Jeg har valgt at skrive denne anmeldelse som en fortælling. Dette er et forsøg på at give læseren en indsigt i hvad jeg opfatter som god hi-fi lyd. Da dette i høj grad er subjektivt, vil nogle forhåbentlig kunne nikke genkendende til mine hi-fi præferencer og andre vil være uenige. Uanset hvad, skulle det gerne hjælpe til at afgøre hvorvidt Audiolab kunne eller ikke kunne være med i overvejelser af nyt hi-fi indkøb. Eller det kan bare læses for hyggens skyld, hvis man har lyst til det. Det er bevidst, at der ikke er nævnt producent navne på mine forrige forstærkere. Dels bliver deres lydkarakteristik kun nævnt i et forsøg på at beskrive Audiolab lyden, som det jo handler om. Dels kan andre jo have en helt anden opfattelse af disse produkters lyd ud fra sammensætning af øvrigt udstyr.
Lidt forhistorie
Jeg havde, som de fleste unge mænd, hi-fi i 80’erne og de tidlige 90’ere. Så kom der en rodløs periode hvor mini anlæg, discman og senere PC, MP3 afspiller som musikkilder passede bedre ind. For nogle år tilbage kom behovet så for at få ordentligt hi-fi igen. På forstærker siden blev det først til en integreret transistor forstærker på 2 x 50 watt, som jeg oplevede gav en kontant og klar lyd. Jeg havde sparet op og kunne fra start sammensætte et komplet hi-fi system i en okay kvalitet. Der er senere opgraderet, men det er ikke væsentligt her. Det jeg gik efter var ”neutral lyd” hvad det så end er for en størrelse. I min optik var det lig med klar diskant og veldefineret bas uden den blev for dominerende. Efter en periode med div. opgraderinger i hi-fi kæden, kom turen til forstærkeren. Den ”neutrale” lyd gav mig pludselig lytte træthed og jeg havde erfaret, at jeg nu mere var til en varmere og afrundet lyd. Denne lyd havde jeg kun oplevet på meget dyre transistorforstærkere som var ude over mit budget. Så vendte jeg øret mod rør forstærkere og valget blev Single end for / effekt på 2 x 14 watt. Her var en lignende lyd karakteristik som på de dyre transistorer, uden sammenligning i øvrigt. Rør sættet bød på tilbagelænet lyd med en rimelig detaljeret mellemtone samt en okay hurtig bas, selv når det spillede højt. Jeg fik så nogle problemer med forforstærkeren efter garantiens udløb som gjorde, at jeg valgte at udskifte den frem for at betale for reparation.
Indkøb af Audiolab 8200 Q
Efter megen søgen, faldt valget så på Audiolab 8200 Q forforstærker. Jeg kunne ikke høre den i min by og grundet travlhed i den periode, orkede jeg ikke at køre efter en demo. Jeg stolede på den info, jeg havde stykket sammen via professionelle- og bruger reviews samt div. hi-fi forums: Selvom Audiolab laves i Kina, er lyden meget britisk, altså varm og tilbagelænet præcis som jeg kunne lide det med rørene. Desuden har 8200 Q variabel gain, det måtte være et godt match til min rør effekt, som jeg ønskede at beholde. Ind og købe online, få den hjem og sætte til.
Lyden fra Audiolab 8200 Q
Jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket. 8200 Q var ikke bare en erstatning for min rør forforstærker, det var en væsentlig forbedring selv om den kørte gennem den samme rør effekt som den oprindelige rør forforstærker. Fra at have en okay hurtig bas, fik jeg nu en dybere og lidt fastere bas. Fra et rimeligt stereo perspektiv mellem højtalerene, fik jeg en bedre spredning som gav en fornemmelse af at højtalerene stod længere fra hinanden end de faktisk gjorde og jeg kunne høre detaljerne i musikken bedre end før.
God hovedtelefonudgang
8200 Q har hovedtelefon udgang. Det havde min integrerede med den ”neutrale lyd” også men ret hurtigt blev der indkøbt en Creek OBH 21 hovedtelefonforstærker. Mine Grado RS1 lød fladt og livløst via den integreredes hovedtelefonudgang. Med OBH 21 kom der bas, godt stereoperspektiv og mange detaljer i musikken. Så 8200 Q’s hovedtelefon udgang var ikke noget jeg havde tænkt mig at bruge, men den skulle da prøves. Min Creek er solgt, for jeg kunne ærlig talt ikke høre forskel på mine Grado via OBH 21 og 8200 Q, det lød lige godt. Dog har 8200 Q den ekstra fordel, at jeg faktisk kan få en dybere bas på samme lydstyrke ved at justere gain op. Teknisk kan jeg ikke forklare det, men det virker og giver mig en bedre lytte oplevelse via mine Grado.
Indkøb af Audiolab 8200 P
Selve lydkarakteristikken fra rør effektforstærkeren var uændret, så den nye 8200 Q transistor var tilsyneladende et godt match. Men træerne vokser ikke ind i himmelen, for effektforstærkeren overstyrede i bassen ved høj volumen selv ved 3 dB gain. Så jeg måtte modvilligt erkende at rør effektforstærkeren også stod for udskiftning. Som en indskudt bemærkning, var det planen at opgradere mine Klipsch RB 61 og B&W ASW 608 subwoofer med gulvhøjtalere før min rørforforstærker gav problemer. Allerede på det tidspunkt kunne jeg se, at udvalget af meget dB følsomme højtalere i danske hi-fi butikker var begrænset og / eller ude over mit budget. Men jeg var jo godt tilfreds med mit rør sæt og troede det skulle bruges i mange år, så meget følsomme gulv HT skulle findes på en eller anden måde, når den tid kom. Nu gik det jo anderledes og jeg valgte i stedet at udskifte forforstærkeren, hvilket jo så gav et nyt problem. Så jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne gå hele vejen og køre ren transistor i hi-fi kæden, min Musical Fidelity X- DAC v.8 og X-LPS v.8 RIAA er også transistorer. Det vil så give mig større frihed i valg af gulv HT senere. Nu havde jeg jo valgt Audiolab og selvom transistor for- og effektforstærkere af forskelligt mærke teoretisk ikke burde give problemer, valgte jeg den sikre vej og købte Audiolab 8200 P, igen uden at have hørt den. Med tanke på at jeg faktisk fik en opgradering med 8200 Q, kunne det vel næppe gå helt galt med 8200 P. Dog var jeg lidt betænkning omkring kombinationen transistor og hornhøjtalere, om det blev for hidsigt i diskanten. Men så måtte jeg jo leve med det indtil der bliver råd til nye HT og matche til den tid.
Lyden fra Audiolab 8200 P
Mine betænkeligheder var ubegrundede. Først og fremmest har jeg 2 x 100 watt via mine 8 ohm 95 dB HT, så lyden fra 8200 P er på ingen måde presset selv ved høj volumen. Overskuddet i watt giver masser af headroom så bassen er dyb og klippefast. Dog kæmper mine Klipsch lidt med bassen. Selv om de geniver den solidt, så er der kabinet resonans ved de virkelig bastunge numre, særligt når jeg afspiller LP men også på CD, dog i mindre grad. Detalje rigdommen i musikken er tydelig, men kan dog blive lidt indelukket ved høj volumen med mere komplekse musikpassager. Dette tilskriver jeg dog overvejende standerhøjtalerne, som jo også står til opgradering til bedre gulv HT når budgettet tillader det, men 8200 P har nok også begrænsninger mht. HT modstand. Mere om dette i konklusionen.
