Min tese er, at det er yderst begrænset, hvor mange, også helt nye kunder, en hi-fi messe formår at tiltrække, specielt når i reelt mangler effektive medier for at reklamere for en hi-fi messe. Hi-fi, og specielt high-end, er vel i dag at sammenligne med den danske frimærkeverden. Hvor mange nye filatelister formår en decideret frimærkemesse mon at tiltrække, og hvor kan de effektivt annoncere for deres messe. Heller ikke da gætter jeg på mange nye ansigter. Næe, nye/kommende filatelister vil nok starte med at besøge den nærmeste frimærkeklub eller forhandler, hvis altså ikke man altså ikke vælger at klare det hele selv hjemme foran computeren.
Således er det de gamle kunder/besøgende der atter kan forventes at dukke op, og som udstillerne endnu engang skal forsøge at tiltrække som kunde. Er det tilfældet, så skaber det en minimum af meromsætning, idet man som udstiller blot "stjæler" hinandens kunder. Endelig er svært at tiltrække nye udstillere, når de først en gang har oplevet de omkostninger mht. tid og penge der er knyttet til en deltagelse, og man efterfølgende står tilbage med en ordrebog der på ingen måde står mål med omkostningerne.
Hvad jeg slet ikke forstår er, hvad der nu får et branchemedlem til at gå efter endnu en københavner messe i absolut sidste øjeblik. Fakta er, at antallet af udstillere er faldet gennem årene, mens jeg ikke klar over, om det samme er tilfælder med antallet af besøgende (dog er det min fornemmelse herom). Begge messer afholdes næsten samme sted på næsten samme tidspunkt. Forskellen er blot hhv. 14 km samt hele 14 dage. Med tanke på de åbenlyse fejl/mangler den gamle messe nu igen udviser (primært manglende information og altid i sidste øjeblik), havde den rigtige beslutning ikke have været, at vente til næste år med den nye messe, og da være tidligere ude med det rigtige sted, på den rigtige dato osv?
Såfremt der nu blot var en københavner messe, og vi da sætter antallet af udstillere til at være "X", så er der vel ingen der forventer at antallet af udstillere det kommer på begge messer, vil vise sig at blive netop "X"? Mon ikke vi må kunne forvente, at hver messe nu vil tiltrække endnu færre udstillere end hidtil, medmindre der er nogen der tror på samme antal, eller ligefrem en øget antal udstillere

Hvis min ovenstående tese her holder vand, altså at de fleste potentielle udstillere nok "tvinges" til at vælge mellem messe A eller messe B, hvis de overhovedet dukker op til blot en af messerne, hvilken betydning vil det få? Da de næppe alle træffer samme valg, så må det forventes at udstillere spredes over to næsten ens messer. Dermed får de besøgende endnu mindre at kigge og lytte til, hvilket ganske givet vil afholde nogle, eller ligefrem mange, for at aflægge blot en af messerne et besøg. Så færre udstillere og færre besøgende til hver messe - det er da ikke meget fremtid i.
Uanset de gode intensioner og bevæggrunde der ligger bag begge messer, så ligner det unægtelig et selvmål af dimissioner, det vi nu er vidner til. Vinderne synes ikke, at kunne fylde meget på et stykke papir. Groft sagt, så har jeg kun to, nemlig hotellerne og de egoer der VIL have det på deres måde, koste hvad det vil.