Hej Anker
Dejligt du tager dig tid til et seriøst svar. Tak. Du meddelte at du IKKE ville inkludere mudderkastende forhandlere iblandt din leverandørskare ved næste anskaffelse. Det opfattede jeg mere som afstraffelse for mine ytringer end et velment råd.
Men udtryksform vægtes tilsyneladen højere end indhold, og mit problem ligger sikkert i at jeg gebærder mig i en meget direkte facon. Glistrup fik tæsk for det samme, udtryksformen, mens mange idag erkender at han havde ret i mange af sine spådomme og markante udmeldinger. Jeg kendte ikke Glistrup men jeg undres da stadig over gåden i at en så intelligent person kommunikerede som han gjorde, idet han gjorde mere skade for sin sag end gavn.
Muligvis det samme bliver min skæbne. Men lad os nu se..
Til øvrige læsere som har fulgt dialogen:
For mit vedkommende er faconnen hvorpå jeg kommunikerer tillært via 20 år som selvstændig bar ejer. Et miljø hvor en spade kaldes for det den er.
Det sjove ved det miljø er, at alle gæsterne - selv de pæne og velhavende fra det bedre og købestærke borgerskab - liver op og bidrager med en mere direkte samtaleform, når først de har fået et par øller.. Det er befordrende og humoristisk, og ingen er i tvivl om hvad der menes, mens stemningen er ganske uhøjtidelig og generelt venlig, trods uenigheder.
Det kunne man tage ved lære af i et forum som dette, hvor jeg nok syntes at ytringsfrihed og humor generelt har trange kår.
Og ligesom befolkningen er delt i spørgsmålet om udmeldingerne fra Christiansborg, og nogle borgere derfor hælder til ytringer fra enhedslisten eller dansk folkeparti og andre foretrækker tonen fra liberal alliance og venstre, så tror jeg også at læsere og debatørere i dette forum er delt i spørgsmpålet om hvilken forhandler de vælger. Jeg lever fint med at nogle fravælger mig for min facon, da andre gør det modsatte.
Når jeg tænker tilbage på min skolegang, husker jeg dem i klassen der deltog aktivt i debatten. Nogle rakte hånden op før de talte og talte pænt, nogle talte bare løs, og ikke altid så pænt. Fælles for disse er at jeg husker de fleste der var aktive her 35 år efter, mens alle de formummede og tavse der blot gled i med tapetet for længst er udvisket af min hukommelse.
Så hurra for debatten og den frie form, og fri mig venligst for udmeldinger som "pianagtig", "sidste søm i kisten", da det udelukkende ses som udtryk for ønsketænkning fra debatørernes side.
Ikke flere indlæg herom fra mig, fordi:
Som Lisbeth for nylig skrev i tråden her - iøvrigt opstartet af mig, handlede den om hvorvidt der kommer en udstilling, og det gør der så, ved vi nu.
Dertil skal siges at der faktisk kommer 2 udstillinger....
Som nævnt tidligt i tråden luftede jeg et tankeeksperiment om selv at lave en udstilling i sædvanlig mangel på respons fra udstiller. Det gjorde jeg så - og kan ikke slippe idéen. Idéen tager afsæt i min frustration over at jeg år efter år er blevet lovet at man fra arrangørens side nok skulle kikke på at flytte udstillingen fra november til oktober, mens det i forklaringerne på at denne 2013 udstilling alligevel lander i november(TRODS LØFTER OM DET MODSATTE PÅ MARRIOT SIDSTE ÅR), skinner igennem at arrangøren vægter egne aktiviteter frem for kalenderen hos dé deltagere man gerne vil have skal investere i at deltage.
Nu må vi se om det lykkes. Det er mit indtryk fra dé jeg har talt med at nyt blod og nye idéer er generelt tiltrængt i en alternativ messe, idet som det hedder fra nogle, at DHES har haft 14-15 år til at udvikle udstillingen men istedet har afviklet den. Forklaringen må være at Sillesens fokus primært har været på sine andre virksomheder fremfor på udstillingen. Noget vi alle med "mange jern i ilden" kender til. Men markedet er jo frit og ligesom HiFi-Freaks og min butik nogle gange konmkurere om de samme kunder, så kan Sillesen og jeg vel også konkurrere lidt om at afholde den bedste udstilling.
Vil man vide mere kan man skrive til:
[email protected] En hjemmeside går først i luften på fredag kl. 20.00 da denne beslutning reelt er under ét døgn gammel. Og det sidste materiale fra lokalieten og samarbejdspartnere till brug for optimal information ankommer først til mig i løbet af imorgen og fredag.
Mvh
Henrik,
DynaMax