Anyway.
For ½ års tid siden ell. lign. havde jeg Lyngdorfen hjemme på prøve i 2-3 dage, hvilket var meget spændende.
Til at begynde med, kunne jeg slet ikke høre den arbejde, så i den forstand kan man sige, at SDAen er transparant og neutral, hvilket er kvaliteter, jeg sætter højt mht. grej. Dog gør samme kvaliteter, at nogle folk mener, at SDAen er klinisk, kønsløs og steril, så det skal man lige være opmærksom på.
SDAen "lægger ikke noget til" musikken – man kan sige, den spiller dét, der er, og ikke andet eller mere. Men altså, der skulle som sagt lidt finlytning til, før jeg kunne høre forskellen, men så var den også tydelig.
SDA'en har ingen "baggrundsstøj", hvilket især var tydeligt i stille passager i lyden. Det lød helt fantastisk. Der var helt "sort" baggrund, hvilket fik stereobilledet til at blive utrolig roligt og klippestabilt, og bittesmå detaljer i lyden trådte klarere frem, end jeg var vant til at høre dem. Det blev også lettere at høre, hvad der blev sunget i rytmisk musik af samme årsag.
Bas og trommer fik tydeligt mere punch, men det lød naturligt; ikke overdrevent. Lyden i det høje område var udtalt - måske på kanten af det acceptable. Det kunne jeg ikke nå at vurdere efter trods alt få timers lytning.
NÃ¥r jeg lyttede til klassisk musik, gjorde SDAen det lettere at adskille hver enkelt instrument, ligesom det ved korsang blev nemmere at separere de forskellige stemmer.
Stereobilledet var bredt.
Efter nogle timers lytning bemærkede jeg, at det var som om, Lyngdorf'en muligvis havde gjort diskanten en lille bitte smule spids, i hvert fald på nogle indspilninger. Det er ikke noget, jeg var 100% sikker på dog. Tit når man har lyttet til noget nyt i flere timer, og skal til at sammenligne med det udstyr, man normalt plejer at bruge, så er det lidt svært, for hvordan er det nu, det gamle udstyr helt præcist lyder!
Lytning ved lav volumen lød (også) rigtig godt. Og så lød trompeter helt fantastisk
Temaet fra Star Wars får f.eks. virkelig én til at tabe kæben, første gang man hører det over Lyngdorf'en! Hvilket leder hen til, at en anden del af kritikken fra folk, der også har hørt Lyngdorfen, går på, at den har "imponator"-effekt, dvs. den imponerer ved første lyt, men kan herefter godt blive lidt træls at lytte til i længden. Det hele lyder ligesom lidt for pænt, lidt for perfekt.
Jeg kunne nu rigtig godt lide Lyngdorfen, men endte i stedet med at købe et sæt Vincent SP-997.
Mere herom senere.
EDIT:
Jeg glemte at skrive det allermest vigtige, nemlig at Lyngdorfen havde masser af kraft til at trække mine Dynaudio Excite x32 højttalere, som ellers er lidt krævende. Med Lyngdorfen kunne jeg skrue op for lyden, og så var der stadig fuld kontrol over sagerne. Fedt!
EDIT2:
Prisen var 9.999 kr. fra ny
