dreamz skrev:Først og fremmest tak for en god debat med mange interessante indspark og ditto links.
Når jeg som trådstarter har været fraværende i tråden skyldes det, at jeg også havde en ferie, som skulle passes ; -)
Trådens udgangspunkt var som bekendt Daft Punk’s seneste album, Random Memory Acces (RAM), som jeg i musiktråden fremhævede som værende vellydende og velproduceret. Også selvom den ikke har en specielt højt DR-værdi. Jeg har aldrig – som lydarne ellers refererer mig for – påstået, at den er en milepæl eller en ny reference. Jeg har blot hævdet, at den lyder godt, fordi der er kælet for lyden. At den så er manipuleret, og der er gjort heftigt brug af kompression, limitere equalizing og andre produktionsmæssige påhit ændrer ikke ved min holdning – tværtimod; det er bl.a. derfor, den lyder så godt. Jeg mener også, at The Matrix er en fremragende film, selvom jeg naturligvis godt ved, at det hele er filmtrick.
Jeg har sommeren igennem lyttet til andre plader, som musikalsk har været ganske fremragende, men lydmæssigt har været helt ude i skoven. Det gælder eksempelvis Frank Ocean’s Channel Orange og ikke mindst Kanye West’s Yeezus, der er er en lydmæssig katastrofe, men alligevel helt igennem underholdende at lytte til. Flere af numrene på de to ovennævnte plader lyder som om, de bliver afspillet på en billigt Bilka-anlæg. Og det er sikkert også meningen.
Men først og fremmest er det væsentligt at adskille akustisk musik fra elektrisk forstærket musik. Med akustisk musik har man i højere eller mindre grad en reference at gå ud fra.
Det er langt fra tilfældet med elektrisk musik; især ikke hvis den er manipuleret, sådan som RAM er. Kan RAM så ikke spilles live? Helt sikkert. Men så bliver det igennem et PA-anlæg (måske endda med basreflekshorn ; -), som sagtens kan give en god musikoplevelse, men vel næppe kan kaldes high fidelity, og den vil helt sikkert få et andet udtryk, måske et, som Otto efterspørger, men helt sikkert anderledes end pladen.
Min påstand har hele tiden været, at DR-værdierne ikke siger mere om lydkvaliteten - endsige dynamikken end eksempelvis fedtprocenten i en fødevare fortæller om, hvor fedende den er. Ian Shepherd giver et glimrende eksempel: nummeret The Birds med Elbow fra albummet Build A Rocket Boys (http://www.youtube.com/watch?v=KTcrX17joIE).
Der er tale om et klassisk opbygget rocknummer, med en stille start, som bygges op til et klimaks, hvor orgel og strygere mod slutningen får fuld skrue. Nummerets DR-værdi er 4! Men måler man kun på første halvdel af nummeret er værdien 11! Det vil altså sige, at hvis et nummer har lange passager med vedvarende toner med et højt lydniveau i mixet, kan man være sikker på et lavt DR-tal.
I mine ører er der tale om et nummer med stor grad af dynamik; og måske oven i købet en lyd, som selv lydarne ikke vil kaste op over. Men han ville vel næppe overveje at høre nummeret, når han med et opslag i DR-databasen kan forvisse sig om, at DR-værdien er på skamløse 4.
Og der er masser af andre eksempler på, hvor misvisende disse DR-tal er. Så mit råd vil være: Hvis det lyder godt, er det godt; brug ørerne og drop læseriet og lad være med at stole på tvivlsomme tabeller.
Fortsat god sommer.
Jeg har igennem hele tråden gjort opmærksom på at tallet er en gennemsnitsværdi som indikerer hvor meget produceren har haft fat i nummeret/pladen , og ikke noget endegyldigt tal. en lyttevurdering er nødvendig for en total vurdering.
Du tager iøvrigt fejl når du siger at jeg ikke vil kaste op over det nummer du anbefaler, det er netop den slags manipulering og kompression, jeg har vanskeligt ved klarer. og her høres det også fra første tone.
Dit nummer er både dybt manipuleret og fyldt med kompression , selv det der er lavt lyder højt, det er vist svært at komme uden om, og det er det som tallet viser.
Du kan evt prøve at sammenligne både klang lydtryk og det hele med denne optagelse http://www.unipheyemusic.com/Details.cfm?ProdID=44&category=6
Så skulle det vist står klart at tallet faktisk fortæller et eller andet fornuftigt, selv om du evt. mener at tallet er for lavt.
