Som skrevet et andet forum, har jeg erhvervet mig en pladespiller.
Valget faldt på en MUSIC HALL mmf 5,1 SE med en ORTOFON MOJO PU (lavet specielt til MH).
Nu er et par af de få lp´er der har overlevet, kørt rundt her til morgen til stor moro for ungerne
.
Den første der "røg" på var:
Kalashinkov: Subversion (1985)
Hold da maule, for en elendig lyd, værre papkasse-trommer skal man da lede længe efter, og stemmer og instrumenter en grødet masse af lyde. Hmmm
NÃ¥ men det var da minder fra en svunden tid.
Den næste var lidt mere spændende:
Japanske Ippo- Du: Live And Zen (1982), en livelp med interessante gæster; Steve Jannson (dm); Richard Barberi (synth) begge fra gruppen Japan, og bassisten Percy Jones.
Her var lydbilledet mere nuanceret med Jones båndløse bas trukket frem i lydbilledet, selvom det er en live indspilning er det på ingen måde "garage" lyd, det med lyd kan de japanere.
Den sidste her til morgen blev:
DIE KAPELLE: MCMLXXXVI (1986)
Det er mig en gåde hvorfor denne trio ikke blev mere kendt, godt nok er de meget inspireret af Simple Minds, men i 86 var der altså ikke mange spændende danske grupper, måske DAD, Gangway, The Sandmen, men denne LP viser at der burde have været plads til dem. Lyden er typisk dansk, med de mangler der var i 80´ernes studio´er, men alligevel formå DK at hæve sig over disse lydmæssige mangler, melodier er meget melodiøse og har et vist internationalt præg over sig.