En "bas" transient kommer ikke kun fra bashøjtaleren, hele toneområdet er involveret, bas, ,mellemtone og diskant , det valgte kabinet princip , det valgte filter princip, Alt dette skal spille samme for at give en god impulsgengivelse.
Ændres på diskant ændres bassen også og ikke mindst den oplevede dynamik/transient gengivelse.
Jeg kan illustrer dette ved simulation af et passivt faselineart filter, nærmere betegnet et B&O fillerdriver filter, som det ses er der belastet med modstande og netop det illustrerer et af de problemerne der er ved passivt drift.
Skal filteret virker som tilsigtet skal højtalerne fremstår som rene modstande, der skal impedans-lineariseres, højt som lavt. Hvilket koster meget arbejde og en del passive komponenter, helt præcist fem pr. enhed.
Diagrammet:
- filler_dia.jpg (27.28 KiB) Vist 6672 gange
En lavfrekvent puls giver som det ses på nedenstående kurver en smule overshut på forkanten ca 4% som skyldes de modstanden der er i spoler og tilledninger , modstandene som er gjort pænt store her, var de nul ohm ville signalet være perfekt.
Men firkanter er et urealistisk musiksignal så i praksis vil det ingen betydning have.
Kan man opnår sådanne kurver som vises her i det akustiske plan er man ret godt kørende.
Men man må også konstaterer at der er mange andre ting som spiller ind på den samlede lytte oplevelse, eksempelvis Quad højtaleren som er faselinear og nærmest perfekt teknisk er langtfra min drømme højtaler, synes den har for meget egenlyd og så der intet "tryk", der er højtalerer som gør det langt bedre efter min mening og som ikke er faselineare eksempelvis Duelund, så tingene er ikke så ligetil.
Øverst det samlede signal derefter bas, mellemtone og diskant:
- pulsfillerlav.JPG (88.62 KiB) Vist 6672 gange
1Khz:
- pulsfillerhigh.JPG (91.44 KiB) Vist 6672 gange
En anden vigtig faktor for den oplevede transient gengivelse og præcision i lydbilledet er afrulningen i den lave ende af frekvensområdet, som bestemmes af, kabinettet og enhedens samspil (Ps. her regner jeg kun med lukket eller akustisk ventil, reflex regner jeg ikke for hi-fi men for en sound), afrulningen hænger direkte sammen med Qt, man kan beregne frekvensgangen og fase under resonans udfra værdien Qt, da der i dette område er tale om et minimumsfase system.
For optimal impulsgengivelse bør Qt ligge på ca 0.45 til 0.5. men her er også et samspil med rum som kan spille ind på valget af den endelige værdi.
Der er en optimal afrulning af frekvensgangen udtrykt ved Qt værdien for et resonans system, og det bør justeres omhyggeligt.
Kommer man over den optimale Qt værdi er systemmet underdæmpet, det give dæmpede efter-svingninger, lig med dårlig impuls impulsgengivelse.
Kommer man under bliver gengivelsen overdæmpet bassen bliver kort og unaturlig tør og støvende, man for ikke den fyldighed , nuancer og den naturlige "hale" med som er i liveinstrumenterne.
Muligt man siger wow hvor er det dog præcist, og det gør man så hele tiden, uanset hvad som spilles, Selv en Patricia barber plader bliver præcis og med "dynamisk" bas.
Jeg mener det er forkert at sige at alle plader skal være enormt præcise, plader som er komprimeret har stort set altid en "slå i dynen bas" og bassen er derudover tit manipuleret yderligere , jeg mener at det som skal tilstræbes er at kunne gengive en nøjagtig slå i dynen manipuleret bas så man kan høre og ikke er i tvivl om at der er manipuleret med lyden i forhold til live lyd.
Derimod skal bassen "ikke kunne høres , heller ikke som præcis" på en naturtro plade, men kun som en naturlig del af et instrument.
Man kan justere Qt på de mekaniske parametre. Bruger man akustiske ventil justeres Qt til en større værdi ved at gøre ventilen tættere, og vise verse for lavere Qt , ved lukket kabinet kan Qt sænkes ved at lave lidt kontrollerede utætheder, små huller, ikke perfekte samlinger osv. Højre Qt opnås med mindre kabinet volumen.
Man kan også justerer på de elektriske parameter.
Qt værdien kan øges med en lille modstand , derudover beskytter en lille modstand forstærkeren mod at lave unoder hvis den placeres tæt på forstærker-udgangen, specielt kraftigt modkoblede forstærkerer med dæmpningsfaktor værdier på mange tusind kan være potentielt ustabile, modstanden kan også lægges i seriespolens modstand.
Skal Qt sænkes skal der være mindre modstand mellem forstærker og enhed, du kunne være mindre modstand i seriespolen eller højtalerledningen, eller forstærkerudgangen (høj dæmpningsfaktor)
Besynderligt nok lyder disse forstærkere med ekstrem høj dæmpningsfaktor tit enooormt... præcise og med enormt mange detaljer, men måler man om der er mere præcision opdager man i langt de fleste tilfælde at det er der ikke, lytteindtryk og måling passer ikke sammen, derimod er diskanten påvirket af den heftige modkobling om igen påvirkes af komplicerede belastninger, og det er det som giver fornemmelsen af wow hvor er den forstærker præcis og sikke mange detaljer, fokus på forkanter.
En forstærker med lav udgangsimpedans /høj dæmpningsfaktor kan kun laves på en sikker måde uden modkobling, det gøres ved at parallel forbinder et hav af udgangstransistorer som eks.v. i Gryphon colosseum
http://www.gryphon-audio.dk/products/power-amplifiers/colosseum-solo.aspx Helt grundlæggende er den eneste måde man kan bedømme hi-fi på de forskelle der kan høres fra plade til plade, på grund af at ingen ved hvad der eksakt er på CD'en. Ikke to plader er helt ens, det gælder også i bassen,
På grund af kompleksiteten kan flere ting gå galt ved aktiv drift, har også tidligere nævnt at man muligvis er tilbøjelig til at vælge simple/ikke så dyre og ikke så vellydende effektforstærkere.
Min konklusion er at ved de rigtige valg af det rigtige kabinet princip og de rette delefilterkomponenter og korrekt justering af QT er det muligt at lave noget der er rigtig godt med passiv drift, og som sagt bedre end det aktive udstyr jeg har hørt.
Men jeg mener også at aktive filtere på trods af den mere eller mindre kompliceret signalvej i forhold til passiv drift har nogle tekniske fordele , som burde kunne udmunde i bedre lyd. Så Maleren skal bare klø på efter min mening.