed træde på de mange der har en kærlighed til produktet?
Nogle mennesker elsker et stykke rugbrød med sild til deres frokost, men personligt kan jeg ikke døje sild. Jeg vælger bare noget andet pålæg, og hvis jeg af skade skulle komme til at spise sild fordi nogen siger, "at den nye sild er god", farer jeg da ikke hjem, og skriver skældud over sild på et forum om mad, sådan som du nu har skældt ud over dine forhenværende JBL 4307.
Så ligeså forundret jeg var over formålet med dit første indlæg om JBL 4307 der jo nærmest var for godt til at være sandt, ligeså uforstående er jeg over at du tager sådan fat på at nedgøre produktet efter anmeldelsen her på siden.
Mvh Henrik, DynaMax
http://www.dynamax.dk