Til gengæld var der også gode oplevelser på tværs af prisgrupperne. Her er mine bud:
Messens bedste lyd må efter min mening deles af Exotic Audio/AB Audio og Audio Note/Audio Consult. Navnlig hos AB Audio lød det som i de gode gamle analog-dage. Og det er positivt ment, hvis nogen skulle være i tvivl …
Hos Audio Note synes jeg måske nok at diskanten rullede lidt for meget af, i hvert fald på CD, men jeg kunne genkende det som forskellige Stereophile-skribenter har skrevet om AN-rummene på diverse udstillinger, nemlig at det sgu spiller musik! Og de spillede endda fed musik, i stedet for det sædvanlige pling-plong og kedelig jazz, så det var der jeg havde min bedste musikalske oplevelse.
Det var også første gang jeg har hørt det fungere med AN-højttalerne helt oppe i hjørnet. Jeg ved godt at de er designet til det, men de gange jeg har hørt det i kælderen på H.C. Ørstedsvej, synes jeg nedre mellemtone har været for massiv og påtrængende, og det samme resultat fik jeg når jeg satte mine egne AN-J’er ind i hjørnet. Men her fungerede det med kun lidt boom i bassen (ikke mere end andre steder), og jeg syntes at AN alt i alt havde messens bedst fungerende bas. Jeg havde faktisk svært ved at få min svoger til at tro på at der ikke var en subwoofer i systemet
Hvis jeg bare havde kunnet få et sæt E'er til at spille sådan i mit eget rum, så er det ikke sikkert at jeg var blevet "afhopper" ... Jeg synes lyden var velopløst i Dynamax-rummet, hvor Accuphase CD og pre fodrede et par Emotiva-blokke ud i et sæt meget store Aurum Cantus HT’ere. Dog kunne jeg bedst klangbalancen når jeg stod op, selvom værten opfordrede til at man sad ned. Når man gjorde det, syntes jeg imidlertid at det tippede lidt for meget mod det lyse. Men mon ikke også de HT’ere er beregnet på at man har lidt større lytteafstand.
En positiv overraskelse var lyden da der blev spillet uddrag fra de nye Carl Nielsen-indspilninger på M&K surround-udstyret. Selve den James Earl Jones-lignende fortællerstemme lød ikke godt, men musikken lød helt godt, med stor størrelse på lydbilledet. Studiosounds rum m de små højttalere lød også ganske godt, selvfølgelig inden for de fysiske begrænsninger.
Magico-ht’erne reagerede ret forskelligt på forskellig musik, men når de kunne lide musikken, var det også en af de bedre oplevelser. Jeg kan ikke lade være med at være fascineret af Devialet. Morten fra High Performance siger at medmindre man har meget tunge højttalere, så er 170’eren rigelig, og man får jo simpelthen en schweizerkniv, som man endda også kan bruge til at digitalisere sine LP’er. Hvis ellers man kan finde et par højttalere som Devialet’en har god synergi med, så giver den meget for pengene selvom den selvfølgelig ikke kan siges at være billig.
Hifi-Klubbens rum med Dali-HT'ere og Classé-forstærkere lød også ganske godt, dog virkede det som om at CD-spillen (har glemt hvad det var for en) ikke helt var på niveau med forstærkere og HT'ere.
MBL’s højttalere skal også lige nævnes. Klangbalancen brød jeg mig ikke om, men det var meget sjovt at høre Gnags’ Fodgænger (som jeg ikke har hørt siden 80’erne) - det var helt tydeligt at det der radial-strahler-princip kan noget med at sætte lyden fri. Det var enormt nemt at følge de enkelte instrumenter. Hvis klangen havde været mere analog i det, så havde det nok været en anden favorit hos mig.
Tak til arrangører og udstillere. Der er kommet lidt at tænke over.
