@Thor1Det kan godt være, at
overdrivelse fremmer forståelsen, men det gør
sarkasme ikke. Hvis du nu tænker på det som sprogets "refleks-port", vil du måske bedre forstå, hvor ødelæggende det er, og hvordan det kan være en boomerang....
F.eks. her skriver du:
Jeg bruger meget selvsuggestion, det er ret effektivt.
Der er forskel ,der er forskel , der er forskel...... mit anlæg lyder godt, mit anlæg lyder godt , mit anlæg lyder godt .........
Mens du i en anden tråd skriver:
Har også god haft god erfaring med kantskæring , vibrationsdæmning af CD'en med en lind blanding af shellak og lidt grafit, som afsluttes med en eller to papirlabels, hvorpå man evt kan tegne 4- 6- eller 8 tykke sorte steger fra center og til kant jævnt fordelt over cirklen.
Rengøring med en blå væske som hed CD-Clean
For mig at se er disse to udsagn ganske éns.
Vi kan kun høre med vores ører - eller rettere sagt vi kan kun høre én gang lige nemlig der, hvor vi er med krop og sjæl samt livsomstændigheder og omgivelserne som de nu en gang er. Vi kan ikke hoppe op på nogle "meta-ører" og høre, hvad vores ører hører og sammenligne dét med selve den absolutte lyd, som vi nemlig ikke hører med vores "ører" men udelukkende med vores "meta-ører".
Jeg er sikker på, at den selv samme lyd lyder anderledes, når vi er sultne end når vi er mætte. Ligeledes når vi er stressede og når vi er afslappede. Og så fremdeles.
Så når vi laver mærkelige ting med vores udstyr (dvs tweaks), kan vi ikke høre den samme lyd, som vi ville høre, hvis vi ikke havde lavet disse "forhekselser" - for vi ved nemlig, at vi har lavet noget. Og så lytter vi også på en anden måde, for nu lytter vi efter, om der er en forskel.
Så selv objektivisterne er i gang med at sige til sig selv, "Nu lyder det bedre....nu lyder det....nu lyder det bedre.....eller gør det...nej....jo....nej.....måske".
Vi kan simpelthen ikke komme uden om selvsuggestioner, for vi kan aldrig vide med sikkerhed, hvad vi har gang i, og hvordan vi har nået slutresultatet.
Og nu tror jeg, at vi allesammen (subjektivister og objektivister, digitalister og vinylister) leder efter
"Sympatiske Resonanser".
Der er ganske enkelt nogle "
bølger", der virker godt på os og der er nogle "
bølger", der har en dårlig indvirkning på os. Jeg tænker på musik - men også på udstyr og på mennesker.
Sådan en tråd som
"Savklinge's "snik snak" giver et indtryk af, at der ligefrem er mennesker, der svinger sammen i sympatiske resonanser.
Mens denne tråd, "
Stinker den digitale lyd som aldrig før" lægger op til antipati, dårlige vibrationer, sarkasme og isolation.
Men i bund og grund er vi allesammen blot igang med at ville finde én at lege med, hvor vi har
gensidig sympati.So repeat after me,
"We are all individuals".Og
Thor1, jeg venter at høre dig sige,
"I'm not".Zig
