Så har jeg fået lyttet til de omtalte 2908 diskanter. Der er tale om et sæt prototyper, hvor delefilteret ikke er færdigudviklet. Ud over delefrekvenser og impedanstilpasning var der ikke noget sugekredse, så lyden fra diskanten var som enheden nu engang lyder fra fabrikken...'
Kort og godt vil jeg påstå at det er de bedste diskanter jeg har hørt. De virker en anelse hurtigere end 3004 - og det siger ikke så lidt. Anslaget på bækkener er bare helt fantastisk og udklingningen ligeså.
Klangen er meget realistisk og på ingen måde anmasende og anstrengende, som jeg har hørt andre berylliumsdiskanter være. Bækkener lyder som bækkener skal lyde.
Så nu har jeg bestilt et sæt 2908'ere...