LisbethSillesen skrev:Dynamax
Jeg har intet problem med at arbejde gratis for min bror, til gengæld hjælper han mig gladelig når jeg har haft brug for hjælp med studier osv. Måske er vi lidt anderledes i min familien, men vi giver gerne en hånd og en arm, når der skal hjælpes;)
Thomas Sillesen skrev:Til alle de kloge hoveder
Udstillingen har de sidste mange år ikke givet overskud. De sidste 2 udstillinger gav da også underskud. Det betyder ikke så meget, det er alligevel et hobby projekt for mig, og jeg lever i dag yderst fint af nogle firmaer i DK og udlandet, som intet har med HiFi og gøre.
Men HiFi branchen har altid været et tudekor, hvor ingen tager og gør noget for at skabe en bedre branche. For årets udstilling kan I takke Kim Olsen, for det var ham jeg talte med en sen aften, og han sagde at nu BEEP var væk, burde jeg give den et skud mere. Det gør jeg så. Kan vi nå i nul er jeg fint tilfreds. Og uanset plus eller minus skal Lisbeth nok få noget for indsatsen
Ellers er der vel bare at sige:
KT Odense er der ikke mere, og dermed er udstillingen i Odense også væk.
BEEP kommer ikke i Kbh i år.
HVAD er det lige der får folk med én mands firmaer til at tro at der er basis for noget på størrelse med Biler i Bella, kombineret med busreklamer, TV reklamer, reklame aviser og tæppebombning med radioreklamer ?
HiFi er idag en lille nørde branche, hvor det at deltage i HiFi & Surround er så stor en udgift, at de fleste udstillere vender hver krone, før de beslutter sig for, om de vil med !
Nu har jeg lavet HiFi Udstilling siden 1997, og lige siden 1997, har alle mulige branchefolk ville fortælle mig om hvor tåbelig markedsføringen var, hvor stor jeg skulle lave udstillingen etc. Men i alle de år, har udstillingen faktisk altid haft godt med besøgende ! (på trods af alle mine fejl )
Sidste år var op ad bakke, men blev en succes, og resultatet var at mange af dem der ikke udstillede, efterfølgende bad om at komme med i år, så det skal nok gå rigtigt fint i år også
PS. Jensen: Der har altid været muligheder for fribilletter, men det kræver jo at du selv laver dem og giver dem til de kunder du gerne vil have kommer, og at du bliver faktureret for fribilletter over et vist antal. Så hvis du havde gidet betale, kunne du have fået alle de kunder med på fribillet du måtte ønske
Henrik DynaMax skrev:Rigtig godt skrevet Thomas, der ramte du hovedet på sømmet.
Jeg kan som Lisbeth bad mig om, bekræfte at lokalerne sidste år var super fine. Det eneste ankepunkt sidste år var de mange modbydelige udmeldinger der kom i forums bagefter.
Det var som om ingen forstod (og stadig forstår), er at vi starter fra år nul efter krisen. Og bare det at én - i dette tilfælde Thomas - gad lave messen var beundringsværdigt. Hvorvidt vi stadig er i krise ved jeg ikke, men meget er ikke som før, meget er stadig frosset til. Selv folks penge. Læste idag på BØRSEN at danskernes opsparing i bankerne er øget med 165milliarder (fra 679 til 844) siden krisens start i 2008. Så en del af problemet er vel en ænding af folks mentalitet.
Jeg var glad for at deltage sidste år, og jeg mødte mange der var glade for at møde mig og mit beskedne udvalg.
Det generelle problem tror jeg er, at en iværksættertype som Thomas med lutter gode intensioner har villet for meget på samme tid - herunder at arrangere udstilling i de forgangne år siden opstart af DHES sammen med Ole Lund Christensen i slut halvfemserne, hvor Radisson SAS på Falkonér Alle dannede ramme om begiveheden. Jeg har deltaget som udstiller på de fleste af disse, og kan bekræfte den røde tråd igennem årene har været at ting oftest blev meldt for sent ud. For den sene udmelding om messen sidste år tror jeg skabte mere modvilje en velvilje.
Deraf det lave deltagerantal, gæstetal, og deraf de sure miner i forum fra folk som mødte op med større forventninger end udstillingen kunne honorere.
Én skrev noget om attitude fra "profferne" i denne tråd,..
Hvorvidt det var møntet på mit indlæg om at folk med velvilje bør betale entré mens andre burde holde sig hjemme - ved jeg ikke, da vedkommende jo ikke har udtrykt sig specifikt. Men såfremt ifald:
Dét der med at dit og dat skal være gratis, er noget man kan familie og venner imellem. Alt andet er respektløst og udtryk for nærrig livsanskuelse.
RESPEKTLØST:
Jeg oplevede for nogle år siden på Scandic udstillingerne, samme år hvor Jensen og nogle jyske kollegaer udstillede i rummet ved siden af mit, at mit lokale blev besøgt af nogle øldrikkende rødmossede typer som intet reelt ærinde havde i rummet. Fair nok at man benytter udstillingen til at mødes i festligt lag med god venner, men så hold sammenkomsten nede i baren EFTER udstillingen, istedet for at blokere for dem der kommer med ønsket om en seriøs oplevelse. De typer der som beskrevet ovenfor anvender udstillingen som en slags herretur med bajere i næven fra formiddag til aften, tror jeg ville blive et stigende problem med gratis adgang.
NÆRRIG LIVSANSKUELSE:
Min familie og jeg besøger hvert år Roskilde Dyrskue, uagtet vi hverken skal købe landbrugsmaskiner eller husdyr. Vi kommer bare for den gode oplevelse. Og hvorfor skulle det være gratis at komme ind? Vi betaler med glæde - af respekt for de mange involverede der arrangerer dyrskuet, men også af respekt for de mange håbefulde sælgere som har købt en stadeplads på området. Sidstnævnte er med til at give inspiration, da man faktisk løber ind i mange spøjse sager på sådan en markedsplads. Samme tankesæt burde vel kunne rummes af besøgende på en hifi udstilling?
NASSE MENTALITET:
Da grøn koncert blev etableret i firserne med det formål at overskuddet fra salget af øl og mad via boder på koncertområdet skulle gå til muskelsvindfonden, og muligheden forelå idet musikere optrådte gratis, skete der desværre hurtigt dét, at den danske nasse mentalitet medførte at gæsterne blot medbragte madpakke og en kasse øl hjemmefra. Arrangementet stod faktisk til at skulle lukke. Resultatet er at musikerne idag vil have løn for mindsatsen og koncertområdet er hegnet ind, så gæster skal købe en billet der nu er så dyr at mange bliver væk.
Spørgsmål til Forum deltagere: Hvem var de skyldige i at det gik som det gik? Arrangørerne og musikerne, eller gæsterne som ville have det hele gratis??
Mvh
Henrik DynaMax
http://www.dynamax.dk
Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster