Vi skal alle være behjælpelige og svare på spørgsmål. Det gælder også spørgsmål fra begyndere, men af og til kan det være lidt svært.
Mange af de spørgsmål der kommer på hifi4all er mildt sagt umulige at svare på. Det virksomer som om fremkomsten af internettet har forhindret nogen i at tænke selv, eller gøre sig en lille smule umage med at opsøge viden og tilegne sig kundskaber. Alt skal serveres på et sølvfad, super løsninger, her og nu (helst i går) og det skal være gratis.
Den slags kan man klare et stykke tid, så giver man op. I stedet for at besvarer de relevante spørgsmål vedr. pladespilleren flere gange, lavede jeg min egen hjemmeside, hvor man med bare en lille smule tid og søgen kan finde en masse svar.
Her på Nerds har vi ikke så mange af de "overflødige" spørgsmål, dem finder du andre steder.
En anden problematik er at flere her på Nerds er "gamle i gårde". Vi er nået lidt længere end Cervin Vega og en NAD forstærker, selv om jeg da godt kan huske dengang.
Det kan være svært at råde om forstærkere og højttalere der befinder sig i en helt anden verden, end der hvor jeg er. Derfor vil jeg hellere undgå at svare, da jeg nemt kunne komme til at fornærme spørgeren.
Tror heller ikke dem på et bil forum der kører rundt i Ferrari eller Porshe svarer på spørgsmål vedr. nye dæk til en billig Skoda!
Jeg har selv stillet spørgsmål som går i en helt anden retning. Der kom heller ikke nogen svar, men nok fordi der ikke var nogen som vidste nogen om det pågældende emne. Sådan er det på fora - enten er det for simpelt og har været svaret før, eller også stiller man tekniske spørgsmål på et forum, hvor ingen har forudsætningerne for at svare.
Hvis det hele skal fungere, skal der være en god sammenhæng og her på det sidste er der da begyndet at ske noget! God at få input fra nye medlemmer der også har noget erfaring og som ønsker at debattere på et konstruktivt niveau.