Lyden fra Audiolab 8200 Q/ P
Men vigtigst er lydkarakteristikken. Jeg har faktisk fået ”rør lyd”, hvad det så end er for en størrelse. Med ”rør lyd” mener jeg at 8200 Q/P kombinationen, selv gennem horn HT, har en varm tilbagelænet lyd samt at det lyder ens ved normalt lytte niveau som ved høj volumen til en lytte session. Der er ikke noget med at lyden fra at være rolig og afbalanceret, pludselig bliver voldsomt dynamisk og kraftfuld når man skruer op, som jeg husker det fra min integreret transistor forstærker. Faktisk er selve lydkarakteren tæt på den jeg fik ved mit single end rør sæt. Nogle vil kalde det høfligt eller kedeligt, men det at der stadig er kontrol, varme og ro på selv om det er højt, er netop egenskaber som jeg faldt for ved SE rørforstærkeren. Men selv på rørene oplevede jeg en snert af hård diskant ved CD lytning. På Audiolab sættet er denne hårdhed væk og jeg finder en lytte session med musik fra CD mere behageligt nu. At jeg så stadig holder mere af LP lyd er ud fra personlig smag. Men digitale medier gør sig absolut godt via Audiolab. Apropos LP, så oplever jeg at den tilbagelænede varme lyd afhjælper overfladestøj. Jeg har nogle LP’er i samlingen der er mere end 40 år gamle og som har en del overfladestøj. De forskellige klik og små smæld bliver på samme niveau som musik volumen, de sprænger altså ikke frem som smæld i diskanten, men opleves mere som blød baggrund. Absolut en fordel, idet de så at sige blender ind i musikken, så man kun bemærker overfladestøjen mellem hvert nummer og selv der opleves de små smæld afdæmpet. Jeg har en Pro-ject Debut III som senere fik tilføjet Grado Prestige Gold PU, Speedbox og akryl pladetallerken og før oplevede jeg lige god detalje rigdom ved CD som på LP. Men jeg må tilstå, at via Audiolab sættet har CD musik fået flere detaljer end LP musik. Jeg tror det handler om at 8200 Q/P giver min DAC / NAD c542 mulighed for at udfolde sit lyd potentiale bedre og på sin vis også afslører at jeg, trods tweaks, kører med en budget pladespiller. Den skal nu også opgraderes en god dag. Men pladespilleren har dog også vist, at den kan levere mere fast bas og lidt flere detaljer via Audiolab sættet og den gør det så godt, at det ikke haster med en opgradering.
Konklusion
Audiolab 8200 Q/P er et forstærkersæt sæt som får ret mange detaljer med i musikken. Lyden er varm og tilbagelænet, dvs. der er ikke voldsomme dynamiske udladninger ved høj volumen. Trods dette leverer sættet en solid, hurtig og fast bas, selv via LP afspilning. Lydkarakteristikken tilføjer digital lyd en mere afrundet top som i mine ører gør det musikken mere behagelig at lytte til. Den variable gain gør det muligt at afpasse forstærker og højtalere til bedst mulig ydelse. Desuden kan hovedtelefoner justeres i bas ydelse fra en overraskende god hovedtelefon udgang. Selv om den ikke er voldsomt dynamisk, er lyden kraftfuld og måske ikke det bedste match til stander højtalere hvis man kan lide at spille højt. Med 2 x 150 watt i 4 ohm og 2 x 100 watt i 8 ohm, skulle man tro at sættet kan trække det meste. Jeg oplever dog, at selv med mine 95 dB 8 ohm HT, så bliver lyden lidt anstrængt allerede ved 9 dB gain ved høj volumen. Jeg kører med 6 dB gain og der lyder det afslappet og rent selv ved høj volumen. Personligt ville jeg have betænkeligheder ved at spænde HT på under 90 dB for. Til gengæld giver de ekstra watt god headroom med følsomme højtalere. Nogle af de begrænsninger jeg oplevede ved komplekse musikpassager, tilskriver jeg overvejende mine højtalere og pladespiller. Det er altså i min optik et forstærkersæt som har potentiale til at følge med i en opgradering af andet hi-fi udstyr, men næppe high end. Det er ikke et forstærkersæt for hi-fi entusiaster som ønsker kraftige dynamiske udladninger i musikken. Men kunne være noget for den, som måske er faldet for lyden fra single end transistor- eller rør forstærkere, men af den ene eller anden årsag ikke vil anskaffe sig single end. Audiolab nærmer sig denne lydkarakteristik, hvilket også kunne appellere til hi-fi entusiasten som har hornhøjtalere eller HT med lys diskant.
Audiolab 8200 Q/P giver meget kvalitet for pengene og for mit vedkommende beholder jeg sættet indtil det er slidt op om forhåbentlig mange år.
Det er jo muligt at få en demo på produktet for at se om det matcher højtalere m.m. Det var lidt lettere at have is i maven, når mine HT står til opgradering i forvejen.
