Mens den uendelige diskussion om digital vs analog huserer, vil jeg i al stilfærdighed glæde mig over, at digitaliseringen giver mulighed for at opdage ny musik på en måde, der var ganske umulig for 15-20 år siden. Det kan være, at digitaliseringen med deraf følgende tabsgivende formater som mp3 og streaming i lowfi har medført et lydmæssigt kvalitetstab, men har gengæld åbnet en skattekiste af nye navne og numre.
Min seneste opdagelse er den amerikanske sing/songwriter Ray LaMontagne, som med sin raspede, følsomme stemme leder tankerne hen på en ung Van Morrison – og det er jo ikke den værste at lade sig inspirere af. Ovenikøbet har han på sit seneste album, Supernova, et nummer med titlen Julia, hvor han tyvstjæler riffet fra Gloria.
Så er man til det hippieagtige, drømmende, melankolske, er Ray LaMontagne’s Supernova bestemt et lyt værd.