Ney skrev:Man skal i denne diskussion også huske på at selve musikken har meget at skulle sige, og at forskellen på crest factor og RMS sjældent bliver taget i betragtning.
Hvis nogle skulle have lyst til at læse lidt om den tekniske baggrund (samt en forklaring på hvorfor lige præcis Death Magnetic er så slemt et eksempel) så kan denne glimrende artikkel anbefales.
http://www.soundonsound.com/sos/sep11/articles/loudness.htm
Der er såmænd ingen grund til at gøre det så kompliceret, man skal bare mikse som man gjorde før "1990 eller deromkring", eller man kan gå endnu længere tilbage hvor man bare satte mikrofoner op, og optog musikken, fordi man ikke havde andre muligheder.
Men jeg vil godt gå med til at dengang var der en naturlig komprimering fra rør-udstyret og mikrofonerne.
Et "lyd tilskud" som hjælp med at give musikken mere "realisme", give mere fylde på mange hjemmeanlæg.
Lidt den samme funktion som grammofonen og til dels rørudstyr opfylder i dag.
Optager man helt uden næroptagelse og komprimering i dag, så vil der ikke være den naturlige komprimering fra optage-udstyret som der var dengang i 50erne , og det kan komme til at lyde for spinkelt, tyndt, kropsløst, sterilt, ja direkte dårligt , på mange anlæg.
Og man vil typisk betegne det som en dårlig indspilning, selv om det faktisk mange gange er ens anlæg som er for ringe til at gengive den ufarvede instrument-lyd.
Det produceren bl.a. laver i dag drejer sig meget om tilpasning af lyden så det lyder fornuftigt eventuelt lækkert på det meste musik-afspille udstyr. Og der kommer hi-fi entusiasten tit i klemme.
Ps det ovenstående er min erfaring og mening og ikke andet.