Hvad hører du nu ?

[Lansky]

Lige nu står den på et af mine absolutte favorit live-album:

Dave Matthews & Tim Reynolds - Live at Radio City (2007)


Det bliver jeg aldrig træt af. Ganske enkelt en fremragende skive, både hvad angår indspilning, stemning og musik. Og så lidt mere af samme skuffe:

Dave Matthews Band - Live at Wrigley Field (2011)


Dave Matthews Band - Warehouse 8: Vol. 6 (2010)


Dave Matthews Band - Away from the World (2012)


Temaet i aften kan vist godt siges at være DMB.  

[Kristian]

@gurdet
synes Lee Scratch Perry lever lidt på bob marley tiden, ja en gammel mand. LKJ er forsat den der oftest finder vej på pladespilleren hos mig indenfor reggae, dub og deslags musik.

men nu er det en gammel ven med en rigtig god plade fra 92"
Flotte musikanter som spiller med f.eks rob wasserman.

lidt mørk plade som er lavet i minde om afdøde venner med super fin musik med fint tempo

  

Magic and Loss med Lou Reed

[gurdet]

Hænger lidt fast i slut-70erne og England. Wires anden skive:


Wire: Chairs missing (1978)

Temmelig anderledes end Pink Flag. Faktisk nærmere Syd Barrett end Sid Vicious.

[Kristian]

Howe Gelb (Giant Sand) samarbejder her med et gospelkor, som strør det fineste englestøv ud over ørkenlandskabet. Resultatet er mildest talt opløftende:


Howe Gelb: 'Sno angel like you (2006)

Howe Gelb, hvor starter jeg?  

[Tgun]

Læste lige at trommeslager i DEVO Alan Myers er død, så jeg fandt lige denne frem fra kælderen.

[Kristian]

denne kører på spotify, det bliver vinyl investering



Fin plade

http://www.youtube.com/watch?v=4tXkPpsQ9is

[ZIG]

Den slemme Zig må hellere tilbage til de hjemlige græsmarker. Her har han det bedst. (Og tak til Dreamz for lidt støtte og en fin psykoanalyse af kærlighedens første hik.)

Jeg tror, jeg følger wildstyles fodspor:



Umuligt at sidde stille til - men strange.... og....mareridstagtig.....

Zig

[Lansky]

Elektronisk musik skal der til... I aften fra det mørke hjørne. Tungt, dystert og gedigent - præcis som vi ka' li' det.

Clubroot - II - MMX (2010)


Clubroot - III - MMXII (2012)


Kryptic Minds - One of Us (2009)


Kryptic Minds - Can't Sleep (2011)

[gurdet]

@Kristian: Jeg tror ikke, Hisser er den nemmeste vej ind i Howe Gelbs univers. Jeg har ikke selv albummet, men det går for at være at af hans mere skitseagtige, og DET siger ikke så lidt. Hisser hentyder til båndsuset på optagelserne.

Gelb optræder i adskillige forskellige konstellationer, men som de siger "tager han altid ørkenen med sig". Altid skævt og upoleret og med løse ender - og bliver man først ramt, er der ingen vej ud! Velkommen!

Et par gode med Giant Sand:
Center of the Universe (1992)
Chore of Enchantment (2000)
Is all over the Map (2004)

The Listener (2003) og Sno angel like you (2006) er fine albums under Gelbs eget navn.

Under navnet OP8 sammen med Lisa Germano og Burns og Covertino lavede han albummet Slush i 1997, der også er rigtig fint.

I de seneste år er pladerne blevet lidt mere forudsigelige, og skulle jeg pege på et sted at starte, ville det være Chore of Enchantment.

Her spiller en anden Gelb-ting:
  
Arizona Amp and Alternator (2005)

Sweet!

[gurdet]

Kunne man kun vælge en Gang of Four, måtte det være Entertainment, men deres nummer to var også god, og som den første holder den også stadig:


Gang of Four: Solid Gold (1981)

[gurdet]

Er Pixies Pixies, når Kim Deal ikke er med...?
Det må vise sig, nu er der i hvert fald indkøbt billet til koncerten i Falconer d. 13. november.

http://www.billetlugen.dk/musik/30568/pixies/

Småglæder mig allerede med:


Pixies: Doolittle (1989)

[lydarne]

[gurdet]

Chick Corea and the Vigil spillede i Tivoli Congress Hal, med god lyd og dårligt udsyn fra gulvet. Sidste nummer var titelnummeret fra albummet Return to Forever. Jeg tager den lige en gang til - i originaludgaven - inden sengetid:


Chcik Corea: Return to Forever (1972)

[dreamz]

Det er ikke meget hip-hop der bliver postet her, men forhåbentlig er der andre derude, som både kan lide god hip-hop og som stadig går op i god lyd.  

Tidligere havde jeg det svært med hip hop, som jeg anså for at være musik skabt af talentløse musikere, der valgte at rappe, fordi de ikke kunne synge. Men efterhånden har jeg indset, at det er derfra, nyskabelserne kommer.

Så i øjeblikket roterer det seneste Kanye West album Yeezus, som er en eksplosion i musikalske påfund og vrede, sorte tekster. Han skaber nogle utrolige stemninger ved bl.a. at lade sin aggressive rap afløse af uskyldsrene 60''er pop-samplinger. Og hans brug af Strange Fruit er vel nærmest skamfuld. Men hold kæft hvor er det underholdende. I øvrigt er pladen bestemt ikke godt optaget.

Jeg tillader mig at citere mig selv for at understrege, at ingen ringere end Lou Reed såmænd også mener, at Kayne West's Yeezus er et fremragende album. I sin anmeldelse kalder han det (et) 'majestic og 'inspiring" album (som) sets a new standard. "No one's near doing what he's doing, it's not even on the same planet,"

Hele Lou Reds anmeldelse og skamros kan læses her:
http://thetalkhouse.com/reviews/view/lou-reed

I øvrigt en ganske interessant hjemmeside, hvor musikere anmelder andre musikeres værker.

[Lansky]

Tidligere havde jeg det svært med hip hop, som jeg anså for at være musik skabt af talentløse musikere, der valgte at rappe, fordi de ikke kunne synge. Men efterhånden har jeg indset, at det er derfra, nyskabelserne kommer.

Så i øjeblikket roterer det seneste Kanye West album Yeezus, som er en eksplosion i musikalske påfund og vrede, sorte tekster. Han skaber nogle utrolige stemninger ved bl.a. at lade sin aggressive rap afløse af uskyldsrene 60''er pop-samplinger. Og hans brug af Strange Fruit er vel nærmest skamfuld. Men hold kæft hvor er det underholdende. I øvrigt er pladen bestemt ikke godt optaget.

Woops, jeg har vist misset dit indlæg - beklager!  

Jeg har endnu ikke fået hørt 'Yeezus', men det står på listen over album, som jeg skal have fat i. Det lader til at være endnu et af de album, som man enten hader eller elsker. Det skal nok høres igennem et par gange, før man rigtig fanger "pointen" (hvis der er én  ). Lyrisk har Kanye aldrig været min smag, men hans evne til at skabe hans eget musiske univers er afsindigt imponerende.