Følgende lille historie om Paypal - som sikkert er OK at benytte for købere, men som efterlader sælger uden mange rettigheder.
Solgte omkring nytår 2011 en ret kostbar brugt cdafspiller til en kunde i Kina. Han insisterer på at betale via Paypal.
Han betaler €4.500 og jeg både modtager penge og sender varen.
Han klager så lidt senere til Paypal, påstår den modtagede cdafspiller ikke virker og han vil have sine penge retur. Paypal meddeler
mig, at de har givet ham medhold i sagen og jeg skal overføre €4.500 til Paypal, så han få sine penge retur. Jeg svarer, at jeg så vil
have min vare retur
Paypal sender et trackingnr fra det kinesiske postvæsen, det er dokumentation for at varen er sendt retur og jeg skal straks
overføre €4.500. Jeg svarer at jeg egentlig helst vil se hvad jeg modtager og her er mulighed for svindel.
Paypal siger betal - jeg siger nej tak
Paypal hæver derefter €4.500 på min konto
Og modtager senere en kinesisk DVD afspiller, defekt selvfølgelig og værdien må anses for at være under 100 kr.
Jeg dokumenterer svindlen med billeder osv. Paypal svarer at jeg må få optaget en politirapport. Det gør jeg, Paypal kan dog ikke
godkende denne rapport, da politimandes navn, adresse og telefonnummer, ikke fremgår af rapporten. Jeg gør opmærksom på, at i
DK fremgår det ikke af en sådan rapport. Men at Paypal er velkommen til at kontakte politiet og at den pågældende politimand er
identificeret via sit tjeneste-nr i rapporten. Paypal kan således kontakte dansk politi og dels få dokumentation for at jeg har fået
optaget rapporten og hvem den pågældende politimand er. Svaret er: Vi kan ikke godkende din dokumentation, da den pågældende
politimands navn, adresse og telefon nummer ikke fremgår af rapporten....
Få dage senere, modtager jeg besked om, at Paypal efter nøje overvejelser, har besluttet at tage købers parti i denne sag. Og at jeg
skal indbetale €4.500 på min Paypal-konto. Hvis jeg i øvrigt mener, at den vare jeg har modtaget, ikke er den vare jeg har sendt,
eller ikke er i samme stand som da jeg sendte, ja så må jeg sende en klage til Paypal ......
Jeg indbetalte ikke €4.500...
Jeg har nu fået inkasso-varsel fra et dansk advokatfirma. Og har ikke betalt. Så sagen ender i retten
Morale: Paypal er nok bedre for køber end for sælger.