emilomark skrev:Hey guys! Mit nuværende setup lyder sådan her: DALI Mentor 1, NAD C356BEE med DAC, og min riaa NAD pp2i, og en argon tt1-v2. Jeg har for et års tid siden opgraderet alt andet end pladespilleren, og det lyder jo stjerne godt. Kom bare til at tænke på om jeg ikke får maks ud af mine vinlyer med denne pladespiller?
En generel betragtning: Det kan naturligvis bare være et spørgsmål om formulering, men jeg møder tit spørgsmålet ala "er X god nok til at jeg udnytter Y maksimalt?" I dette tilfælde, er pladespilleren god nok til at du får det maksimale ud af det øvrige anlæg. Svaret er konsekvent nej, du får ALDRIG "det maksimale" ud af de øvrige komponenter. Forstået på den måde at du ALTID vil kunne høre en forbedring af en given komponent, i dette tilfælde pladespilleren, nærmest uanset hvilket anlæg du har. Der findes ikke et punkt hvor pladespilleren bliver så god at du ikke kan høre yderligere forbedringer, fordi dit anlæg bliver en begrænsning. Sådan fungerer det simpelthen ikke. Der findes derimod et punkt hvor du set ud fra et rent økonomisk synspunkt bør investere i at opgradere noget andet.
Det handler med andre ord ikke om at udnytte noget maksimalt, det handler om at bruge pengene de rigtige steder. Det vil sige, hvor får jeg mest forbedring for X kroner.
For at gøre dén omgang filosofi mere konkret, så er der generelt store spring at hente i pladespiller og pick-up i de lavere prislejer, ved at gå et lille stykke op. Og derfor vil det stort set altid være en god investering at opgradere fra en billig pladespiller, stort set uanset hvilket anlæg den er tilsluttet til (forudsat at højttalerne er af rimelig kvalitet).
Mvh. Otto